Når vi kun ser symptomerne, risikerer vi at overse systemet bag

Af Henrik Kokborg, integrationsrådgiver og specialist i interkulturelt socialt arbejde

Kort opsummering:

TV2’s dokumentar Ghetto har sat gang i en tiltrængt debat om parallelsamfund, kriminalitet og social kontrol i Gellerupparken. Men vi risikerer at overse det vigtigste: nemlig de kulturelle, religiøse og familiemæssige strukturer, som reproducerer parallelsamfundet – uanset hvor mange milliarder der bruges på mursten og byfornyelse.

Her er mit faglige perspektiv på første afsnit af dokumentaren og de politiske reaktioner, der fulgte.

Parallelsamfund med egen normstruktur

Dokumentaren viser et samfund i samfundet – med egne regler, autoriteter og økonomi. Et samfund, der hviler på familiekollektivisme, patriarkalsk hierarki og islamisk normdannelse. Staten har trukket sig – og i stedet regerer klanledere og religiøse autoriteter.

Familiens rolle i norm- og magtstruktur

I disse miljøer er loyalitet mod klanen vigtigere end samfundsloyalitet. Den kulturelle opdragelse lærer børn at adlyde og beskytte familien – også når det betyder at dække over vold, tvangsægteskaber eller kriminalitet. Forbrydelser løses ikke i retten, men i mæglingsråd.

Milliardinvesteringer har ikke ændret normerne

Politikere har i årevis forsøgt at renovere Gellerup fysisk – men normerne har man ikke rørt. Derfor består problemerne. Det bekræfter min faglige erfaring: man kan ikke bygge sig ud af parallelsamfund, hvis man ikke forstår og udfordrer de normer, de hviler på.

Kriminalitet og social arv går hånd i hånd

Når én enkelt familie kan koste 64 mio. kr. og være ansvarlig for 90 anbringelser, er det ikke blot en tragedie – det er tegn på et selvopretholdende system, hvor normer, kontrol og afhængighed går i arv. Her er det ikke kun individet, men hele familiens struktur, der skaber problemerne.

Retssamfundet skubbes tilbage

Imamer og religiøse råd træffer afgørelser uden om loven. Det skaber en frygtens logik, hvor vidner trues til tavshed, og kvinders rettigheder ignoreres. Her træder det danske retssamfund i baggrunden, og parallelsamfundets normer overtager.

Symbolpolitik løser ikke strukturelle problemer

Når politikere taler om at tvangsfjerne nyfødte eller udvise hele familier, reagerer de på symptomerne – ikke årsagerne. Men uden forståelse for normsystemerne bag kriminaliteten, løser vi intet. Vi risikerer tværtimod at forværre tillidskløften mellem myndigheder og borgerne i de udsatte områder.

Hvad vi har brug for nu

Det er på tide, vi:

• Forstår hvordan æreskultur, religiøs autoritet og patriarkalske hierarkier fungerer i praksis

• Gør op med den parallelle økonomi, der holder folk uden for arbejdsmarkedet og uden for fællesskabet

• Ruster fagprofessionelle til at navigere i de kulturelle spændingsfelter

• Og tør sætte ord på, hvad det er for normer, der underminerer integrationen

Et uafhængigt forskningscenter er nødvendigt

Der er brug for et nationalt, uafhængigt forskningscenter, som har én opgave: at undersøge og dokumentere de kulturelle og religiøse årsager til parallelsamfund og fejlslagen integration. Og udvikle metoder, som virker i praksis – ikke kun i teorien.

Vi skal turde se bag facaden

Gellerup-problemet handler ikke kun om kriminalitet. Det handler om et værdimæssigt og kulturelt alternativt system, som har fået lov at vokse i Danmark. Vi kommer ingen vegne, hvis vi kun ser på murene og ikke på mentaliteten bag.