Så er de nyeste statistikker fra Danmarks Statistik,  på flygtninge indvandreområdet udkommet, Indvandre i Danmark 2018.

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandrere i Danmark udkommer i år for 12. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på indvandrernes indkomst og uddannelse fordelt på opholdsgrundlag. Publikationen har også fokus på forskel i beskæftigelse mellem indvandrere, der har afsluttet en uddannelse i henholdsvis Danmark og udlandet. Endelig sætter publikationen også fokus på karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for efterkommere og børn af efterkommere fordelt efter oprindelsesland.

Her er en sammenfatning:

13 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere

1. januar 2018 udgør indvandrere og efterkommere 13 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere er 10 pct., og blandt dem er 58 pct. fra ikke-vestlige lande. I løbet af de seneste 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere blevet femdoblet.

I Ishøj kommune er andelen 39 pct.

I Ishøj er 39 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, hvilket gør det til den kommune med den største andel. Rebild har den laveste andel – her er andelen 6 pct. Mere overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 19,4 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden.

22 pct. af fødte børn i 2017 havde mødre med udenlandsk baggrund

I 2017 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrer eller efterkommer. Det er en stigning på 11 procentpoint siden 1997, hvor andelen var 12 pct. Den højeste andel findes i Ishøj kommune, hvor 62 pct. af de levendefødte i 2017 har en mor, der er enten indvandrer eller efterkommer. Disse tal siger dog ikke noget om, hvorvidt de levendefødte er efterkommere eller af dansk oprindelse.

I 2017 udgjorde asyl og familiesammenføring 13 pct. af de indvandredes opholdsgrundlag

Blandt de indvandrede i 2017, som er født i udlandet og har ikke-nordisk statsborgerskab, har 13 pct. familiesammenføring og asyl som opholdsgrundlag. Fra 1997 til 2001 lå den tilsvarende andel på omkring 50 pct. Indvandringen af ikke-nordiske statsborgere er siden årtusindeskiftet blevet mere end fordoblet og udgjorde i 2017 ca. 61.000.

Ikke-vestlige indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvenser

Der var en stor stigning i ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse fra 1995 til 2008, hvorefter den igen er faldet. Med beskæftigelsesfrekvenser blandt 16-64-årige ikkevestlige mænd og kvinder på hhv. 55 pct. og 46 pct. i 2016 er niveauerne fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse.

Kvindelige ikke-vestlige indvandrere er 41 pct. mindre beskæftiget end kvinder med dansk oprindelse

Et indeks, der standardiserer efter alder viser, at underbeskæftigelsen er markant højere blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere end blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere. For kvinderne ligger beskæftigelsen 41 pct. lavere end hvis de havde haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som kvinder med dansk oprindelse. For mændene svarer underbeskæftigelsen til 31 pct.

Underbeskæftigelse i antal personer

Underbeskæftigelsen blandt indvandrere kan også udtrykkes i antal personer. I 2016 var underbeskæftigelsen for mandlige ikke-vestlige indvandrere 34.543 personer. Tilsvarende havde kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 45.545 personer.

Lav beskæftigelse blandt indvandrere fra Somalia, Libanon, Irak og Syrien

Der er store forskelle i beskæftigelsen mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen meget lav blandt indvandrere fra Irak, Libanon, Somalia, og Syrien. Indvandrere fra Nederlandene, Tyskland og Litauen har derimod de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 35 største indvandrergrupper.

Stor variation i uddannelsesniveau mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande

Ca. 40 pct. af indvandrerne Polen og Bosnien-Hercegovina har en erhvervsfaglig uddannelse. Omvendt gør det sig kun gældende for mellem 15 og 20 pct. af indvandrerne fra Tyrkiet, Irak, Pakistan, Iran og Kina. Og blandt indvandrere fra Syrien og Indien er det kun 6 pct., der har en erhvervsfaglig uddannelse.

Over halvdelen af de indiske indvandrere har en lang videregående uddannelse

Blandt indvandrere fra Rumænien, Polen og Pakistan har mellem 14 og 20 pct. en lang videregående uddannelse, hvilket er mere end blandt personer med dansk oprindelse, hvor andelen er 12 pct. De største andele findes dog blandt indvandrere fra Kina og Indien, hvor hhv. 41 og 54 pct. har en lang videregående uddannelse.

Variationen i indvandrernes uddannelsesniveau skal ses i lyset af deres opholdsgrundlag

Variationen i uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for at indvandre til Danmark. Eksempelvis har 49 pct. af de indvandrere, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, en lang videregående uddannelse. Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag. I denne gruppe har kun 6 pct. en lang videregående uddannelse.

Beskæftigelsen er høj blandt indvandrere, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse i Danmark

Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har taget deres uddannelse i udlandet. Indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, er typisk også er indvandrere, som har været i Danmark relativt længe. Derfor er der også en vis selektion i forhold til hvilke indvandrere, der afslutter en uddannelse i Danmark.

Færre får en uddannelse blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere

Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere har 53 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse er 74 og 82 pct.

Andel under uddannelse på niveau med dansk oprindelse blandt 22-årige

I 2018 er andelen af 22-årige under uddannelse 49 pct. blandt de mandlige ikkevestlige efterkommere og 67 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Andelene ligger på niveau med personer med dansk oprindelse.

Libanesiske efterkommere er ofte hverken i uddannelse eller beskæftigelse

For de 20-29-årige kvindelige efterkommere med libanesisk oprindelse er 33 pct. hverken i beskæftigelse eller under uddannelse i 2016. Det er den højeste andel blandt de undersøgte efterkommergrupper. Kvindelige efterkommere med oprindelse i Sri Lanka har den laveste andel med 11 pct. Blandt mændene er det også de srilankanske efterkommere med 14 pct., der har den laveste andel, mens de libanesiske efterkommere har den højeste andel med 31 pct.

Ikke-vestlige efterkommere får lavere karakterer

Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere. Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår (2013-2017), er karaktergennemsnittet for drenge og piger med dansk oprindelse 6,7 og 7,5. De tilsvarende niveauer for de ikkevestlige efterkommere er 5,4 og 6,1.

Især store forskelle i matematik og dansk læsning

Blandt de forskellige prøvefag er det i matematik og dansk læsning, at de største karakterforskelle mellem drenge og piger med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere findes.

Laveste karakterer blandt tyrkiske og libanesiske efterkommere. De vietnamesiske ligger højest

Der er store forskelle mellem oprindelseslandene inden for gruppen af ikke-vestlige efterkommere. Blandt både drengene og pigerne er det de vietnamesiske efterkommere, som klarer sig bedst, med karaktergennemsnit på 6,8 og 7,8, mens det er de tyrkiske og libanesiske efterkommere, som har de laveste karaktergennemsnit. Blandt drengene ligger de på 4,7 for de tyrkiske efterkommere og på 4,8 for de libanesiske efterkommere, mens niveauerne er lidt højere blandt pigerne med 5,2 for de libanesiske og 5,4 for de tyrkiske efterkommere.

Mandlige indvandrere fra Storbritannien havde den største indkomst i 2017

Opdelt på oprindelsesland havde 20-59-årige mandelige indvandrere fra Storbritannien den største indkomst før skat i Danmark i 2017. Deres samlede gennemsnitlige indkomst var på 462.800 kr. før skat. Det er mere end mænd med dansk oprindelse, der havde en gennemsnitlig indkomst på 429.500 kr. før skat.

Offentlig forsørgelse er en stor del af indkomsten for ikke-vestlige indvandrere

Mandlige indvandrere fra Irak, Somalia og Syrien havde i 2017 en årlig indkomst før skat, der var mindre end 255.000 kr. før skat. Heraf kom mellem 38 og 67 pct. af indkomsten fra offentlig forsørgelse.

Kvindelige indvandrere fra en række oprindelseslande har relativt høje indkomster

Kvinder har generelt lavere indkomster end mænd. Det er da også kun kvinder med dansk oprindelse samt kvindelige indvandrere fra Sverige, der i 2017 havde en gennemsnitlig årlig indkomst på mere end 300.000 kr. før skat. Blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere havde indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Jugoslavien, Rusland, Sri Lanka og Vietnam med mellem 257.800 kr. og 280.000 kr. de højeste gennemsnitlige årlige indkomster før skat i 2017.

ndvandrere med asyl som opholdsgrundlag har lave indkomster

Indkomstfordelingen bruges ofte som en indikator for, hvor lige eller ulige et samfund. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 81 pct. af 30-59 årige i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 181.000 kr. Dette gælder kun for 42 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af alle 30-59 årige i Danmark.

Opdeling af de 30-59-årige i fem indkomstgrupper

Indkomstfordelingen kan også belyses ved at inddele den 30-59-årige befolkning i fem lige store grupper efter størrelsen på deres indkomst (kvintiler). Mens kun 15
pct. af de 30-59-årige med dansk oprindelse er placeret i den laveste af de fem indkomstgrupper, gælder det 55 pct. af de ikke-vestlige indvandrere.

Indvandrere har lille pensionsformue

Parfamilier med dansk oprindelse havde i 2016 en gennemsnitlig pensionsformue på lidt over 2,84 mio. kr. Det var markant mere end vestlige og ikke-vestlige indvandrere, der havde en gennemsnitlig pensionsformue på 0,90 mio. kr. og 0,46 mio. kr. i 2016. Indvandreres lave pensionsformue skal i høj grad ses i relation til deres opholdstid i landet.

Ikke-vestlige indvandrere udgør 19 pct. af kontanthjælpsmodtagerne

Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 8 pct. af hele den 16-64-årige befolkning, er deres andel af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse 11 pct. Deres overrepræsentation er særligt stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 19 pct. er ikkevestlige indvandrere.

Høje andele med offentlig forsørgelse blandt ikkevestlige indvandrere i 50’erne

For de ikke-vestlige indvandrere stiger andelen med offentlig forsørgelse kraftigt med alderen. For de 30-34-årige er andelen 32 pct., mens det blandt 55-59-årige er 60 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, som er på offentlig forsørgelse. For personer med dansk oprindelse er de tilsvarende andele for de to grupper henholdsvis 27 pct. for de 30-34-årige og 23 pct. for de 55-59-årige.

Mange offentlig forsørgede blandt indvandrere fra bestemte oprindelseslande

Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak, som har de højeste andele med offentlig forsørgelse. For kvindernes vedkommende er syv ud af ti fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak på offentlig forsørgelse.

24.203 børn af efterkommere i Danmark

Børn af efterkommere har mindst én forælder, der er efterkommer og ingen forælder med dansk oprindelse. Der er 24.203 børn af efterkommere 1. januar 2018 –heraf har 92 pct. ikke-vestlig oprindelse.

Karakterer for børn af efterkommere i grundskolen

Det seneste skoleår er der sket en stigning i karaktergennemsnittet for drengene blandt ikke-vestlige børn af efterkommere, når man sammenligner med ikkevestlige efterkommere. For drengene er de nyeste gennemsnit for børn af efterkommere på 6,0 og efterkommere på 5,6. For pigerne er de 6,3 for børn af efterkommere og 6,4 for efterkommere. Når man ser bort fra stigningen for drengene blandt ikke-vestlige børn af efterkommere i det seneste skoleår, har karaktergennemsnittet for de ikke-vestlige børn af efterkommere ligget på samme niveau som for de ikke-vestlige efterkommere de seneste fem år.

Fordelt på oprindelsesland klarer børn af efterkommere sig lidt bedre end efterkommere

Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland er der en tendens til, at karaktergennemsnittet er en smule højere for børn af efterkommere end for efterkommere. Den største difference findes blandt pakistanere. Her havde børn af efterkommere et gennemsnit på 6,3, mens efterkommerene havde et gennemsnit på 5,7. For alle oprindelseslande er der dog tale om niveauer, der ligger klart under niveauet for børn af dansk oprindelse.

Læs hele publikationen her: https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29445

Læs om vores forebyggende kurser og temadage her: https://integrationsinfo.dk/temadage-og-kurser/

Henrik Kokborg

Author Henrik Kokborg

More posts by Henrik Kokborg