Småbørnspædagoger og lærere bør have viden om minoritetsbørns autoritære børneopdragelse

Skrevet af: Henrik Kokborg

Videnskabelige undersøgelser har vist, at børn der får en autoritær børneopdragelse, har en tendens til at være mere usikre, mindre selvstændige og mindre kreative end børn, der får en demokratisk opdragelse. Autoritær børneopdragelse fokuserer ofte på at overholde regler og forskrifter, mens demokratisk opdragelse fokuserer på at udvikle børns evner til selvstændighed, kreativitet og evnen til at løse konflikter.

I mange minoritetsfamilier fra MENAPT-lande (Middelhavsområdet, Nordafrika og Mellemøsten) opdrages børn ofte autoritært, og der er ofte en stærk tradition for at opdele kønnene og opdrage dem forskelligt. Piger opdrages typisk til at være mere underdanige og lydige, mens drenge opdrages til at være mere autoritære og dominerende.

Formålet med denne type opdragelse er at bevare den traditionelle kønsrollefordeling og sikre overholdelse af kulturelle og religiøse normer. Børnene lærer ofte at mange af deres handlinger vil have en direkte påvirkning på familiens omdømme og ære, hvilket kan føre til en høj grad af angst og stress for at fejle.

Autoritær børneopdragelse kendetegnes ved at forældrene træffer beslutninger for børnene uden deres inddragelse eller medbestemmelse. Børnene opdrages til at adlyde uden at stille spørgsmål eller udfordre beslutningerne.
Helt modsat den demokratiske opdragelse, der bygger på samarbejde, dialog og medbestemmelse.

Autoritær opdragelse hæmmer børns udvikling og kompetencer 

Undersøgelser har også vist, at børn, der opdrages autoritært, har en tendens til at have mindre selvværd og en dårligere evne til at håndtere følelsesmæssige udfordringer. De kan også have svært ved at samarbejde og kommunikere med andre, da de ofte har lært, at deres meninger ikke er lige så vigtige som deres forældres.

På den anden side har børn, der opdrages i en demokratisk familie, tendens til at have et højere selvværd, bedre empatiske evner, bedre evner til at samarbejde med andre og en stærkere evne til at tænke kritisk og reflektere. De har også en stærkere følelse af ansvar og autonomi, da de har lært, at deres handlinger har en direkte indvirkning på deres liv og verden omkring dem.

Alt i alt kan det siges, at demokratisk opdragelse fører til børn med stærkere sociale, emotionelle og kognitive færdigheder, mens autoritær opdragelse kan føre til børn med svækkede færdigheder på disse områder.

Når autoritær opdragede børn skal fungerer i et demokratisk læringsmiljø

Selvfølgelig er det ikke alle minoritetsbørn der bliver autoritær opdraget, men når et autoritært opdragede minoritetsbørn møder institutioner og skoler, der bygger på demokratiske værdier og normer, kan de opleve store udfordringer. De kan have svært ved at lege, samarbejde og løse konflikter, fordi de er vant til at løse tingene gennem autoritet og adlydelse. De kan også have svært ved at reflektere over deres handlinger samt have svært ved gruppearbejde.

Manglen på evner som samarbejde, refleksion, konfliktløsning og kritisk tænkning kan dermed påvirke minoritetsbørns læring og sociale adfærd negativt.

Forskning har vist, at der kan være en sammenhæng mellem opdragelsesmåde og børns karaktergennemsnit. Børn, der er opdraget i en demokratisk familie, kan tendere til at have højere karaktergennemsnit end børn, der har fået en autoritær børneopdragelse.

Dette skyldes formentlig, at børn, der er opdraget i en demokratisk familie, har en stærkere evne til selvstændig tænkning, samarbejde med andre, tage initiativ og håndtere følelsesmæssige udfordringer, hvilket kan føre til bedre faglige præstationer og højere karaktergennemsnit i et demokratisk fungerende læringsmiljø.

Derimod kan børn, der har fået en autoritær børneopdragelse, have svært ved at præsterer på samme faglige niveau da de ofte kan have langt færre og svagere demokratiske kompetencer og færdigheder. Derfor kan de have svært ved at klare sig fagligt og socialt i et demokratisk læringsmiljø.

Ifølge Danmarks Statistiks publikation ”Indvandrere i Danmark 2022” halter efterkommere fra MENAPT- landene karaktermæssigt i gennemsnit langt bagefter deres etnisk danske kammerater. Hvis man sammenligner efterkommere fra MENAPT-landenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i de prøvebundne fag kan man se at MENAPT-drengene præsterer 1,6 karaktertrin lavere end de etniske drenge. MENAPT-pigerne præsterer 1,4 karaktertrin lavere end de etniske danske piger.

En undersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet viser blandt andet at der ikke sker en positiv udvikling karaktermæssigt fra anden til tredje generation. I skoleåret 2017/18 opnåede tredjegenerationsindvandrere med ikke-vestlig oprindelse tilmed et lavere gennemsnit i de bundne prøver i 9. klasse end andengenerationsindvandrere med ikke-vestlig oprindelse.

Vigtigt at småbørnspædagoger og lærere i folkeskolen har viden om autoritær børneopdragelse

Det er vigtigt for pædagoger og lærere at have viden om minoritetsbørns autoritære opdragelse, da denne opdragelsesform stadig er meget udbredt i vores minoritetsmiljøer, selv i anden og tredje generation. Dermed ikke sagt at den autoritære opdragelse foregår i alle minoritetsfamilier. Men viden er vigtig fordi den autoritære opdragelsesform påvirker minoritetsbørns færdigheder, adfærd og faglige udvikling i institutionen og skolen. Dette kan føre til udfordringer i relationer med andre børn og pædagoger/lærere, samt have en negativ påvirkning på deres læring og trivsel.

Især kan det være vigtig viden for småbørnspædagoger da de normalt ikke møder minoritetssmåbørn der er autoritær opdraget. Det hænger sammen med at man i Menapt-familier oftest har et anderledes syn på småbørns stimulering og læring i 0 – 6 årsalderen. Småbørn fra MENAPT-familier, opdrages med stor omsorg og kærlighed fra familien i deres første leveår, herunder fra forældre, bedsteforældre og andre familiemedlemmer. Barnet er familiens juvel som alle kaster sin kærlighed på. Det er vigtigt for den kollektive familie at barnet blive forkælet og har det godt hele tiden. Derfor undgår familien helst at barnet græder eller viser sin utilfredshed, hvilket bevirker at barnet ofte ikke får reguleret sin adfærd i samme grad som etnisk danske børn typisk vil få. Børn fra sådanne familier har ikke i samme grad som etniske danske småbørn faste sengetider og spisetider eller for den sags skyld ikke får børstet sine tænder mv.
Moderens opgave er i denne alder er ikke at selvstændiggøre barnet, som danske forældre normalvis gør ved fx at lære barnet at spise selv og selv tage tøj på osv. Nej, alt dette er moderens omsorgsmæssige opgaver.

Den reelle opdragelse af barnet sætter først ind ved ca. 6 årsalderen. Og det er først her den autoritære børneopdragelse sætter ind. I MENAPT-landene, er det som tidligere nævnt, den mest udbredte form for børneopdragelse i kollektivistiske familieformer, der er styret af en stærk æreskultur, der er bundet op på traditionelle og religiøse normer og værdier. Her skifter opdragelsen fokus til disciplin og autoritet, hvor forældrene har den endelige beslutningskraft og børnene opdrages at adlyde uden at stille spørgsmål.

Således kan der være store forskelle på fagprofessionelles oplevelser disse børn, alt efter om de arbejder på småbørnsområdet eller på skole og uddannelsesområdet.

Alt i alt kan viden om den autoritære opdragelse skabe et fundament til hjælpe småbørnspædagoger og lærere med at støtte minoritetsbørns udvikling og trivsel og skabe et positivt læringsmiljø for alle børn.

 

Henrik Kokborg
Integrationsinfo.dk

Henrik Kokborg Indehaver af Integrationsinfo, underviser og konsulent

Henrik Kokborg er stifter af videns- og kursusvirksomheden Integrationsinfo.dk. Henrik er specialist i kulturens og religionens betydning for en vellykket integrations indsats. Han betegner sig selv som integrationsnørd, og er især optaget af at løse den integrationsudfordring, vi har med flygtninge og indvandrere fra MENAPT-landene.

Henrik har en specialiseret viden om kollektivistisk familiekultur, kønsroller, ære og skam, børneopdragelse, negativ social kontrol, parallelsamfund,  beskæftigelse af flygtninge, religiøs ekstremisme og radikalisering, kulturel og religiøs sygdomsforståelse mv.

2 gange årligt, rejser Henrik til konfliktområderne i Mellemøsten, for at studere kulturens værdier og normer, og for at yde nødhjælp til de mest udsatte flygtninge.

Se vores aktuelle kurser

I vores katalog kan du se vores forskellige kurser, samt hvornår og hvor i landet de afholdes.

Vores kurser er sammensat til at hjælpe fagprofessionelle med at forstå og håndtere de specielle udfordringer, der følger med at arbejde med tosprogede børn og unge.

Se kursuskataloget her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Henrik Kokborg

Author Henrik Kokborg

More posts by Henrik Kokborg