3. generations indvandrere klarer sig ikke bedre end 2. generation – Hvad gør vi nu?
En ny undersøgelse peger på, at 3. generations indvandrere tilsyneladende ikke klarer sig bedre end 2. generation i skolen. At der ikke er flere end førhen, som færdiggør en ungdomsuddannelse eller får sig et arbejde.
Undersøgelsen er udarbejdet af Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Og den kortlægger, hvordan tredjegenerations indvandrere klarer sig på centrale parametre.
En meget vigtig undersøgelse for os fagfolk
Selv om der ligger et meget tyndt datagrundlag til grund for denne undersøgelse, er sådanne undersøgelser om 2.-og 3. generations børn er vigtige. Der er desværre alt for mange ikkevestlige børn og unge, der halter bagefter deres etnisk danske kammerater.
Derfor er det vigtigt for skole-og uddannelsesområdet, at fagfolk tør se fakta og tendenser i øjnene. Og ikke mindst erkende, at en gruppe af børn, selv i 3. generation med ikkevestlig baggrund, er bagud på en række områder.
Det som denne undersøgelse om 3. generations børn påpeger, er ikke ny viden. Der er lavet tidligere undersøgelser, der påpegede de samme ting. Og i Danmarks Statistik har man igennem årene kunne studere forskellene i karaktergennemsnittet.
Berøringsangst hos fagfolk
Desværre er en del af os fagfolk bange for, at disse undersøgelser og statistikkers fokus, er med til at stigmatisere de ikke vestlige børn. Men i virkeligheden er det fagfolks manglende fokus på børnenes udfordringer, der går hen og bliver et kæmpe fagligt svigt. Et svigt der betyder, at disse 2.-og 3. generations børn senere hen kan få problemer med at klare sig godt i samfundet. Og dermed også på sigt, kan gå hen og blive til et samfundsproblem.
Vi må erkende omfanget af udfordringerne
For at forebygge udfordringerne, med de ikke vestliges børns lave karakterer, manglende uddannelse samt færdiggørelse af uddannelse og ringere arbejdsmarkedets deltagelse, er det nødvendig at vi erkender, at der er udfordringer. For, det er først når vi har erkendelsen af omfanget, at vi bliver i stand til at gøre noget for at hjælpe disse børn.
Man kan altid diskuterer hvordan 3. generation vil klare sig på sigt, men denne undersøgelse peger op de børn af 3. gereration vi fagfolk lige nu arbejder med. Og her er undersøgelsen brugbar i forhold til forebyggelses arbejdet.
Vi må ha det rette fokus
Mange vil sikker rette fokus på at 72% af 3. generations børnene, enten har en far eller mor som er indvandret – 1. generation. Og deri ligger helt sikkert en del af forklaringen.
Men i stedet for at rette fokus på dette, er det vigtigt at fokusere på, hvordan vi kan hjælpe disse børn med at udvikle de kompetencer og færdigheder de ikke har med hjemmefra. Og det gør vi bedst med en indsigt og viden om kulturelle forskelle i opdragelsen.
Hvor skal vi sætte ind?
I undersøgelsen: ”Børns tidlige udvikling og læring” påpeges der store forskelle mellem etnisk danske børn og ikkevestlige.
Allerede i 5,5 årsalderen, er de ikkevestlige børn i gennemsnit over to år bagud deres etnisk danske kammerater. På områderne empati, selvregulering og samarbejdsevner har et ikkevestlig 5,5 årigt barn ringere evner, end et tre årigt etnisk dansk barn – i gennemsnit!
Disse børns ringere kognitive evner, er en af årsagerne til at denne gruppe har svært ved at følge med i skolen.
Derfor er det vigtig at vi har en viden og indsigt i, hvorfor de ikkevestlige børn halter bagud på disse områder. Det er ikke fordi, at 3. generations børn ikke kan tilegne disse færdigheder. Men forældrenes måde at opdrage på, stimulerer ikke på samme måde disse evner som en dansk opdragelse gør.
Så, for at kunne hjælpe disse forældre og børn, er det en nødvendighed at vi blive klogere på kulturforskellene i opdragelsen. Typisk er børn med minoritetsbaggrund opdraget helt anderledes end deres etnisk danske kammerater. Værdier og normer er ofte vidt forskellige.
Jeg vil nu gennemgå nogle af forskellene på den danske opdragelse og den ikkevestlige.
Dansk Børneopdragelse
- Barnets læring og stimulering starter i det øjeblik barnet er født.
- Demokratisk opdragelse.
- Opdragelsens formål er at træne til selvstændighed.
- Drenge og piger opdrages ens
- Som helt små opdrages børn med vejledning og kontrol.
- I trit med at de udvikler fornuft og ansvarlighed, gives børnene mere og mere frihed til at forvalte deres eget liv.
- Refleksion er en vigtig del af opdragelsen.
Den ikke-vestlige opdragelse
- Autoritær opdragelse.
- Barnet ses ikke i stand til at modtage læring i dets første leveår. Derved bliver barnet ikke stimuleret på en række vigtige områder.
- Den egentlige opdragelse, sætter først ind ved ca. 5 års alderen.
- Opdragelsens formål er at gøre barnet afhængigt af familiekollektivet (storfamilien).
- Piger og drenge opdrages bevidst forskelligt i forhold til kønsrollerne.
- Først fødte dreng er vigtigt for familien.
- Ofte tales der ikke med børnene, men i stedet taler man til børnene. Derved bliver refleksions træning ikke en naturlig del af opdragelsen.
- I den kollektivistiske opdragelse bliver børnene ikke opdraget til at debattere, diskutere, tale i dialogform eller sætte spørgsmålstegn ved ting det ikke forstår.
- Når barnet er blevet voksen, er det opdraget til, at tage en beslutning der kan skade storfamilien.
Derfor er det vigtigt, at os fagfolk, som arbejder med de ikkevestlige børn er klar over dette, for at få øje på udfordringerne. For dermed at gør det muligt at arbejde på at finde løsningerne, så vi ikke svigter disse børn og deres familier.
Integrationsinfo´s arbejde består af, at formidle viden og metoder, til fagfolk, om de kulturelle-og religiøse forskelle, som hæmmer en gruppe af vores ikkevestlige indvandrers integration. Du kan læse mere om vores åbne kurser og temadage her.
