Så er de nyeste statistikker fra Danmarks Statistik,  på flygtninge indvandreområdet udkommet.

Indvandrere i Danmark 2019.

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. Danmarks Statistik samler oplysninger om indvandreres forhold og deltagelse på forskellige samfundsområder for at give et bredt billede af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund. Der er på flere områder store forskelle mellem indvandrere og efterkommere og personer med dansk oprindelse. Og der er også store forskelle mellem indvandrere på tværs af køn, og hvordan indvandrere fra forskellige lande klarer sig i det danske samfund.

Her er en sammenfatning:

14 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere

1. januar 2019 udgør indvandrere og efterkommere 14 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere er 10 pct., og blandt dem er 58 pct. fra ikke-vestlige lande. I løbet af de seneste 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere blevet firedoblet.

I Ishøj kommune er andelen 40 pct.

I Ishøj er 40 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, hvilket gør det til den kommune med den største andel. Rebild har den laveste andel – her er andelen 6 pct. Mere overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 19,9 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden.

22 pct. af fødte børn i 2018 havde mødre med udenlandsk baggrund

I 2018 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrer eller efterkommer. Det er en stigning på 10 procentpoint siden 1998, hvor andelen var 12 pct. Den højeste andel findes i Ishøj kommune, hvor 67 pct. af de levendefødte i 2018 har en mor, der er enten indvandrer eller efterkommer. Disse tal siger dog ikke noget om, hvorvidt de levendefødte er efterkommere eller af dansk oprindelse.

I 2018 udgjorde asyl og familiesammenføring 8 pct. af de indvandredes opholdsgrundlag

Blandt de indvandrede i 2018, som er født i udlandet og har ikke-nordisk statsborgerskab, har 8 pct. familiesammenføring og asyl som opholdsgrundlag. Fra 1997 til 2001 lå den tilsvarende andel på omkring 50 pct. Indvandringen af ikke-nordiske statsborgere er siden årtusindeskiftet blevet mere end fordoblet og udgjorde i 2018 ca. 59.500.

Ikke-vestlige indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvenser

I de seneste år er beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere steget, og i 2018 lå deres beskæftigelse stort set på samme niveau som før den økonomiske krise. Med beskæftigelsesfrekvenser blandt 16-64-årige ikke-vestlige mænd og kvinder på henholdsvis 62 pct. og 50 pct. i 2018 er niveauerne dog fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse.

Kvindelige ikke-vestlige indvandrere er 37 pct. mindre beskæftiget end kvinder med dansk oprindelse

Et indeks, der standardiserer efter alder, viser at underbeskæftigelsen er markant højere blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere end blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere. For kvinderne ligger beskæftigelsen 37 pct. lavere end hvis de havde haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som kvinder med dansk oprindelse. For mændene er underbeskæftigelsen 24 pct.

Underbeskæftigelse i antal personer

Underbeskæftigelsen blandt indvandrere kan også udtrykkes i antal personer. I 2018 var underbeskæftigelsen for mandlige ikke-vestlige indvandrere 28.285 personer. Tilsvarende havde kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 44.473 personer.

Lav beskæftigelse blandt indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia

Der er store forskelle i beskæftigelsen mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen meget lav blandt indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia. Indvandrere fra Nederlandene og Litauen har derimod de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 35 største indvandrergrupper.

Stor variation i uddannelsesniveau mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande

Ca. 40 pct. af indvandrerne Polen og Bosnien-Hercegovina har en erhvervsfaglig uddannelse. Omvendt gør det sig kun gældende for mellem 14 og 20 pct. af indvandrerne fra Rumænien, Kina, Pakistan, Iran og Libanon. Og blandt indvandrere fra Syrien er det kun 6 pct., der har en erhvervsfaglig uddannelse.

42 pct. af de kinesiske indvandrere har en lang videregående uddannelse

Blandt indvandrere fra Rumænien, Litauen, Polen og Pakistan har mellem 14 og 20 pct. en lang videregående uddannelse, hvilket er mere end blandt personer med dansk oprindelse, hvor andelen er 13 pct. De største andele findes dog blandt indvandrere fra Kina, hvor 42 pct. har en lang videregående uddannelse.

Variationen i indvandrernes uddannelsesniveau skal ses i lyset af deres opholdsgrundlag

Variationen i uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for at indvandre til Danmark. Eksempelvis har 49 pct. af de indvandrere, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, en lang videregående uddannelse. Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag. I
denne gruppe har kun 6 pct. en lang videregående uddannelse.

Beskæftigelsen er høj blandt indvandrere, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse i Danmark

Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har taget deres uddannelse i udlandet. Indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, er typisk også er indvandrere, som har været i Danmark relativt længe. Derfor er der også en vis selektion i forhold til hvilke indvandrere, der afslutter en uddannelse i Danmark.

Ny dynamisk beskæftigelsesklassifikation

Danmarks Statistik har udviklet en dynamisk beskæftigelsesklassifikation, der kan medvirke til at belyse indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere tidsperiode. Klassifikationen definerer stabil beskæftigelse som beskæftigelse i mere end 80 pct. af den analyserede periode, mens ustabil beskæftigelse er defineret som beskæftigelse i mindre end 50 pct. af den analyserede periode.

Indvandrere har en mere ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet

I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 havde 25-64-årige vestlige og ikke-vestlige indvandrere et indeks på henholdsvis 86 og 59 blandt stabilt beskæftigede, sammenlignet med personer med dansk oprindelse, hvor indekstallet er sat til 100. Omvendt havde vestlige og ikke-vestlige indvandrere en overrepræsentation blandt ustabilt beskæftigede med indeks på henholdsvis 154 og 219.

Mange indvandrere uden beskæftigelse har opholdt sig i Danmark i over 20 år

I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 var der 76.773 indvandrere mellem 25 og 64 år, der var uden beskæftigelse i hele perioden. Heraf havde 30.176 opholdt sig i Danmark i mere end 20 år. Det svarer til 39 pct. af alle 25-64-årige indvandrere, der var uden beskæftigelse i hele den treårige periode.

Færre får en uddannelse blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere

Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere har 52 pct. af mændene og 74 pct. af kvinderne afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse er 74 og 82 pct.

Andel under uddannelse på niveau med dansk oprindelse blandt 22-årige

I 2019 er andelen af 22-årige under uddannelse 50 pct. blandt de mandlige ikkevestlige efterkommere og 66 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Andelene ligger på niveau med personer med dansk oprindelse.

Mandlige somaliske efterkommere er ofte hverken i uddannelse eller beskæftigelse

For de 20-29-årige mandlige efterkommere med somalisk oprindelse er 48 pct. hverken i beskæftigelse eller under uddannelse i 2018. Efterkommere med oprindelse i Sri Lanka har den laveste andel med 12 pct. blandt mændene. Blandt kvinderne er det også de srilankanske efterkommere med 10 pct., der har den laveste andel, mens de libanesiske efterkommere har den højeste andel med 31 pct.

Ikke-vestlige efterkommere får lavere karakterer

Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere. Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår (2014-2018), er karaktergennemsnittet for drenge og piger med dansk oprindelse 6,8 og 7,6. De tilsvarende niveauer for de ikke-vestlige efterkommere er 5,5 og 6,2.

Især store forskelle i matematik og dansk læsning

Blandt de forskellige prøvefag er det i matematik og dansk læsning, at de største karakterforskelle mellem drenge og piger med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere findes.

Laveste karakterer blandt tyrkiske og libanesiske efterkommere og højest blandt vietnamesiske efterkommer

Der er store forskelle mellem oprindelseslandene inden for gruppen af ikke-vestlige efterkommere. Blandt både drengene og pigerne er det de vietnamesiske efterkommere, som klarer sig bedst, med karaktergennemsnit på 6,9 og 7,9, mens det er de tyrkiske og libanesiske efterkommere, som har de laveste karaktergennemsnit. Blandt drengene ligger de på 4,7 for de tyrkiske efterkommere og på 4,8 for de libanesiske efterkommere, mens niveauerne er lidt højere blandt pigerne med 5,4 for de libanesiske og 5,5 for de tyrkiske efterkommere.

Mandlige indvandrere fra Storbritannien havde den største indkomst i 2018

Opdelt på oprindelsesland havde 20-59-årige mandelige indvandrere fra Storbritannien den største indkomst før skat i Danmark i 2018. Deres samlede gennemsnitlige indkomst var på 475.500 kr. før skat. Det er mere end mænd med dansk oprindelse, der havde en gennemsnitlig indkomst på 437.200 kr. før skat.

Offentlig forsørgelse udgør en stor del af indkomsten for nogle indvandrere

Mandlige indvandrere fra Eritrea, Syrien, Somalia, Afghanistan og Irak havde i 2018 en årlig indkomst før skat, der var mindre end 250.000 kr. før skat. Heraf kom mellem 23 og 38 pct. af indkomsten fra offentlig forsørgelse.

Kvindelige indvandrere fra en række oprindelseslande har relativt høje indkomster

Kvinder har generelt lavere indkomster end mænd. Det er da også kun kvinder med dansk oprindelse samt kvindelige indvandrere fra Sverige og Tyskland, der i 2018 havde en gennemsnitlig årlig indkomst på mere end 300.000 kr. før skat. Kvindelige ikke-vestlige indvandrere med oprindelige i Bosnien-Hercegovina, Rusland, Jugoslavien, Vietnam og Iran havde dog relativt høje indkomster, når man sammenligner
med kvinder af dansk oprindelse. Deres indkomster lå mellem 263.000 kr. og 293.000 kr. før skat i 2018.

55 pct. af de ikke-vestlige indvandrere er placeret i laveste indkomstkvintil

Indkomstfordelingen bruges ofte som en indikator for, hvor lige eller ulige et samfund er. Indkomstfordelingen kan belyses ved at inddele den 30-59-årige befolkning i fem lige store grupper efter størrelsen på deres indkomst (kvintiler). Mens kun 15 pct. af de 30-59-årige med dansk oprindelse er placeret i den laveste af de fem indkomstgrupper, gælder det 55 pct. af de ikke-vestlige indvandrere.

Indvandrere med asyl som opholdsgrundlag har lave indkomster

Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 79 pct. af 30-59-årige i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 184.000 kr. Det gælder kun for 37 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af alle 30-59-årige i Danmark.

Indvandrere har lille pensionsformue

Parfamilier med dansk oprindelse havde i 2017 en gennemsnitlig pensionsformue på 3,0 mio. kr. Det var markant mere end vestlige og ikke-vestlige indvandrere, der havde en gennemsnitlig pensionsformue på 0,9 mio. kr. og 0,5 mio. kr. i 2017. Indvandreres lave pensionsformue skal i høj grad ses i relation til deres opholdstid i landet.

Ikke-vestlige indvandrere udgør 18 pct. af kontanthjælpsmodtagerne

Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 8 pct. af hele den 16-64-årige befolkning, er deres andel af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse 11 pct. Deres overrepræsentation er særligt stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 18 pct. er ikke-vestlige indvandrere.

Høje andele med offentlig forsørgelse blandt ikkevestlige indvandrere i 50’erne

For de ikke-vestlige indvandrere stiger andelen med offentlig forsørgelse kraftigt med alderen. For de 30-34-årige er andelen 29 pct., mens det blandt 55-59-årige er 58 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, som er på offentlig forsørgelse. For personer med dansk oprindelse er de tilsvarende andele for de to grupper henholdsvis 27 pct. for de 30-34-årige og 23 pct. for de 55-59-årige.

Mange offentlig forsørgede blandt indvandrere fra bestemte oprindelseslande

Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere med oprindelse i Syrien, Somalia, Libanon og Irak, som har de højeste andele med offentlig forsørgelse. For kvindernes vedkommende er mindst syv ud af ti fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak på offentlig forsørgelse.

Højere kriminalitet blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Et indeks, der standardiserer efter alder, viser at kriminaliteten i 2018 er 52 pct. højere blandt mandlige indvandrere og 142 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Hvis der yderligere standardiseres for familiens uddannelsesniveau reduceres kriminaliteten til at være henholdsvis 30 pct. og 101 pct. højere.

Højest kriminalitet blandt mænd med oprindelse i Libanon

Mandlige libanesiske efterkommere, hvoraf en stor del er efterkommere af statsløse palæstinensere, har med 382 det højeste kriminalitetsindeks blandt de undersøgte lande. Indekset er standardiseret efter alder. Mandlige efterkommere med oprindelse i Somalia, Syrien og Marokko er andre grupper, der har meget høje indeks, mere end tre gange så høje som gennemsnittet for alle mænd.

Nye kriminalitetsopgørelser jf. finanslovsaftalen 2019

Danmarks Statistik har udviklet en række nye statistiske opgørelser over kriminalitet i relation til herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Disse nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019 og er samlet i afsnit 6.4.

26.504 børn af efterkommere i Danmark

Børn af efterkommere har mindst én forælder, der er efterkommer og ingen forælder med dansk oprindelse. Der er 26.504 børn af efterkommere 1. januar 2019 – heraf har 92 pct. ikke-vestlig oprindelse.

Karakterer for børn af efterkommere i grundskolen

Ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøve i 2018 er karaktergennemsnittet for de ikke-vestlige børn af efterkommere 5,6 for drengene og 6,0 for pigerne. De tilsvarende gennemsnit for drenge og piger med dansk oprindelse er markant højere med 6,8 og 7,6.

Fordelt på oprindelsesland klarer børn af efterkommere sig lidt bedre end efterkommere

Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland er karaktergennemsnittet er en smule højere for børn af efterkommere end for efterkommere, dog ikke for jugoslavere. Den største difference findes blandt pakistanere. Her havde børn af efterkommere et gennemsnit på 6,2, mens efterkommerne havde et gennemsnit på 5,7. For alle oprindelseslande er der dog tale om niveauer, der ligger klart under niveauet for børn af dansk oprindelse.

 

Læs hele publikationen her: https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29445

Læs om vores forebyggende kurser og temadage her: https://integrationsinfo.dk/temadage-og-kurser/

Henrik Kokborg

Author Henrik Kokborg

More posts by Henrik Kokborg