Den negative sociale kontrol, blandt børn og unge

Børn og unge med flygtningebaggrund, som er opvokset i miljøer, der er præget af ikke-vestlige værdier og normer, er ofte underlagt en anden form for social kontrol end den vi oplever i det øvrige samfund.

Den sociale kontrol, børnene er udsat for, har til formål at sikre, at børnene ikke tilegner sig for meget af det danske samfunds værdier og normer.

De etniske miljøers sociale kontrol følger ofte med børnene, fra de er helt små, ind i institutioner, skoler og uddannelsessteder, og kan præge samværet børnene i mellem, og dermed deres muligheder for at udvikle sig socialt.

Den negative sociale kontrol påvirker dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioners muligheder for at gennemføre aktiviteter, samt kan have indflydelse på indholdet i undervisningen og har dermed også indflydelse på børnenes faglige indlæringsmuligheder.

Integrationsinfo har sammensat en praksisnær temadag, hvis formål er at klæde fagfolk på til at takle den negative sociale kontrol børnene imellem og i læringssituationer. Dette for at sikre et trygt læringsrum for alle børn og unge uanset køn, etnicitet, religion, spisevaner, påklædning mv.

Temadagen koster 1450 kr. excl. moms pr. deltager.
Inkl. materialer og forplejning hele dagen

SE PROGRAMMET HER

Temadage - Tilmelding

Herunder ses alle lokationer for denne temadag.

  • Torsdag den 20. sept. 2018. Theilgaards, Theilgaards Torv 6, 4600 Køge
  • Torsdag den 4. okt. 2018. Hou Søsportscenter, Villavej 25, 8300 Odder

Faggrupper

Alle faggrupper, der arbejder med at få flygtninge i beskæftigelse eller uddannelse

SE PROGRAMMET HER

Temadagens oplægsholder

Halime Oguz

Foredragsholder og underviser

Den etniske kvindekamp er hjerteblod for mig, og som barn og i særdeleshed DATTER af forældre fra Tyrkiet har jeg på egen krop oplevet at blive ekskluderet fra det større fællesskab, som er den danske majoritet. Det blev jeg, fordi vi som indvandrere havde nogle andre kulturelle normer, som vi stadigvæk – selv som bosiddende i Danmark – skulle leve efter, og det resulterede i, at jeg kort efter folkeskolen blev giftet væk, så jeg på den måde på et tidligt tidspunkt blev fastlåst i rollen som hjemmegående husmor, allerede inden jeg overhovedet havde åbnet øjnene for den frihed, der stod og vinkede til mig ude i det danske samfund.

Denne erfaring og historien om, hvordan jeg brød ud af dette både kulturelle og sociale net, udgør en del af grundstammen i mit virke i dag, fordi jeg ved, at denne form for undertrykkelse af etniske kvinder stadig finder sted.

Når vi taler om integration, forudsætter vi, at ”den er hjemme”, lige så snart man har fået en uddannelse eller er kommet i job. Det er ikke altid tilfældet! Der er nogle kulturelle barrierer, der bliver ved med at stille sig i vejen, især for dem fra Mellemøsten og Nordafrika, og dem skal vi have gjort op med, før vi kan tale om integration.

Integrationen starter i institutionerne, bl.a. folkeskolen, fordi der allerede på dette tidspunkt foregår en religiøs og social kontrol af børnene. De får nogle andre værdier med hjemmefra end dem, de lærer om i klasseværelset.

Med de erfaringer jeg har som barn af kurdiske forældre fortæller jeg om mit eget liv, men også om mit professionelle virke som integrationsvejleder i skoler og institutioner, og jeg kaster lys over, hvilke signaler etniske børn udviser, og hvad man kan gøre for at dæmme op for deres eventuelle mistrivsel i det danske samfund.

Jeg fortæller således også med udgangspunkt i mit eget liv om ungpigelivet og kvindelivet i ghettoen, bl.a. om, hvilke konsekvenser det har for pigerne og kvinderne at leve under sådanne patriarkalske forhold. Jeg kommer endelig ind på, hvilke konsekvenser en senere løsrivelse kan have for den enkelte.

Jeg er cand mag i litteraturvidenskab og mellemøststudier. Jeg har undervist indvandrere og flygtninge og arbejdet som tolk i mange år. Endvidere er jeg én af repræsentanterne for den nydanske kvindekamp, debattør, fordragsholder og skribent på Berlingske.

Niels Jespersen

Foredragsholder og underviser

Niels Jespersen er cand.mag i historie og har over ti års erfaring fra forsvaret hvor han har været udsendt og arbejdet som Mellemøstanalytiker. Han er aktiv deltager i debatten om integration og islam og udkommer senere på året, sammen med journalist Mikkel Andersson, med bogen “Eksperimentet, der slog fejl” om 40 års dansk asyl- og integrationspolitik.

På trods af årtiers integrationsindsats, så lægger indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fortsat dårligt i beskæftigelsesstatestikkerne og er overrepræsenterede, når det kommer til kriminalitet og dårligt helbred.

I minoritetskulturer tillægges familiefællesskabet traditionelt langt større værdi end individet. Det betyder, at de unges identitet og opførsel bliver til fælles anliggender, der udløser social kontrol mod afvigere. Foredraget henvender sig til sagsbehandlere og andre medarbejdere der risikerer at komme i berøring med social og religiøs kontrol.

• Patriarkalske strukturer og ”ære og skam” i minoritetskulturer
• Kollektivistisk vs. individualistisk familiestruktur
• Social ”selvkontrol” blandt unge

Integrationsinfo - Henrik Kokborg

Henrik Kokborg

Indehaver, underviser og konsulent

Siden år. 2000 har jeg arbejdet med integration, både socialpædagogisk og beskæftigelsesrettet – praktisk/teoretisk.

Jeg betegner mig selv som integrationsnørd, og er især optaget af den tidlige indsats og det forebyggende integrationsarbejde ud fra en kulturel og religiøs indsigt.
Jeg er meget optaget af, at vi som fagfolk kan blive bedre til at integrere den gruppe af ikke-vestlige flygtninge og deres efterkommere, som vi ikke når i mål med ved de faglige tiltag og forskellige integrationsprojekter vi hidtil har forsøgt os med.

2 gange årligt, rejser jeg til konfliktområderne i Mellemøsten for at studere kulturens værdier og normer samt flygtningenes situation.

Siden 2012 har jeg undervist og rådgivet alle faggrupper, der i deres daglige arbejde møder flygtninge og deres efterkommere.
Jeg har en specialiseret og dybdegående viden om flygtninges familiekultur, kønsroller, ære og skam, børneopdragelse, negativ social kontrol, uddannelses -og arbejdsmarkedsforhold, religiøs ekstremisme og radikalisering, sygdomsforståelse mv.

Faggrupper

Alle faggrupper, der arbejder med at få flygtninge i beskæftigelse eller uddannelse

Temadagens oplægsholder

Halime Oguz

Foredragsholder og underviser

Den etniske kvindekamp er hjerteblod for mig, og som barn og i særdeleshed DATTER af forældre fra Tyrkiet har jeg på egen krop oplevet at blive ekskluderet fra det større fællesskab, som er den danske majoritet. Det blev jeg, fordi vi som indvandrere havde nogle andre kulturelle normer, som vi stadigvæk – selv som bosiddende i Danmark – skulle leve efter, og det resulterede i, at jeg kort efter folkeskolen blev giftet væk, så jeg på den måde på et tidligt tidspunkt blev fastlåst i rollen som hjemmegående husmor, allerede inden jeg overhovedet havde åbnet øjnene for den frihed, der stod og vinkede til mig ude i det danske samfund.

Denne erfaring og historien om, hvordan jeg brød ud af dette både kulturelle og sociale net, udgør en del af grundstammen i mit virke i dag, fordi jeg ved, at denne form for undertrykkelse af etniske kvinder stadig finder sted.

Når vi taler om integration, forudsætter vi, at ”den er hjemme”, lige så snart man har fået en uddannelse eller er kommet i job. Det er ikke altid tilfældet! Der er nogle kulturelle barrierer, der bliver ved med at stille sig i vejen, især for dem fra Mellemøsten og Nordafrika, og dem skal vi have gjort op med, før vi kan tale om integration.

Integrationen starter i institutionerne, bl.a. folkeskolen, fordi der allerede på dette tidspunkt foregår en religiøs og social kontrol af børnene. De får nogle andre værdier med hjemmefra end dem, de lærer om i klasseværelset.

Med de erfaringer jeg har som barn af kurdiske forældre fortæller jeg om mit eget liv, men også om mit professionelle virke som integrationsvejleder i skoler og institutioner, og jeg kaster lys over, hvilke signaler etniske børn udviser, og hvad man kan gøre for at dæmme op for deres eventuelle mistrivsel i det danske samfund.

Jeg fortæller således også med udgangspunkt i mit eget liv om ungpigelivet og kvindelivet i ghettoen, bl.a. om, hvilke konsekvenser det har for pigerne og kvinderne at leve under sådanne patriarkalske forhold. Jeg kommer endelig ind på, hvilke konsekvenser en senere løsrivelse kan have for den enkelte.

Jeg er cand mag i litteraturvidenskab og mellemøststudier. Jeg har undervist indvandrere og flygtninge og arbejdet som tolk i mange år. Endvidere er jeg én af repræsentanterne for den nydanske kvindekamp, debattør, fordragsholder og skribent på Berlingske.

Niels Jespersen

Foredragsholder og underviser

Niels Jespersen er cand.mag i historie og har over ti års erfaring fra forsvaret hvor han har været udsendt og arbejdet som Mellemøstanalytiker. Han er aktiv deltager i debatten om integration og islam og udkommer senere på året, sammen med journalist Mikkel Andersson, med bogen “Eksperimentet, der slog fejl” om 40 års dansk asyl- og integrationspolitik.

På trods af årtiers integrationsindsats, så lægger indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fortsat dårligt i beskæftigelsesstatestikkerne og er overrepræsenterede, når det kommer til kriminalitet og dårligt helbred.

I minoritetskulturer tillægges familiefællesskabet traditionelt langt større værdi end individet. Det betyder, at de unges identitet og opførsel bliver til fælles anliggender, der udløser social kontrol mod afvigere. Foredraget henvender sig til sagsbehandlere og andre medarbejdere der risikerer at komme i berøring med social og religiøs kontrol.

• Patriarkalske strukturer og ”ære og skam” i minoritetskulturer
• Kollektivistisk vs. individualistisk familiestruktur
• Social ”selvkontrol” blandt unge

Integrationsinfo - Henrik Kokborg

Henrik Kokborg

Indehaver, underviser og konsulent

Siden år. 2000 har jeg arbejdet med integration, både socialpædagogisk og beskæftigelsesrettet – praktisk/teoretisk.

Jeg betegner mig selv som integrationsnørd, og er især optaget af den tidlige indsats og det forebyggende integrationsarbejde ud fra en kulturel og religiøs indsigt.
Jeg er meget optaget af, at vi som fagfolk kan blive bedre til at integrere den gruppe af ikke-vestlige flygtninge og deres efterkommere, som vi ikke når i mål med ved de faglige tiltag og forskellige integrationsprojekter vi hidtil har forsøgt os med.

2 gange årligt, rejser jeg til konfliktområderne i Mellemøsten for at studere kulturens værdier og normer samt flygtningenes situation.

Siden 2012 har jeg undervist og rådgivet alle faggrupper, der i deres daglige arbejde møder flygtninge og deres efterkommere.
Jeg har en specialiseret og dybdegående viden om flygtninges familiekultur, kønsroller, ære og skam, børneopdragelse, negativ social kontrol, uddannelses -og arbejdsmarkedsforhold, religiøs ekstremisme og radikalisering, sygdomsforståelse mv.

SuperHenrik

Author SuperHenrik

More posts by SuperHenrik