I dag besøgte vi en flygtninglejer i Dohuk i Kurdistan i Nordirak. Her mødte vi Swar på 2 år og hendes familie. De er syriske flygtninge fra Kobani. De flygtede over hals og hoved fra deres hjem som var under kraftige bombardementer. Under flugten til Dohuk, i Kurdistan i Nordirak, fik Swar meget høj feber som hun kæmpede med i over 14 dage. Swar var ved at dø flere gange, og familien kunne ikke få lægehjælp.
Efter 3 ugers flugt igennem det krigshærgede Syrien, nåede familien til Nordirak, hvor de blev indlogeret i en flygtninglejer i Dohuk.
Swar er blevet indvalid.
Den højeje feber, Swar havde under flugten, har desværre haft fatale konsekvenser for den lille pige. I dag er Svar blevet lam i store dele af kroppen, er blevet døv, har mistet tale evnen, udviklet muskelsvind og epilepsi.
Swar har brug for intensiv medicinsk behandling, men det har familien, hverken råd eller mulighed for at få her i Nordirak. Derfor har hun det meget dårligt og familien aner ikke deres levende råd. Uden medicin og lægebehandling vil Swar højest sandsygelig dø.
Faderen kan ikke finde arbejde, og har i forvejen meget svært ved at forsørge familien så de kan få mad på bordet. Penge til Swars medicin er der slet ikke til.
Swar´s storebror, Mohammed, har det også meget svært. Han er meget påvirket af at se sin lille søster ligge og have det så dårligt, i teltet. Hans største ønske er at komme i skole, men det er der ikke mulighed for her i lejeren.
Det var rigtigt svært at stå over for Swar og hendes familie uden at kunne gøre noget særligt for dem. Det eneste vi kunne gøre for dem, var at give dem noget af den tøj vi havde indsamlet. Og så penge som dækkede Swar´s medicinudgifter det næste halve år. Ikke meget, men dog nok til at lette presset for familien for en stund.
