Mandag den 5. november afholdt vi vores praksisnære temadag: “Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering” på Severin Kursuscenter i Middelfart. Som en overraskelse til deltagerne havde jeg overtalt Ahmed Akkari til at komme, og fortælle om hans rejse ind i de islamistiske miljøer.
Ahmed Akkari
Ahmed Akkari gav et fantastisk indblik i hvad, der gjorde at han gik fra at være en ganske almindelig dreng, til at være islamistisk imam. Ahmed Akkari fortalte også om, hvad det betød for hans familie. Hvordan han i takt med, at han overgav sig til, at den evige sandhed står i koranen. Pressede sin familie til at følge de religiøse påbud. Han gjorde det af kærlighed til sin familie, og han mål var at redde dem fra et evigt liv i helvedes ild. Det betød bla. at Ahmed Akkari´s søskende også tilsluttede de islamistiske ideer. I dag har de lagt afstand til de islamistiske ideer.
Ahmed Akkari´s historie syntes jeg er vigtig at lytte til. Den rummer meget brugbar viden i forhold til at forstå, hvorfor unge drages mod de islamistiske miljøer. Derfor vil jeg anbefale, at man læser Ahmed Akkari´s bog: MIN AFSKED MED ISLAMISMEN
Dagens undervisning
Resten af dagen omhandlede, hvordan vi som fagfolk kan være med til at forebygge, at unge indfanges af de islamistiske miljøer, ud fra en kulturel og religiøs indsigt og viden. Især den tidlige forebyggelse i form af hjælp til forældre, var på programmet. Mange ikke-vestlige forældre opdrager ubevidst deres børn til at være modborgere af det danske samfund. Og derfor kan familien blive den primære radikaliseringsarena. Vi skal forstå at, Islamisk Stat, Al Quida, Jabhat al-Nusra, Boko Haram, Al-Shabaab mv. ikke er dem, som radikaliserer de unge. De rækker bare ud og tager fat i de unge, som i forvejen har samme verdenssyn som dem selv.
Det var en engageret og faglig dygtig gruppe, der deltog på Integrationsinfo´s kursus, og deres biddrag til dagen var fantastisk.
Man kan læse mere om temadagens indhold her.