Heldagskursus eller 3-timers oplæg · Beskæftigelsesområdet
Mange fagprofessionelle i beskæftigelsesindsatsen oplever, at en gruppe kvinder gentagne gange ikke opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet – på trods af gentagne indsatser, tilbud og aktiveringsforløb.
Disse udfordringer kan sjældent forklares ud fra manglende motivation eller individuelle barrierer alene. I mange tilfælde spiller kulturelle og religiøse normer, familiære forventninger og kollektive loyalitetskrav en afgørende rolle for kvinders handlemuligheder og beslutninger i forhold til arbejde, uddannelse og deltagelse i samfundslivet.
Dette kursus giver en faglig og praksisnær forståelse af, hvordan parallelsamfund, familieorienterede normsystemer og religiøse forventninger kan begrænse kvinders adgang til arbejdsmarkedet, og hvordan fagprofessionelle kan arbejde mere realistisk, målrettet og virkningsfuldt inden for de rammer, der faktisk er til stede.
Kurset har fokus på forståelse før handling og på at styrke fagprofessionelles analysekompetencer og metodevalg i beskæftigelsesarbejdet.
👉 Kontakt mig for dialog om booking og tilpasning