I øjeblikket opholder jeg mig ved den syriske grænse, for at yde nødhjælp til flygtninge. Dagene hernede går ikke altid som planlagt og sådan en dag var det også i dag. Wahids og mine planer gik igen vasken på grund af uroligheder.
Jeg er lidt psykisk smadret, pga. alle de vilde oplevelser og de mange tragiske skæbner jeg har mødt i dag.
Ved ikke rigtigt, hvilken af dagens oplevelser jeg skal skrive om, da der har været så mange.
Skal jeg skrive om, da jeg stod midt i skyderierne ved den syriske grænse, hvor tre syriske oprøre og to tyrkiske soldater blev dræbt?
Skal jeg skrive om, den flygtningefamilie, vi gav tøj og mad til, som var så desperate at de næsten overfaldt os?
Eller skal jeg skrive om de unge krigere, vi besøgte på et hospital, som manglede ben, var lamme eller, havde andre alvorlige skader?
Måske skulle jeg fortælle om den 13 årige dreng, som var blevet skudt 3 gange af en snigskytte, og nu var lam fra livet og ned?
Fortælle om kvinden, med barnet på 1 år, som var blevet ramt af en granatsplint og mistede førligheden fra halsen og ned?
Nej, jeg vil fortælle om Saddam på 7 år som jeg også traf på et hospital, som blev drevet af en frivillig organisation. UOSSM Aleppo اتحاد المنظمات الطبية الاغاثية السورية-مكتب حلب
Mit møde med Saddam.
Saddam er fra Aleppo, hvor der har været heftige kampe i meget lang tid. Hans far er sporløs forsvundet, og familien ved ikke om han er død eller i live.
Saddams mor har 12 børn, og har en lille købmandsforretning, som lige akkurat kunne forsørge hende og børnene.
For 5 måneder siden, blev Saddam ramt af en granatsplint i ryggen da han var ude at lege med sine kammerater. Tre af dem blev dræbt. Det betød at han blev lam fra livet og nedefter.
Han blev reddet ud af Syrien, men hans mor var ikke i stand til at tage med ham, da hun havde de mange børn, hun skulle sørge for.
I stedet sendte hun Saddams storebror på ca. 12 år med. Det er nu hans opgave at passe Saddam og holde ham ved selskab.
De har ingen kontakt haft til familien inde i Syrien i 4 måneder. De er begge stærkt bekymret for om de stadig lever.
Jeg havde det virkelig svært ved at sidde over for Saddam og hans storebror, og høre hans historie. Stakkels lille gut!
Se billeder fra dagen nedenfor.
Det første billede er af den 7-årige Saddam og hans bror. Resten er nogle af de andre billeder, jeg har taget i dag ved den syriske grænse.
