Som den integrationsnørd jeg er, blev jeg rigtig glad, da jeg blev spurgt om integrationsinfo ville være med i en filmkampagne “Gør det #forDanmark”.  Det erUgebrevet Mandag Morgen der står bag i samarbejde med filmkollektivet Bread And Butter, og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.  De vil sætte fokus på det gode integrationsarbejde der udføres rundt om i landet.

Det gør de med fire kortfilm om folk, der gør en særlig indsats for flygtninge og integration i Danmark. De fire cases er udvalg blandt de indkomne nomineringer, de har modtaget fra deres læsere.

Det sagde integrationsnørden ja til.

Et stykke forinden, var vi blevet ringet op af Lundgårdsskolen i Herning. De havde fået en del syrieske og eritreanske flygtningebørn på skolen, og for at give flygtningebørnene den bedste start, spurgte de os om vi ville komme og klæde dem på til opgaven. Det resulterede i en hel temadag om flygtningebørnenes kultur, religion, familiestruktur, opdragelse, traumer og ikke mindst forældresamarbejdet.

På skolen mødte jeg hele skolens personale, som var kommet til temadagen. Det er altid en fornøjelse, for en integrationsnørd som mig, at møde en flok engagerede fagfolk, der brænder for at give flygtningebørnene den bedste start i Danmark. Og det er dejligt at skolens ledelse er på forkant med situationen og er villig til at indvisterre i det forebyggende.

Samarbejdet mellem Lundgårdsskolen og Integrationsinfo, har nu resulteret i denne lille kortfilm, som skal vises via de sociale medier.

De skrev om filmen:

“Her er en skoleleder, en lærer og en integrationsnørd. Deres konstruktive arbejde med flygtningebørn og integration kan vi alle lære noget af.”

Se filmen, læs mere på www.mm.dk/fordanmark

Henrik Kokborg

Author Henrik Kokborg

More posts by Henrik Kokborg