Forstå islamismen – forebyg radikaliseringen
Islamistisk ideologi, radikalisering og de mekanismer, der kan trække unge ind i ekstremistiske miljøer
Hvordan lykkes det islamistiske miljøer og aktører at påvirke og radikalisere unge? Kurset giver deltagerne en grundlæggende forståelse af islamistisk ideologi, dens mål og virkemidler samt de kulturelle og sociale mekanismer, som kan udnyttes i radikaliseringsprocessen.
Deltagerne bliver bedre rustet til at forstå, hvordan islamistiske fortællinger og påvirkning kan få betydning for unge, identificere tegn på bekymrende udvikling og vurdere dem i deres rette sammenhæng. Målet er at styrke fagprofessionelles muligheder for at forebygge radikalisering og reagere fagligt og rettidigt, når en ung viser tegn på at være på vej ind i et ekstremistisk miljø.
Dato: 11. september · Tid: 08.30 – 15.30 · Sted: Odder Parkhotel · Pris: 1.995 kr. ex moms
Målgruppe: Fagprofessionelle og ledere, der arbejder med unge – herunder medarbejdere på skoler og uddannelser, i SSP, socialområdet, politi, kriminalforsorg og det boligsociale arbejde.