Jeg er blevet inviteret til at deltage i Københavns Kommunes ekspertgruppe om unge, der ikke består folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.
Det første møde blev afholdt i går på Københavns Rådhus, hvor en fagligt stærk gruppe – primært sammensat af forskere fra uddannelses- og samfundsområdet – mødtes for at drøfte en af de mest presserende udfordringer i vores skolesystem: At ca. 10 procent af en årgang i København ikke opnår de nødvendige karakterer i dansk og matematik for at komme ind på en ungdomsuddannelse.
Ekspertgruppen skal frem mod budgetforhandlingerne i 2026 komme med anbefalinger til, hvordan vi kan styrke indsatsen for netop disse elever – herunder de mest udsatte og fagligt udfordrede.
Jeg bidrager med praksiserfaring fra mange års arbejde med børn, unge og familier i og omkring parallelsamfund – og med særlig viden om, hvordan opdragelsesformer, æresrelaterede normer og social kontrol kan påvirke læringsforudsætninger, skolegang og trivsel.
Jeg ser det som en vigtig opgave at bringe disse perspektiver i spil i gruppens arbejde – og glæder mig over, at Københavns Kommune ønsker en bred tilgang til en kompleks udfordring.
Henrik Kokborg fra Integrationsinfo.dk har skrevet en informativ e-bog, der dykker ned i emnet om social kontrol i nogle familier fra landene i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet (MENAPT). Bogen giver en udvidet og dybdegående tilgang til dette emne og kan give en forståelse for de udfordringer, som kan opstå i disse familier.
Når vi taler om integration af flygtninge og indvandrere i Danmark, er det afgørende at forstå, at der ikke er tale om en ensartet gruppe. Både motivationen og evnen til at tilpasse sig det danske samfund varierer betydeligt. En relevant skelnen går mellem det, jeg kalder den fleksible og den ufleksible gruppe. Denne opdeling kan hjælpe fagprofessionelle, politikere og andre aktører med at målrette integrationsindsatserne mere præcist og effektivt.
Det, der kendetegner den fleksible gruppe af flygtninge og indvandrere, er et pragmatisk og tilpasningsdygtigt forhold til egne kulturelle og religiøse normer og værdier. De har en realistisk forståelse af, at de er kommet til et samfund, hvor normer, værdier og samfundsstrukturer adskiller sig markant fra deres oprindelseslande.
I stedet for at forkaste deres kultur og tro, vælger de at tilpasse sig, så deres liv og børns fremtid kan fungere i en dansk kontekst. De forstår, at det kræver ændringer i daglige vaner, opdragelsesformer og holdninger for at deltage ligeværdigt i et samfund præget af demokrati, individualisme og høj grad af tillid.
Denne gruppe er kendetegnet ved høj motivation for integration. De opsøger aktivt sprogundervisning, uddannelse og jobmuligheder. De engagerer sig ofte i frivilligt arbejde og er modtagelige for rådgivning og støtte. Det er i denne gruppe, vi finder mange af de integrationssucceshistorier, der viser, at det godt kan lade sig gøre.
I modsætning hertil står den ufleksible gruppe, som har et fastlåst og ikke-forhandlingsvilligt forhold til deres kultur og religion. Denne gruppe ser ikke de danske normer og værdier som noget ønskværdigt at blive en del af. I stedet fastholdes egne normer gennem stærk intern social kontrol og ofte med en markant afstandtagen til det omkringliggende samfund.
Denne modstand mod kulturel tilpasning resulterer i lav integrationsgrad og et begrænset ønske om deltagelse i samfundets fællesskaber. Ufleksibiliteten kan medføre parallelsamfund, hvor isolation, modkultur og i nogle tilfælde modstand mod samfundets institutioner trives.
Derfor udgør denne gruppe en særlig udfordring for integrationsindsatsen – både fordi de i mindre grad ønsker at tilpasse sig, og fordi børnene i disse miljøer ofte opdrages til at videreføre de samme værdier og normer, hvilket hæmmer deres muligheder for deltagelse og trivsel i skole og samfund.
Skellet mellem fleksible og ufleksible indvandrere og flygtninge er ikke skabt for at udskamme nogen, men for at give en mere nuanceret forståelse af, hvorfor nogle mennesker integrerer sig med succes, mens andre ikke gør. Når vi overser de kulturelle og religiøse normers betydning, risikerer vi at spilde ressourcer på metoder, der ikke virker – eller i værste fald forstærker parallelsamfund.
Ved at arbejde målrettet med kulturforståelse og differentierede indsatser, kan vi understøtte de fleksible i deres integrationsproces – og samtidig finde nye tilgange til at arbejde med de ufleksible grupper, hvor traditionelle metoder ofte ikke slår til.
Social kontrol er adfærdsregulering, der sikrer, at bestemte sociale normer opretholdes. Så Social kontrol findes i alle samfund. Uden social kontrol vil der være kaos i samfundet. Integrationsinfo ser dog den form for social kontrol som en gruppe af vores flygtninge- og indvandrere er underlagt som en barriere for integrationsindsatsen.
Social kontrol i den gruppe minoritetsborgere, der har et ufleksibel forhold til deres kultur og religion handler om kontrol, handlinger, styring eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes adfærd, valg, livsudfoldelse og rettigheder.
Social kontrol er en grundlæggende mekanisme i ethvert samfund. Det er den adfærdsregulering, som sikrer, at fælles normer og regler bliver overholdt, og som dermed bidrager til stabilitet og orden. Uden social kontrol ville ethvert samfund hurtigt miste sin sammenhængskraft.
Men der findes former for social kontrol, som ikke fremmer fællesskabet – tværtimod. Hos en del flygtninge og indvandrere med et ufleksibelt forhold til deres oprindelige kultur og religion bliver social kontrol en begrænsende kraft. I disse miljøer er social kontrol ikke blot et fællesskabets korrektiv – den er en styrende kraft, der fastholder individer i traditionelle normer og begrænser deres livsudfoldelse.
I denne kontekst handler social kontrol om sanktioner, overvågning, pres og kontrol, som i høj grad indskrænker individets frihed. Det drejer sig eksempelvis om begrænsninger i forhold til:
valg af uddannelse og arbejde
deltagelse i ungdoms- og fritidsliv
sociale relationer på tværs af køn
retten til at vælge ægtefælle
retten til at bestemme over egen krop
adgang til trosfrihed og ytringsfrihed
Denne form for negativ social kontrol rammer især kvinder og unge, og den fungerer som en skjult, men afgørende barriere for integration. Når individets valgfrihed begrænses af familien eller det religiøse fællesskab, bliver det vanskeligt at tilegne sig de demokratiske og individuelle værdier, som det danske samfund bygger på.
Fagprofessionelle i skoler, dagtilbud, ungdomsuddannelser, boligområder og ikke mindst i beskæftigelsesindsatser står ofte over for unge og voksne, som er underlagt en streng social kontrol. Det betyder, at man som fagperson ikke kun arbejder med det enkelte individ – man arbejder også med de normer og fællesskaber, der omgiver vedkommende.
Hvis denne virkelighed ikke anerkendes og håndteres, risikerer man at anvende metoder og tilgange, der i bedste fald er virkningsløse – og i værste fald forstærker marginaliseringen.
Derfor er viden om social kontrol en central del af den kulturforståelse, vi hos Integrationsinfo.dk formidler til fagprofessionelle. Uden denne forståelse er det svært at lykkes med den helhedsorienterede indsats, der kræves for at skabe reelle forandringer i de berørte borgeres liv.
