Oplev et udvalg af Henrik Kokborgs faglige bidrag til integrationsdialogen gennem et mangfoldigt udvalg af radioprogrammer, TV-udsendelser og podcasts på Integrationsinfo.dk. Dyk ned i en verden af tankevækkende debatindlæg og anmeldelser fra velrenommerede fagblade, der belyser Henrik Kokborgs engagerede deltagelse i integrationssamtalen. Lyt, lær og få et nuanceret indblik i relevante emner via forskellige medieplatforme, der tydeligt afspejler hans dybdegående engagement og ekspertise.
Omtale, artikler, medieoptræden og podcast
Podcast
Det har udløst et ramaskrig og beskyldninger om, at Vad »skaber grobund« for racisme. Men Vads eksempler står ikke alene. I Borgerlig Tabloid bakkes Vad op af integrationsekspert Henrik Kokborg. Problemet er ifølge Kokborg tiltagende.
Ifølge integrationseksperten er der allerede kommuner, der har ændret i deres journaler, så følsomme oplysninger ikke kan lækkes til »parallelsamfundet«. Henrik Kokborg tilslutter sig derfor koret af stemmer, der efterlyser en kortlægning af problemet.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, der mener, at problemerne er velkendte. Vi spørger ham: Hvorfor får du så ikke sat en undersøgelse i gang, der kortlægger problemet?
Radioprogram
Artikel
Uddrag:
»En undersøgelse lavet af Social- og Ældreministeriet viser, at der skal langt flere underretninger til, før et barn fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan eller Tyrkiet, de såkaldte MENAPT-lande, bliver anbragt sammenlignet med etnisk danske børn.
Ifølge Henrik Kokborg, der har specialiseret sig i årsager og løsninger på integrationsudfordringer, er kommunerne mere tilbageholdende med at fjerne børn med ikke-vestlig baggrund fra deres forældre.
»Fagfolkene har svært ved at få øje på den sociale udsathed i mange familier. Der er en kulturbarriere, som gør, at man har svært ved at afkode, hvad der foregår,« siger han til TV2 Østjylland. «
Radioprogram
»Danmarksdemokraterne vil bekæmpe social kontrol. Derfor har de lavet en handleplan med 11 forslag, som kan være med til at slå hårdt ned på problemet. Alt fra en særlig task force i politiet til hårdere straffe i forbindelse med sager om barnebrude. Men det primært med fokus på det muslimske miljø – faktisk er det nærmest som om, at det kun er muslimerne, det hele handler om. Men hvorfor egentlig det? Og hvorfor vil partiet overvåge danske moskéer med blandt andet undercover-agenter?
Jeg spørger partiets politiske ordfører, Susie Jessen og vender herefter hele udspillet med Fædrelandets integrationsekspert, Henrik Kokborg. «
Fra artiklen
»Lovgivning er ikke tilstrækkeligt i sig selv, da disse familier aldrig vil anmelde vielser af mindreårige. Ingen i miljøet vil angive det til myndighederne. Det er konsekvensen af den negative social kontrol. Derfor er der brug for en langt mere aktiv indsats fra myndighedernes side, hvis de vil problemet med barnebrude til livs,« siger Henrik Kokborg.
Hvad er det for en indsats?
»Man skal lave en langt mere målrettet indsats i skolerne og undervise børnene i problemstillingen. Også i forbindelse med seksualundervisningen. Pigerne skal vide, at det her er forkert. Og de skal vide, hvor de kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp. Det kunne være en hotline, hvor de kan ringe anonymt og fortælle deres historie, så det ikke i første omgang involverer familien. Det er jo netop familien, som de er bange for.«
I stil med en tidligere barnebrud peger integrationseksperten også på en skærpet linje over imamerne som en del af løsningen.
»Imamerne skal kunne fratages deres vielsesmyndighed, hvis de foretager vielser af mindreårige. De må ikke kunne gå fri som i Aarhus. Det bekræfter jo blot parallelsamfundet i, at man slipper for straf, når man bryder loven.«
Radioprogram
Udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad vil have et opgør med den ‘herskerattitude’, der eksisterer blandt visse indvandrere. Jeg taler med Frederik Vad om denne nye kamp.
Og senere i programmet tager jeg en snak med integrationsekspert Henrik Kokborg og tester tesen om, hvorvidt der overhovedet eksisterer en herskerattitude i indvandrermiljøet.
Gæster:
Frederik Vad, udlændinge- og integrationsordfører, socialdemokratiet.
Henrik Kokborg, integrationsekspert, integrationsinfo
Vært: Ali Aminali
Artikel
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har udpeget Henrik Kokborg fra Integrationsinfo som medlem af en referencegruppe i forbindelse med en omfattende undersøgelse, der fokuserer på læreres selvcensur i undervisningen. Formålet med undersøgelsen er at se nærmere på lærernes evne og erfaringer med at håndtere emner, der potentielt kan opfattes som kontroversielle. Dette omfatter en nærmere undersøgelse af omfanget og årsagerne til, at visse emner bliver udeladt fra undervisningen.
Ministeriet har nedsat en referencegruppe bestående af 14 medlemmer, der vil fungere som rådgivere og sparringspartnere på udvalgte tidspunkter i løbet af undersøgelsesprocessen.
Læs Folkeskolen.dk´s omtale af undersøgelsen, og se hvem der ellers er udpeget til at sidde i referencegruppen via linket nedenfor.
Artikel
Ifølge Henrik Kokborg, der har specialiseret sig i årsager og løsninger på integrationsudfordringer, er kommunerne mere tilbageholdende med at fjerne børn med ikke-vestlig baggrund fra deres forældre.
– Fagfolkene har svært ved at få øje på den sociale udsathed i mange familier. Der er en kulturbarriere, som gør, at man har svært ved at afkode, hvad der foregår.
– Det kan være svært, fordi forældrene ikke åbner op og siger, at de har brug for hjælp. Det vil mange danske familier typisk gøre. Men i mange minoritetsmiljøer er det et stort, stort tabu ikke at kunne tackle sine børn, siger han
Radioprogram
Den nye liste over parallelsamfund i Danmark er er netop udkommet, og i den anledning var Henrik Kokborg i Reporterne på 24syv. Her problematiserede han at Social- og boligministeriet i 2021 ændrede ændrede navnet fra Ghettolisten til Parallelsamfundslisten. Henrik Kokborg mener nemlig, at det er med til vildlede befolkningen om at man kan bekæmpe parallelsamfundene ved at ikke-vestlige medborgere kommer i arbejde, får uddannelse, begår mindre kriminalitet, og ved at man begrænser boligområderne til kun at kunne rumme under 1000 beboere. Henrik Kokborg mener at vores minoritetsetniske parallelsamfundsdannelse har meget lidt med de socioøkonomiske parametre at gøre. Han påpeger, at parallelsamfundene primært opstår fordi en gruppe minoritetsetniske borgere ønsker at leve efter parallelle kulturelle og religiøse værdier og normer. Derfor anser de danske værdier og normer som noget man skal undgå at blive en del af.
Radioprogram
Jibril Alis historie er et rigtigt godt eksempel på hvorfor det er nødvendigt at fagpersoner får styrket deres interkulturelle kompetencer.
Grundet kulturelle forskelle vokser alt for mange minoritetsbørn op med vold og omsorgssvigt. Det er derfor vigtigt at vi har fokus på socialt udsathed i minoritetsmiljøerne, og at vi ikke går på kompromis med fagligheden af angst for at krænke familiens kultur.
Jibril Ali fortæller her sin historie i Reporterne på 24syv. Henrik Kokborg er med i sidste halvdel for at fortælle om årsagerne til at der skal 4 gange så mange underretninger til før et minoritetsbarn bliver anbragt i forhold til et etnisk dansk barn. Han giver giver også bud på hvordan vi kan styrke indsatsen.
Avisartikel
“Flere institutioner, skoler og ungdomsuddannelser oplever udfordringer med anden og tredje generations efterkommere, hvor fattigdommen er forsvundet og krigstraumerne ikke er førstehåndsoplevede.
Og fagfolkene er begyndt at reflektere over, om de kulturelle og religiøse forskelle i værdier, normer og traditioner også kan være en del af forklaringen.
Disse forskelle kan være så afgrundsdybe, at minoritetselever segregerer sig fra det øvrige fællesskab.
Fagfolkene står således i en ”dem og os” situation, der giver manglende respekt for fagpersonalet, modsatrettede adfærdsnormer og minoritetselever, der er underlagt massiv negativ social kontrol fra deres bagland.
En negativ social kontrol som i øvrigt har til formål at forhindre minoritetseleverne i at tage de danske værdier, normer og traditioner til sig.”
Avisartikel
At JydskeVestkysten i de seneste par uger har kunnet fortælle om, at der er problemer med truende, voldsom og grænseoverskridende adfærd og med religiøs, social kontrol blandt nogle af eleverne på Munkevængets Skole, samt at nuværende og tidligere medarbejdere kritiserer skolens ledelse for at være berøringsangst og konfliktsky i forhold til at tage hånd om disse problemer, kommer ikke for alvor bag på Henrik Kokborg.
Han er integrationsspecialist og -rådgiver samt indehaver af virksomheden Integrationsinfo, hvorigennem han blandt andet underviser og rådgiver fagfolk. Han fortæller, at han har besøgt flere daginstitutioner i Kolding, og sidste år underviste han for BylivKolding, der er et fælles sekretariat mellem kommunen og boligselskaberne om samarbejde i flere boligområder, en stor gruppe ejendomsfunktionærer i kulturforståelse og arbejdet med borgere fra ikke-vestlige lande.
Avisartikel
»Noget af det vigtigste, man skal forstå, når det kommer til integration, er forskellen på den individualistiske kultur, vi har i Danmark, og det familiekollektiv, som rigtigt mange indvandrere vokser op i,« siger integrationsspecialist Henrik Kokborg, som regeringen selv har inviteret til at tale på Topmødet om parallelsamfund.
Henrik Kokborg mener, at de statslige mål for parallelsamfund flytter fokus for det vigtigste integrationsproblem: Kulturen.
»Vi ser det overalt. I skoler, på gymnasier og arbejdspladser. Der sker en segregering, fordi der ikke er noget værdifællesskab mellem danskere og indvandrere,« siger han.
Radioprogram
Den fjerde bandepakke er på vej, og ligesom de andre før den, så vil den her blandt andet også indføre flere og hårdere straffe. Men er det den rette vej at gå? Ikke ifølge dagens panel, som vi har inviteret til at lave en helt ny bandepakke fri for politiske hensyn.
Medvirkende:
Henrik Kokborg, indehaver, underviser og konsulent i integrationsinfo.dk
Henrik Vigh, professor i antropologi og leder af center for global kriminologi, Københavns Universitet
Martin Celosse-Andersen, Direktør i én procent er nok og tidligere rockerpræsident
Podcast
Henrik Kokborg bliver i denne podcast interviewet af redaktør Mikkel Andersson fra netmediet Kontrast.dk. Interviewet handler b.la om parallelsamfunds problematikker, den manglende forskning omkring kulturen som årsagsforklaring og meget mere.
Podcasten vare 1 time.
Podcast
På baggrund af et interview med Henrik Kokborg i Weekendavisen, “Disintegration”, fik jeg en henvendelse fra Asbjørn Jørgensen fra Bla Bla Podcast.
Det blev til en lang snak om de parallelsamfunds problemer, som udfordrer fagpersoner i institutioner, skoler, ungdomsuddannelser og boligområder.
Podcasten vare 1 time 42 minutter.
Radioprogram
Hør Henrik Kokborg forklare hvorfor Integrationsbarometeret, tager fejl når de påstår at der er langt færre parallelsamfund end der var for 5 år siden og hvorfor han mener at Udlændinge- og integrationsministeriet er skyld i begrebsforvirring.
Udlændinge- og integrationsministeriet nemlig tidligere brugt betegnelsen ghettoområde, om de boligområder som rummer over 50 procent beboer med ikke-vestlig baggrund, og som har sociale problemer i form af lav indkomstniveau, høj kriminalitet, lavt uddannelsesniveau og lav beskæftigelse. Men i 2021 ændrede Udlændinge- og Integrationsministeriet betegnelsen ghettoområder til fremover at hedde parallelsamfund.
Men de socioøkonomiske kriterier, som ghettoområderne defineres ud fra, har meget lidt at gøre med hvad der kendetegner et parallelsamfund.
Medvirkende:
Anja Brinch – bestyrelsesformand, FSB Tingbjerg, Helle Lykke Nielsen, lektor ved SDUs center for Mellemøststudier, Henrik Kokborg, konsulent og indehaver af integrationsinfo.dk
Radioprogram
“Vi har gennem de sidste to år haft ca. 30 elever som er i risikozonen for at blive involveret i kriminalitet/banderelateret kriminalitet (æsler)”.
Sådan skriver skoleleder Helle Mønster fra Ellehøjskolen i Gellerup i en redegørelse udfyldt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
Reporterne har fået aktindsigt i over tusinde dokumenter af STUK, der vedrører skoler landet over, som er udtaget til et “kvalitetstilsyn med fokus på parallelsamfundsproblematikker”.
Reporterne interviewer skolelederen om udsagnet, en tidligere lærervikar på skolen, Østjyllands Politi og en integrationsekspert
Gæster:
Helle Mønster, skoleleder på Ellehøjskolen, Louay Al-Moulawi, tidligere lærervikar på Ellehøjskolen, Allan Aarslev, politikommissær hos Østjyllands Politi
Henrik Kokborg, underviser og indehaver af integrationsinfo.dk
Radioprogram
Ole Rømer Skolen i Høje Taastrup Kommune har siden 2021 været under et tilsyn med fokus på parallelsamfundsproblematikker. Men skolens ledelse mener ikke, de problemer findes på skolen. Det finder myndighederne både “problematisk” og “bekymrende”.
Vi har gennemtrawlet hundredvis af dokumenter om skolens dårlige arbejdsmiljø, og talt med tidligere lærere om deres konkrete oplevelser. Ledelsen på skolen har ikke ønsket at stille op til interview.
Gæster:
Toke Gripping, reporter 24syv, Anonym tidligere lærer på Ole Rømer Skolen, ‘Jens’, Katrine Fabricius Honoré, tidligere lærer og arbejdsmiljørepræsentant på Ole Rømer Skolen
Anonym tidligere lærer på Ole Rømer Skolen, ‘Sara’, Marius Sørensen, tidligere lærer på Ole Rømer Skolen
Henrik Kokborg, indehaver, underviser og konsulent hos integrationsinfo.dk
Avisinterview
Kokborg ser det største svigt hos forskerne: »De forklarer alt med racisme og sociale forhold og udskammer de få, der arbejder med kulturelle forklaringer. Selvfølgelig findes racisme, og leder du efter det, finder du det. Men er det årsagen? Jeg har i 11 år undervist sindssygt mange fagprofessionelle, heraf måske 12.000 småbørnspædagoger, som headbanger helt vildt til mine forklaringer, men fra forskere møder jeg kun foragt. Jeg er ikke uddannet! For mig er en forsker forpligtet på virkelighed ved at lave undersøgelser, der holder vand. Men forskerne statsfinansieres i at fremsætte holdninger. Deres lave forventningers racisme er hovedårsagen til, at muslimske minoritetsbørn klarer sig så dårligt. De offergøres med krigstraumer og social svaghed, men vietnamesere har 30 års krigstraumer og ligger foran etniske danskere. Nej, det skyldes manglende kompetencer hjemmefra. Der er evidens for det: Amerikansk forskning viser, hvor skadelig hierarkisk-autoritær opdragelse er for børns kognitive udvikling. Derfor fungerer de dårligere i vores samfund«.
Avisartikel:
Selvbevidste og intellektuelle unge muslimer er blevet en tydelig del af vores samfund, og de tordner frem på uddannelser, arbejdspladser og i medier. Umiddelbart ser det ud til at være en stor integrationssucces, men de muslimske unge lægger samtidig pres på den danske kulturs værdier og samfundssystemet.
Til daglig lever jeg af at undervise blandt andre socialrådgivere og lærere i kultur- og religionsforskelle, og hvordan forskellene kan være årsagen til integrationsproblemerne. En del af min videnindsamling tilegner jeg mig ligeledes ved at følge integrationsdebatten tæt i medierne. For noget tid siden lyttede jeg til en podcast, Det, muslimer taler om, på 24syv med titlen »Hvad er det kvindelige og femininitet?« En af gæsterne, Lamia Ibnhsain, der er jordemoder og familieterapeut, kom med en udtalelse, der fik mig til at spærre øjnene op. Hun sagde:
»Jeg synes, at muslimer er alt for søde og pæne. Vi brøler ikke højt nok, at Danmark er islamofobisk og islamhadsk. Det siger vi ikke højt nok. Altså jeg siger det til mine børn hver dag, fordi jeg tænker, det er den mindste aktivisme, jeg kan lave.«
Artikel i ByLiv Kolding:
– Nogle gange handler det bare om at forstå hinanden.
Sådan lød budskabet fra Henrik Kokborg fra konsulentfirmaet Integrationsinfo til 27 ejendomsfunktionærer på en spændende temadag om kulturforståelse på Kolding Kommune Uddannelsescenter i november.
Flygtninge og indvandreres forskellige skikke og traditioner kan gøre det svært at arbejde i et boligområde med mange minoriteter, og derfor havde kurset til formål at klæde ejendomsfunktionærerne på med viden, værktøjer og metoder, der kan støtte dem i deres møde med beboere med ikke-vestlig baggrund.
– Kulturforståelse er at tænke over, hvorfor vi gør, som vi gør, og prøve at forstå, hvorfor andre gør, som de gør. Kulturforståelse handler i bund og grund om at have respekt for andre menneskers syn på verden. Din egen kultur er nemlig usynlig for dig selv. I kommer til at sætte jer i flygtningenes og indvandrernes sko i løbet af dagen og tage kulturforståelsesbrillerne på, siger Henrik Kokborg, der har rejst meget rundt i Mellemøsten.
Avisartikel:
Specialist i integration Henrik Kokborg advarer mod at tro, at det entydigt er en integrationssucces, at flere kvinder med anden etnisk baggrund tager en uddannelse. Han ser en udfordring i en gruppe af meget religiøse kvinder, der går forrest i en kamp for islamiske værdier og parallelsamfund, siger han i interview med Kontrast.
Når politikere og eksperter skal fremhæve én integrationssucces, er det minoritetskvinder, der “stormer frem på uddannelserne”. Men det er ikke i alle tilfælde godt for integrationen, at flere kvinder af anden etnisk herkomst tager en uddannelse.
Det mener Henrik Kokborg, der til daglig driver undervisningsvirksomheden Integrationsinfo. Han kan blandt andet på nettet se, hvordan de veluddannede kvinder i stigende grad blander sig i debatten om islam og det danske samfund.
Radioprogram
Negativ social kontrol er ikke kun et fænomen der rammer kvinder!
Det mener integrationsrådgiver, underviser og foredragsholder Henrik Kokborg, som Ali Aminali har inviteret i Fædrelandet.
For at blive klogere på hvorfor der skal skelnes mellem social kontrol og negativ social kontrol – og hvordan det rammer ikke bare kvinder, men også, sønner, fædre og findes helt ned i børnehaven.
Vært: Ali Aminali.
Producer og tilrettelæggere: Josephine Romby og Theis Eriksen.
Kronik:
NEGATIV SOCIAL KONTROL // KRONIK – Er der kommet for meget prestige i at modarbejde negativ social kontrol? Det spørgsmål stillede Rasmus Brygger fra Videnscenter For Integration for nylig i en kronik i Ekstra Bladet. Henrik Kokborgs korte svar er NEJ, tværtimod.
Jeg oplever nemlig en stor berøringsangst i mit arbejde og et kæmpe behov for viden ude blandt de fagprofessionelle i institutioner, skoler, uddannelser, jobcentre m.v.
I denne kronik vil jeg her forsøge at brede begrebet lidt ud og forklare, hvorfor jeg ser negativ social kontrol som yderst vigtig at have fokus på og som noget, vi skal blive ved med at bekæmpe.
Indlæg i Folkeskolen.dk
Mange gange har jeg spurgt mig selv om den danske folkeskole helt har opgivet at højne fagligheden hos udsatte minoritetsbørn. For et ved jeg, nogle grupper af efterkommere af flygtninge og indvandrere, forlader skolen med for lave karaktergennemsnit .
Efterkommerbørn af flygtninge og indvandrere fra Syrien, Irak, Tyrkiet, Pakistan og Somalia er i gennemsnit 1,8 karaktertrin bagud deres etnisk danske kammerater ved folkeskolens afgangsprøve. Værst ser det ud for drengene, som gennemsnitlig ligger 2 karaktertrin efter de etnisk danske gennemsnit.
Selv forklare de mange lærere det med forældrenes socioøkonomiske forhold, traumer og eksilstress. Det er sikkert også forklaringen i nogle tilfælde. Men, når jeg ser på børnenes skolemæssige udfordringer med kulturforståelsesbrillerne på, kan jeg få øje på et hav af andre forklaringer og derfor en masse løsninger og indsatsområder.
Podcast
Her er de to tal du skal bruge, for at forstå hvordan det går med integrationen lige nu
Nye tal fra denne uge viser, hvor godt det går med at få ikke-vestlige indvandrere ind på det danske arbejdsmarked i de her år. Og så viser de samtidig, at social kontrol er et reelt problem for integrationen i det her land.
Gæst: Henrik Kokborg, integrationskonsulent.
Radiopogram
En socialrådgiver, Ali Aminali og en lektor og Ph.d. i antropologi, Sofie Danneskiold-Samsøe går ind i et studie.
Målet er at finde ud af, om begrebet “negativ social kontrol” kan bruges til noget.
Ali Aminali er ærligt talt i tvivl, fordi han mener det forvirrer fagpersoner, og fordi man blander beskrivelse og vurdering sammen.
Dermed kan man ende med at forkludre kampen mod social kontrol i det muslimske og minoritetsetniske miljø.
Henrik Kokborg, integrationsrådgiver, underviser, og foredragsholder hos Integrationsinfo, er også med i anden del af programmet.
Vært: Ali Aminali.
Avisartikel:
Integrationskonsulent Henrik Kokborg fra Integrationsinfo, er dels bekymret for, rapporten er et udtryk for, at konflikten i det kriminelle miljø er flyttet ind i gymnasiet. Men det viser også en velkendte kulturelle konflikter, der sker på en række andre gymnasier og ungdomsuddannelser.
“Det oplever man alment på næsten samtlige gymnasier med en vis mængde af to-sprogede elever. Min erfaring er, at danske normer skrider ved 15-20 pct. to-sprogede”, siger Henrik Kokborg. Han har arbejdet med over 50 gymnasier om at takle kulturelle udfordringer, som følger med mange tosprogede elever,
Artikel i Kommunen.dk
I landets kommuner og regioner bliver der gjort meget for at integrere flygtninge og indvandrere, og det er der heldigvis kommet en masse succeshistorier ud af.
Men vi har også en del, der desværre ikke er blevet til succeshistorier.
At ikke alle profiterer af integrationsindsatserne, skyldes langt hen ad vejen et manglende fokus på flygtninges kultur og religion samt de metoder og tiltag, vi fagfolk benytter.
Indsatserne tager nemlig afsæt i best practise. Altså de indsatser, der har vist sig at virke for dem, vi har haft succes med.
Og ingen tvivl om, at de metoder og indsatser, vi har udviklet ud fra best practise, virker. De virker bare ikke på alle.
Rejseberetning bragt i Ezidie kulturforening i Danmark
Aldrig har jeg set noget så ødelagt. Ud over ødelæggelserne har Islamisk Stats soldater efterladt sig listige fælder, der består af sprængstof, som man kan komme til at udløse ved at åbne en dør, flytte på en ting eller ved simpelthen at træde på et uheldig sted.
Derfor har de Kurdiske Phsmerga også travlt med, at lokaliserer fælderne, for derefter at fjerne dem. Overalt på vægge, døre og biler osv. står der skrevet med rød skrift ”pas på her er sprængstof fælder”.
Og da størsteparten ikke er fundet endnu, er det meget farligt at bevæge sig rundt i ruinerne.
Så da vi stod ud af bilen og gik rundt, var det da også med stor forsigtighed, og jeg fik hele tiden formaninger om, at passe på.
At stå midt i sådan en udbombet by, giver en følelse af overvældende håbløshed. Stilheden er larmende og alt ligger øde hen.
Avisinterview
Der er ingen tvivl om, at motivet på mange af Henrik Kokborgs fotos fra Tyrkiet, Iran og Syrien fortæller en masse om de mennesker, han portrætterer – uden ord. Alligevel vil han helst supplere billederne med beretningen om, hvor de taget, hvem de forestiller, og hvad der sker for de mennesker, han udødeliggør på sin fotos. For vi skal ikke kun observere – vi skal lære.
Derfor er der også vedhæftet en lille forklaring ved mange af de 58 fotos, som lige nu hænger på gangen i VokseVærket i Vitapark, hvor hans egen virksomhed, Integrationsinfo også holder til.
– Forklaringerne er tilføjet, fordi jeg ikke kun vil vise opdateringer af under hvilke vilkår primært flygtninge i nærområderne lever. Jeg vil også fortælle om deres kultur på godt og ondt, siger den 50-årige konsulent, der lever af at undervise politiet, socialrådgivere, lærere og mange flere i, hvorfor der er grupper blandt flygtninge og indvandrere, hvor danskernes integrationsforsøg meget ofte slår fejl.
Avisinterview:
»Jeg har oplevet så mange grusomme ting, at jeg stadig ikke kan fortælle om det. Ikke engang til min kone.«
Henrik Kokborg er normalvis ikke en mand, der let lader sig ryste, og han sidder da også ganske roligt her på kontoret i sit firma Integrationsinfo i Odder. Men bag ham er væggen prydet af fotos af de mennesker, som har gjort så ufatteligt stort indtryk på ham det seneste halvandet år: Ofrene for borgerkrigen i Syrien og for Islamisk Stat.
Henrik har i mange, mange år bevæget sig indenfor integrationsverdenen som både kommunalt og privat ansat, men for nogle år siden besluttede han at tage skeen i egen hånd og stikke foden under eget bord. Han havde nemlig fået en tanke: »Der er utroligt mange mennesker, der her i landet beskæftiger sig med integration og med flygtninge og indvandrere, men der er ikke nogen, der underviser fagfolkene i, hvordan man bedst arbejder indenfor feltet, og hvilken kultur flygtningene kommer hertil med.«
Avisinterview:
Faderen kom med to stykker kage. Et til Wahid og et til Henrik. Egentlig kunne Henrik ikke fordrage kagen, der – som traditionen foreskriver i Tyrkiet – var udstyret med sukker fra top til tå. Alligevel var det den bedste kage, han nogensinde har fået.
“Familien var såret af en bombesprængning, og de havde ingenting. Datter havde et åbent sår på lårmusklen, og de havde ikke råd til af få behandlet infektionen. På trods af det kom faderen med de her to små kager til os, som han næsten brugte alle familiens penge på. Det illustrerer meget godt den gæstfrihed, jeg har oplevet,” fortæller Henrik Kokborg til Jyllands-Posten.
Avisomtale:
Brædstrup: Der var både integrationskonsulenter, en SSP-konsulent og den lokale ungdomsskoleleder til stede, da Brædstrup Skole i samarbejde med Horsens Kommune onsdag aften holdt integrationsmøde for skolens syriske flygtningefamilier.
Årsagen til mødet var at sikre en bedre integration af skolens cirka 30 flygtningebørn fra Syrien, som på mange måder har haft svært ved at falde til. Ud over sprogproblemer har cirka 25-30 pct. af eleverne kun få års skolegang med i bagagen, mens resten ingen erfaringer har med at gå i skole. Det gør, at mange af eleverne ingen forhånds-forståelse har for de forskellige fag.
Læs artiklen her
Avisinterview:
Henrik Kokborg påpeger, at mange gerne vil arbejde. Ja, det vil størstedelen, men der er en »ufleksibel« gruppe, hvor kultur og i mindre grad religiøse hensyn spænder ben for, at de kan komme ind på arbejdsmarkedet. Han vurderer selv, at kulturen udgør den primære barriere for 70 procent af de ikkevestlige indvandrere, der er på kontanthjælp.
»Typisk skyldes det, at de kommer fra lande, hvor man har mere konservative kønsroller end i Danmark. Det er manden, der tjener pengene, mens kvinderne har hjemmet som arbejdsplads. I disse samfund fungerer alt hierarkisk og autoritært. Intet fungerer demokratisk,« siger han og tilføjer:
»Heller ikke i den enkelte familie, hvor mand og kone heller ikke har et demokratisk samarbejde.«