En kierkegaardsk tankegang kunne hjælpe mange tosprogede børn og unge.

En kierkegaardsk tankegang kunne hjælpe mange tosprogede børn og unge.

Hver gang jeg er ude og holde oplæg, der skal styrke fagfolks interkulturelle kompetencer, vælger jeg bevidst at indlede med et citat af Søren Kierkegaard fra 1859. Det lyder således:

“For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end ham, men dog først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståelse ham slet ikke.”

Grunden til, at jeg altid gør det, er, at citatet sætter fokus på kernen i det ansvar, vi som fagfolk har, når vi arbejder med tosprogede børn og unge. Jeg bruger citatet til at understrege, at en dybdegående kulturel viden og indsigt om dem, vi underviser og hjælper, er afgørende for deres succes og vores evne til at nå dem.

I en tid, hvor kulturel og religiøs mangfoldighed er en realitet i læringsrum over hele landet, står det klart, at en sådan forståelse er mere relevant end nogensinde. Vores pædagogiske og læringsmæssige metoder, som er udviklet inden for rammerne af den danske kultur, er nemlig ikke så effektive og virksomme for børn og unge, der kommer med helt andre kulturelle og religiøse baggrunde.

En kulturel indsigt er både vigtig og nødvendig

Denne kulturelle indsigt er ikke blot vigtig; den er nødvendig. Vi står over for en række udfordringer med tosprogede elevers lave faglige kompetencer, en øget segregation mellem elever, en negativ social kontrol, der hindrer den enkelte i at gøre brug af sine frihedsrettigheder, og store udfordringer i forhold til den demokratiske dannelse.

Disse er alle symptomer på et uddannelsessystem, der har brug for at få styrket sine interkulturelle kompetencer. Uden en sådan styrkelse risikerer vi at bevare en praksis, der ikke længere er tidssvarende eller effektiv. Hvis vi ikke forsøger at forstå de tosprogede kulturelle virkeligheder, kommer vi til at svigte en stor gruppe børn og unge.

At anerkende, at kultur og religion har afgørende betydning, er det første skridt mod løsningen. At handle på det er det næste. Derfor skal vi som fagfolk forpligte os til at søge indsigt i og forståelse for de forskellige kulturelle og religiøse perspektiver, som vores elever repræsenterer. Vi skal stræbe efter at skabe en undervisning, der tager højde for forskellige kulturelle læringsstile og forudsætninger.

Ved at gøre dette, tager vi et afgørende skridt mod at udvikle en pædagogisk og læringsmæssig praksis, der tager højde for den kulturforskellighed, som vores elever bringer ind i læringsmiljøet. Det er vigtigt, at vi som fagfolk i fællesskab styrker vores interkulturelle kompetencer, der gør os i stand til at udvikle og implementere nye tilgange og metoder, der kan bygge bro mellem kulturer og sikre, at den enkelte elev bliver mødt, forstået og hjulpet ud fra sine forudsætninger.

Berøringsangst skal erstattes af nysgerrighed

For mig som fagperson er det vigtigt, at Kierkegaards ord får fagfolk til at droppe den kulturelle og religiøse berøringsangst, og at berøringsangsten bliver omsat til en kulturel nysgerrighed. Det er der behov for, for at vi kan blive endnu dygtigere til at hjælpe de børn og unge, der har en anden kulturel baggrund end dansk.

Med håbet om, at nysgerrigheden må sejre

Henrik Kokborg

Integrationsinfo.dk