Politikere kan ikke løse integrationsudfordringerne – det kan de fagprofessionelle
For mig at se, kan politikerne ikke løse integrationsudfordringerne ved at føre kampen om vælgerne via deres integrationspolitik. I hvert fald ikke på den sort/hvide måde som det foregår på nu. I stedet skulle politikerne i højere grad, bakke op om de 1000-vis af dygtige fagprofessionelle, der hver dag arbejder hårdt på at skabe resultater.
Følger man med i den offentlige og politiske debat, kan man læse mange modsat rettede udsagn om hvordan det går med integrationen. Den ene dag, kan man læse en undersøgelse udført af eksperter der viser, at de syriske flygtninge er veluddannede. En anden dag, kan man læse om en undersøgelse som viser, at de syriske flygtninge der er kommet til Danmark, har et lavt uddannelsesniveau med sig i bagagen.
Beskæftigelse ses ofte som en målestok for en vellykket integration. Også her kan man blive en smule forvirret over de forskellige historier i pressen. Nogle gange kan man læse, at det går godt og flygtningene strømmer i job. At der ligefrem er sket ”en helt vanvittig og voldsom udvikling”. Samtidig kan man læse, at det går utrolig dårligt med at få flygtningene i beskæftigelse.
Hvad der er det rigtige billede på integrationen, kan være svært at gennemskue. Derfor vælger de fleste af os at lægge vægt på de artikler og undersøgelser, der støtter op om den ”sandhed” vi hver især går rundt med. Og de ”sandheder” er ofte præget af ens politiske ståsted. Flygtninge og indvandrere samt integrationspolitikken, er blevet de politiske partiers kamp om vælgerne. Derfor er der også en fare for at de budskaber der kommer fra politikerne, er nøje udvalgte til at passe til de ”sandheder” deres vælgere gerne vil høre.
Politikere ser ofte tingene sort/hvide, og det skader integrationen mere en det gavner
Det bevirker desværre, at mange mennesker ser det hele som sort/hvide problemstillinger. Når jeg følger med i den offentlige debat, er den meget polariseret og jeg oplever at den sorte/hvide tænkning skaber splittelse i samfundet. Den sort/hvide splittelse skader integrationen langt mere en den gavner.
Mange af vores medborgere med flygtninge- og indvandrere baggrund, føler sig kollektivt gjort til et problem. Det gælder også det store flertal som har integreret sig. Når dem der integrerer sig begynder at føle sig som skurke og uønsket, får vi skabt en masse modborgere, der har mistet tilliden til samfundet.
Partierne er lige gode til at udmelde sort/hvide budskaber.
Som jeg oplever det, er de politiske partier lige gode til at udmelde sort/hvide budskaber. Nogle partier har primært fokus på alt det som går godt med integrationen. Andre har primært fokus på det som går dårligt. Sagen er, at der er rigtigt meget der går godt med integrationen og der er meget som ikke går godt. Men når linjerne er trukket skarpt op, forsvinder nuancerne også.
Dette skaber en uhensigtsmæssig splid, som gør vores samfund handlingslammet og berøringsangst til stor skade for integrationen. Man bliver enten for eller imod, følelserne/holdningerne bliver dem der tager over. Det bevirker desværre, at de problematikker vi har og som i virkeligheden bør have opmærksomhed og tilført næring, bliver overhørt og forbliver en uløst udfordring.
Yderligere lovstramninger er ofte politikernes løsning
Mange af de politiske løsninger, der gennem tiden er blevet vedtaget, medfører ofte stramninger. Især i de sidste tyve år, har stramninger set ud til at være politikernes foretrukne løsning. Stramningerne rammer næsten alle borgere i samfundet. Værst går det ud over de borgere, som har flygtninge- og indvandrerbaggrund. Men det rammer også alle andre. Fx hvis man bliver forelsket i én, som bor i et andet land og som man ønsker at dele sit liv med her i Danmark.
Der er sket en stor bevægelse i udlændinge debatten, og de fleste politiske partier går i dag ind for en stram indvandrings- og integrationspolitik. Det har bare for mig at se bevirket, at nogle partier forsøger at tillokke vælgere med et ønske om yderligere stramninger. Vi har efter hånden strammet så meget, at yderligere stramninger langt hen ad vejen er en utopi. De ikke er forenelige med de traktater og konventioner som vi er bundet af. Så at bilde vælgerne ind, at yderligere stramninger er løsningen, er bare med til at skabe yderligere splittelse i samfundet.
Lovstramninger kan ikke løse integrationsudfordringerne
Et gammelt ordsprog siger, at man godt kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Stramninger og straf er sjældent særlig effektivt til at løse adfærds- og sociale problemer. Derfor bliver de politiske partier nødt til at rette fokus på andre løsninger. Dette kræver dog, at partierne i begge lejre bevæger sig væk fra det sort/hvide fokus.
I øjeblikket bliver flygtninge, indvandrings- og integrationspolitik desværre blandet sammen i en stor pærevælling. Fronterne er trukket uhyre skarpt op. Hvis vi som samfund skal blive bedre til at løse problemerne, skal det gøres tydeligt hvad vi snakker om.
Hvis den politiske debat om at finde løsninger skal styrkes, er det nødvendigt at der sættes særskilt fokus på dem, som skaber udfordringerne.
At det overordnet går godt med integrationen, er anden generation et ganske godt bevis på. Især pigerne har taget et kæmpe spring, i forhold til deres mødre. Dette gælder både i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Drengene har knapt så meget fart på.
Dykker vi ned i tallene kan man se, at der er store forskelle på resultaterne i forhold til flygtninge og indvandrerens oprindelseslande. Flygtninge og indvandrere fra lande som Tyrkiet, Irak, Syrien, Pakistan, palæstinensere fra Libanon, Somalia, Afghanistan mv. adskiller sig fra de øvrige nationaliteter på en række områder. Blandt disse grupper finder vi en stor del af dem der skaber integrationsudfordringer. Dermed ikke sagt at det gælder alle. Der er også blandt disse nationaliteter, rigtig mange som integrerer og klare sig godt. Men der er bare flere her end blandt andre nationaliteter, der klarer sig dårligere. Og ser man nærmere på den enkelte nationalitet, kan vi yderligt indkredse hvem vi taler om.
Fleksible og ufleksible flygtninge og indvandrere
At Flygtninge og indvandrerpolitikken skal være stram, er langt de fleste partier ret så enige i. Værre er det i forhold til integrationspolitikken. Værst er, at her kæmmer alle de politiskepartier alle flygtninge og indvandrere over med samme kam. Derfor rammer både den offentlige debat og integrations politikken alt for bredt og upræcis, til stor skade for integrationen. Men hvordan inkredser vi så, hvilke flygtninge og indvandrere der er tale om, når vi retter fokus på integrations udfordringerne? Det vil jeg nu prøve at give mit bud på nu.
Langt hen ad vejen kan vi dele vores flygtninge og indvandrere op i to grupper: den fleksible gruppe og den ufleksible gruppe.
Den fleksible gruppe er den største gruppe, og det er den der integrerer sig.
Det, som er kendetegnet for det jeg kalder den fleksible gruppe er, at den har et fleksibelt forhold til sin kultur og religion. I den fleksible gruppe ved man godt at man er kommet til et land med en helt anden kultur og syn på religion. Derfor er den fleksible gruppe godt klar over, at de må tilpasse deres egen kultur og religion til danske forhold, hvis de skal trives og falde til her. Ikke at den fleksible gruppe smider sin kultur og religion væk – nej, de tilpasser den bare.
Det er blandt den fleksible gruppe, vi finder alle dem som integrerer sig i vort samfund og dermed bliver vores medborgere.
Den ufleksible gruppe tegner sig for de fleste udfordringer med integrationen
Det, som til gengæld kendetegner den ufleksible gruppe er, at de har et ufleksibelt forhold til deres kultur og religion. Det vil sige, at den ufleksible gruppe holder fast i sine kulturelle og religiøse normer, værdier og traditioner. Det gør de uden at tage hensyn til om de passer til deres nye lands kulturelle normer, værdier, traditioner og historie. Den ufleksible gruppe har ofte en forventning om, at det er deres nye land som skal tilpasse sig og ikke dem selv.
På grund af sin fastholdelse i de ufleksible normer og værdier, har denne gruppe svært ved at falde på plads og føle sig tryg i det øvrige samfund. Dette bevirker, at den ufleksibel gruppe bedst trives sammen med andre, som også har en ufleksibel tilgang til kultur og religion. Derfor opstår der parallelsamfund, som bygger på de ufleksible normer, værdier, religion og traditioner.
Det er primært blandt dem i ufleksible gruppe at integrationsudfordringerne opstår. Det er her man finder den høje arbejdsløshed, det er her man finder de æresrelaterede konflikter, social kontrol, bander og høj kriminalitet, religiøs ekstremisme og radikalisering osv.
I alle kulturer, er der en fleksibel og en ufleksibel gruppe
Også her i Danmark vil man kunne finde en ufleksibel gruppe, men den udgør en forsvindende lille del i forhold til majoritetsbefolkningen. Iblandt flygtninge og indvandrere fra de førnævnte lande fylder den ufleksible gruppe mere end hos andre grupper.
Så hvis den politiske debat om at finde løsninger skal styrkes, er det nødvendigt at der sættes særskilt fokus på dem, som skaber udfordringerne. Det er ikke fordrende for sammenhængskraften og for integrationen, at dem i den fleksible gruppe føler, at det er dem vi tænker som problemet.
Der hvor politikerne kunne gøre en kæmpe forskel var, hvis de havde fokus på at fagfolkene skulle have bedre vilkår for at udføre deres arbejde. Det kunne politikerne gøre ved at sætte fokus på at give fagfolk et specifikt kompetenceløft, i forhold til at arbejde med den ufleksible gruppes kulturelle og religiøse normer og værdier.
Mine forslag til at skabe en bedre integration er med fokus fagprofessionelles uddannelse/efteruddannelse, forskning og bedre normeringer
Som det er i dag, er der ikke meget fokus på de kulturelle aspekter af integrationsindsatsen på de fleste uddannelser. Det vil sige, at pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, jobkonsulenter, sundhedsplejersker osv. desværre er dårligt rustet til at arbejde med den ufleksible gruppes kulturelle og religiøse barrierer.
Derfor vil et øget fokus på uddannelse og efteruddannelse af praksisnære fagprofessionelle være en af nøglerne til bedre resultater med den ufleksible gruppe.
En styrket indsats på 0-6 års området
Vokser børn op i en ufleksibel familie, bliver de opdraget efter helt anderledes normer, værdier og traditioner. Dette betyder, at barnets færdigheder og kompetencer målrettet bliver udviklet til at fungere i en anderledes kultur end den danske.
Derfor er der brug for en tidlig forebyggende indsats i 0-6 års området. Her skal pædagogerne efteruddannes i at give børnene de manglende færdigheder og kompetencer de har brug for, for at klare sig i det danske samfund.
Bedre normeringer til institutioner og skoler, hvor der er mange tosprogede børn
Et andet område er normeringerne i institutioner og skoler. Hvis der er mange børn og unge fra den ufleksible gruppe, er der brug for flere hænder, hvis man skal hjælpe de tosprogede børn til bedre integration.
Alt andet lige, så kræver det en større indsats at hjælpe et barn, der via sin opdragelse ikke er blevet rustet til at indgå i de normer og værdier vores skoler og institutioner er bygget op omkring.
De metoder og indsatser vi udvikler, ud fra dem vi lykkedes med at integrerer, er ikke effektive til den ufleksible gruppe
Et sidste område jeg vil sætte fokus på er, at der trænger til at blive forsket og arbejdet mere målrettet med den ufleksible gruppe.
Der har igennem tiden været utallige integrationsprojekter. De har gjort en stor forskel og har hjulpet mange med at integrere sig. Men der er også rigtig mange, som vi desværre ikke er nået i mål med. Oftest sættes der fokus på dem vi er lykkedes med at integrere. Vi kigger på hvad, der gjorde at det lykkedes, og så bliver den viden brugt til at udvikle metoder og indsatser.
Dem som vi lykkedes med, tilhører oftest den fleksible gruppe og ligner derfor slet ikke dem vi har problemer med at integrere. Dette betyder at vores metoder og indsatser ikke er særlige effektive og brugbare i forhold til at løse integrationsudfordringerne i den ufleksible gruppe.
I stedet for at fokusere på succeserne, burde vi rette blikket mod fiaskoerne.
I stedet for at fokuserer på vores succeshistorier, burde vi rette blikket mod vores fiaskoer. For det er her nøglen til en bedre integrationsindsats ligger gemt.
Derfor skal integrationsindsatsernes fokus i højere grad målrettes den ufleksible gruppe. Videns indsamling skal målrettes de kulturelle og religiøse aspekter af integrationsindsatsen. For hos den ufleksible gruppe, er det i høj grad ufleksible kulturelle og religiøse normer, værdier og traditioner, som er medvirkende årsag til de manglende resultater.
Så, hvis det stod til mig, skulle de politiske partier stoppe med deres sort/hvide kamp om vælgerne. I stedet skulle de vise de fagprofessionelle tillid og fokuserer på at skabe bedre faglige rammer for deres arbejde. Det gøres efter min overbevisning best ved at målrette langt flere penge til forskning, uddannelse/efteruddannelse. Samt ved at støtte op om indsatser, der har fokus på den ufleksible gruppes kulturelle og religiøse normer, værdier og traditioner.
