drevetpaaflugt

 

Denne her yezidie pige er 17 år. Hun er fra Sinjar by, hvor hun boede indtil for ca. 6. måneder siden, med sine forældre og sine to yngre søskende.

Da Islamisk Stat indtog byen, nåede hun at få fat i sine to yngre søskende og flygte op på Sinjarbjerget sammen med titusinder andre.

Heroppe ventede hun på, at hendes forældre skulle komme, men hørte senere, at Islamisk stats soldater havde skåret hovederne af dem begge.

Hun og hendes to små søskende har kun overlevet den barske tid på bjerget ved, at andre familier har hjulpet dem så godt de nu har kunnet.

Islamisk Stats krigere havde omringet bjerget og slog alle ihjel, der forsøgte at flygte ned af bjerget. I alt blev ca. 4000 – 5000 yezidier slagtet og mange yeziepiger blevet bortført og solgt som sexslaver på markeder rundt om i Islamisk Stat.

I forgårs kom Pigen og hendes søstre, efter 5 måneder på toppen af det iskolde bjerg, ned til denne flygtningelejr og fik tildelt et telt.

Pigen og hendes to yngre søskende ejer intet og har ingen familie tilbage, der kan hjælpe dem. De har indtil nu overlevet ved at andre familier har givet dem det de selv kunne undvære.

Det er en hjerteskærende og trist historie, men rørende at se hvordan man forsøger at hjælpe hinanden, selv om man intet har selv.

 

<< Tilbage