Personale

Den etniske kvindekamp er hjerteblod for mig, og som barn og i særdeleshed DATTER af forældre fra Tyrkiet har jeg på egen krop oplevet at blive ekskluderet fra det større fællesskab, som er den danske majoritet. Det blev jeg, fordi vi som indvandrere havde nogle andre kulturelle normer, som vi stadigvæk – selv som bosiddende i Danmark – skulle leve efter, og det resulterede i, at jeg kort efter folkeskolen blev giftet væk, så jeg på den måde på et tidligt tidspunkt blev fastlåst i rollen som hjemmegående husmor, allerede inden jeg overhovedet havde åbnet øjnene for den frihed, der stod og vinkede til mig ude i det danske samfund.

Denne erfaring og historien om, hvordan jeg brød ud af dette både kulturelle og sociale net, udgør en del af grundstammen i mit virke i dag, fordi jeg ved, at denne form for undertrykkelse af etniske kvinder stadig finder sted.

Når vi taler om integration, forudsætter vi, at ”den er hjemme”, lige så snart man har fået en uddannelse eller er kommet i job. Det er ikke altid tilfældet! Der er nogle kulturelle barrierer, der bliver ved med at stille sig i vejen, især for dem fra Mellemøsten og Nordafrika, og dem skal vi have gjort op med, før vi kan tale om integration.

Integrationen starter i institutionerne, bl.a. folkeskolen, fordi der allerede på dette tidspunkt foregår en religiøs og social kontrol af børnene. De får nogle andre værdier med hjemmefra end dem, de lærer om i klasseværelset.

Med de erfaringer jeg har som barn af kurdiske forældre fortæller jeg om mit eget liv, men også om mit professionelle virke som integrationsvejleder i skoler og institutioner, og jeg kaster lys over, hvilke signaler etniske børn udviser, og hvad man kan gøre for at dæmme op for deres eventuelle mistrivsel i det danske samfund.

Jeg fortæller således også med udgangspunkt i mit eget liv om ungpigelivet og kvindelivet i ghettoen, bl.a. om, hvilke konsekvenser det har for pigerne og kvinderne at leve under sådanne patriarkalske forhold. Jeg kommer endelig ind på, hvilke konsekvenser en senere løsrivelse kan have for den enkelte.

Jeg er cand mag i litteraturvidenskab og mellemøststudier. Jeg har undervist indvandrere og flygtninge og arbejdet som tolk i mange år. Endvidere er jeg én af repræsentanterne for den nydanske kvindekamp, debattør, fordragsholder og skribent på Berlingske.

Niels Jespersen er cand.mag i historie og har over ti års erfaring fra forsvaret hvor han har været udsendt og arbejdet som Mellemøstanalytiker. Han er aktiv deltager i debatten om integration og islam og udkommer senere på året, sammen med journalist Mikkel Andersson, med bogen “Eksperimentet, der slog fejl” om 40 års dansk asyl- og integrationspolitik.

På trods af årtiers integrationsindsats, så lægger indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fortsat dårligt i beskæftigelsesstatestikkerne og er overrepræsenterede, når det kommer til kriminalitet og dårligt helbred.

I minoritetskulturer tillægges familiefællesskabet traditionelt langt større værdi end individet. Det betyder, at de unges identitet og opførsel bliver til fælles anliggender, der udløser social kontrol mod afvigere. Foredraget henvender sig til sagsbehandlere og andre medarbejdere der risikerer at komme i berøring med social og religiøs kontrol.

• Patriarkalske strukturer og ”ære og skam” i minoritetskulturer
• Kollektivistisk vs. individualistisk familiestruktur
• Social ”selvkontrol” blandt unge

Hos Integrationsinfo lægger vi stor vægt på kvalitet, og derfor søger vi jævnligt efter nye undervisere, der er engagerede og kan lidt mere end de fleste.

Vi ansætter løbende og tager altid gerne imod uopfordrede ansøgninger.

Måske har du de kvaliteter, vi ikke vidste, vi manglede.

Send en e-mail med vedhæftet ansøgning og CV til henrik@integrationsinfo.dk