Denne familie er lige ankommet fra Mosul i Nordirak til en flygtningelejr i Kurdistan.
Familien er sunni arabere fra Mosul. De har levet under Islamisk Stats kontrol i over 2 år, og beskriver tiden under kalifatet som et stort mareridt med frygt, usikkerhed og sult.
Faderen havde, før Islamisk Stat, forsørget familien ved at arbejde på en tankstation. Men IS overtog tankstationen, og derfor mistede familien sin indtægt.
Da IS ikke hjalp indbyggerne i Mosul på nogen måde, var de overladt til at klare sig som de bedst kunne.
De berettede, at de ikke kunne skaffe gas til madlavningen eller olie til varme. De har derfor lavet mad over bål i de sidste to år og har levet uden varme i huset, i de iskolde vintre.
For at klare sig, har de været nødsaget til at sælge ud af alle familiens værdier. Først solgte de bilen, og derefter alle familiens smykker. Derefter solgte de alt det der kunne sælges, for overhoved at få mad på bordet. Det betød at de solgte deres tøj, husets døre og vinduer osv. Til sidst var der ikke mere at sælge ud af og familien har derfor sultet i lang tid.
Da jeg mødte dem, havde de ikke fået mad i 4 dage, og faderen fortalte, at de under flugten havde set flere ældre og børn ligge døde langs vejen pga. sult.
Livet under Islamisk Stat
Familien fortalte, at Islamisk Stat var meget brutale over for stort set alle. De straffede folk hårdt for ikke at følge deres regler. Mændene måtte f.eks. ikke klippe deres hår eller barbere deres skæg. Mændene og drengenes bukser skulle have en bestemt længde, så de stumbede over anklerne. Man måtte ikke ryge eller se TV.
Kvinderne og pigerne skulle gå helt tildækket så man ikke kunne se, hverken hænder, hår eller øjne. Deres to piger turde de ikke lade gå ud af frygt for at Islamisk Stat skulle bortføre dem. De har derfor levet i skjul i over to år.
Hvis man overtrådte deres regler blev man straffet. Straffen var ofte piskeslag eller fængsel eller begge dele, og i værstefald blev man henrettet.
Familien var også bange for at Islamisk Stat skulle tage kvinderne og pigerne. Derfor er de blevet holdt indendøre i familiens hus i over 2 år.
Den eneste forbindelse familien havde til omverdenen var en gammel radio, som de gemte i hjemmet.
Familien ejer kun det slidte tøj de har på, alt andet er enten solgt eller gået tabt. De har ikke været i bad i meget lang tid og er derfor møg beskidte.
De er meget påvirket af de sidste to års oplevelser- især børnene. Prøv engang at se deres øjne. De siger alt
Læs om vores praksisnære kursus om ny tilkommende flygtninge her.
