I dag skal i møde Tagred og hendes familie.

Jeg møder Tagred og hendes familie, i et fattigt område i Antakya. Her bor hun i et lille værelse sammen med familiens andre medlemmer.
Rummet er malet mintgrønt, gulvet er dækket med tæpper og der står to slidte sofaer i den ene ende. I den ene sidder Tagred, som er en pige på 12 år.
Hun sidder med et tæppe over sig, og ved hendes ene side ligger der en krykke. Der er bidende koldt i rummet og jeg kan se Tagred´s ånde når hun trækker vejret.

Mens vi nyder en kop arabisk kaffe, får Wahid og jeg, Tagred og families historie.

Tagred stod en aften for et halvt år siden i køkkenet, i familiens hus i Syrien, sammen med sin søster og mor. De var i gang med at lave aftensmad, da deres hus, uden varsel, blev ramt af en bombe.
Tagred´s søster blev dræbt på stedet, mens hendes mor døde på vej til hospitalet. Tagred fik flået hele lårmusklen af, og brækkede lårbenet flere steder.

Tagred går stadig til behandling med sit ben. Lårbenet er voldsomt angrebet af betændelse, og Tagred har derfor behov for medicinsk behandling. Men faderen og onklen, kan ikke skaffe penge til både mad, husleje og medicin.
Der skal bruges ca. 10 lire pr. dag til medicin til Tagreds ben hver dag. Det svare til ca 26 kr.
Faderen fortæller, at der godt kan gå flere dage imellem, at de alle får mad. Tagreds far kan ikke finde arbejde og forsøger derfor, at sælge brød på gaden fra en lille vogn.

Da vi skulle til at gå, kommer Tagreds fra med et lille fad med to små stykker kage, som han byder Wahid og jeg. Jeg prøver at afslå, men faderen er meget insisterende og Wahid siger, at jeg hellere må tage kagen, da andet vil været uhøflig. Vi får kagen med, pakket ind i en serviet.

Tilbage i bilen sidder jeg med kagen i hånden. Jeg tænker på, at denne familie, som ofte går sulten i seng, alligevel er så gæstfrie, at de giver ud af den smule de har.
De tyrkiske kager er ikke lige mig pga. alt den sukker, der er i dem. Men den her kage er alligevel den bedste kage jeg har fået i hele mit liv, og jeg nød hvert et bid af den.

Henrik Kokborg

Author Henrik Kokborg

More posts by Henrik Kokborg