rejser flygtningelejer 960x330

I torsdags besøgte vi en stor flygtningelejr, der tog imod flygtningene fra Mosul. Vi besøgte den del af lejeren, som modtog de ny ankommende. 
Blandt de nyetilkommende flygtninge var der stor forvirring over for det kaos, der var i lejeren. Et kaos, der udsprang af det enorme pres, der var på grund af de mange nye, der hele tiden ankom til lejeren i busser.
I lejeren stod teltene klar til at tage imod og store vandbeholdere var stillet op, men der var endnu ikke tilsluttet vand. Badeforhold og toiletter var endnu ikke helt klar. Ej heller køkkenfaciliteterne.

rejser madresser 250x167

Der var stor travlhed blandt nødhjælpsarbejderne i lejeren, med at uddele madrasser, tæpper, varmeapparater og presenninger, der skulle danne bund i teltene.
Også pakker med mad blev der delt ud, men da der var så stort pres på lejeren, var der over et døgns ventetid på mad og olie til varmeapparaterne.

rejser lejergade 250x167

Mange af flygtningene var meget mærket af flugten. Nogle havde mistet familiemedlemmer og mange havde ikke fået mad og drikke i dagevis.

De flygtninge der kom her bar tydelig præg af at have levet under Islamisk Stats kalifat. De ny tilkommende mænd havde alle langt hår og skæg. Bukserne nåede kun til lidt over anklerne.
Fælles for flygtningene var at de alle var meget beskidte og tøjet var meget slidt. De så alle mere eller mindre forskræmte ud og mange af børnenes blikke var meget frygtsomme og triste. Netop børnenes "slukkede" øjne er det, som rammer mig mest. Især når jeg sidder og redigerer mine billeder bliver jeg ofte meget ramt af dagens oplevelser.

Flygtningene fortalte frygtelige historier om deres liv under Islamisk stat, som varede lidt over to år, og deres flugt ud af Mosul.
Disse historier vil jeg fortælle om i de kommende dage.
Fælles for flygtningenes beretninger var at de alle sagde at Islamisk Stats kalifat behandlede dem som dyr. Det kom lidt bag på mig at det også gjaldt de sunni arabiske familier.

rejser mænd med skæg 250x167

Flygtningene var meget taknemmelige for at kurderne ville modtage dem og den store hjælp de fik her. Kurderne og de forskellige nødhjælpsorgnationer laver et fantastisk arbejde for flygtningene.
Men kurderne er samtidig også meget opmærksomme på at der blandt flygtningene er IS krigere, tilhængere og deres familier. F.eks. kommer rigtig mange sunni arabiske familier til flygtningelejren uden mændene. 
Derfor skal flygtningene fra Mosul blive i lejerne indtil at forholdene i Mosul er så sikre at de kan vende tilbage.