I snart 6 år har jeg haft tæt kontakt med fagfolk, fra hele landet, som arbejder inden for dagtilbud, skole og uddannelsesområdet. Og næsten alle oplever, at den negative sociale kontrol fylder i dagligdagen, og at den har negativ indflydelse på børnenes udviklingsmuligheder. Men også på, hvilke aktiviteter, der kan gennemføre samt, hvad der kan undervises i.
Mange taler om den negative sociale kontrol som noget, der kun går ud over piger og kvinder (seksuel sociale kontrol). Men det er for mig at se, et alt for snævert syn på begrebet. Den negative sociale kontrol er uendelig meget andet end kontrollen af piger og kvinder. Den kan ramme alle!
Den negative sociale kontrol har sit udspring i den ikke-vestlige familiekulturs ære og skam.
I den ikke vestlige verden, er det familien, der er det sociale -og økonomiske sikkerhedsnet for den enkelte. Familiesammenholdet er derfor i centrum og det er vigtigt, at alle familiemedlemmer er opdraget til at have et familiekollektivistisk livssyn. Det betyder at familiens interesser altid kommer i første række, og at det enkelte familiemedlem ikke har en opførsel, der kan skade familiens ære.
Familieæren er et familiekollektivistisk anliggende, og æren er oparbejdet igennem generationer. Æren omhandler alle familiemedlemmer uanset, hvor i verden de opholder sig. Derfor er familien optaget af, at det enkelte familiemedlems adfærd sker i overensstemmelse med de værdier og normer der kendetegner familien.
Kollektive families netværk er meget vigtig for familien.
Derudover er familiens netværk meget vigtig for den kollektive families overlevelse, da meget af den hjælp familien, er afhængig af, kommer herfra. Det, som kendetegner familiens netværk, er at de deler de samme værdier og normer som familien lever efter. Derfor er det vigtig for familien, at andre familier, har en positive opfattelse af familien som helhed, for at kunne vedligeholde, og blive ved med at tiltrække et godt netværk.
Derfor bliver det nogle gange vigtigere, for den kollektive familie, at leve efter, ikke-vestlige kulturelle og religiøse normer, og dermed underkaste sig en negativ social kontrol.
Negativ social kontrols konsekvens.
Den negative sociale kontrol, som er udbredt i mange minoritetsmiljøer, har til formål at fastholde de ikke-vestlige normer og værdier. Disse normer og værdier er mange gange i direkte modstrid til de værdier og normer der præger det danske samfund. Dermed kan den negative sociale kontrol blive bremseklods for den enkeltes integrationsmuligheder.
Det er angsten for sladder (tab af ære), som får den enkelte og familierne til at rette ind. Og derfor er mange i indvandrermiljøerne styret af ”hvad mon andre tænker om os?”
Danske normer og værdier trænges i baggrunden.
Det er grunden til at mange fagfolk i vores institutioner, skoler og uddannelsessteder oplever, at danske normer og værdier, bliver trængt i baggrunden til fordel for ikke-vestlig kultur-og religiøse normer og værdier. (Altså den negative sociale kontrol).
Derfor bliver det, i mange ikke-vestlige børns dagligdag, vigtigere at tilpasse sig efter den negative sociale kontrol. Det gør de ubevidst for at beskytte deres familiers ære, frem for at leve og opføre sig efter de danske normer og værdier som det danske skole og uddannelsessystem står for.
Den negative sociale kontrol går derfor hen og bliver en direkte barriere for at børnene kan udvikle sig, da de ikke har samme rettigheder og muligheder, pga. den sociale kontrol, som deres kammerater, med etnisk dansk baggrund. Det er her, at mange fagfolk føler sig udfordrede og i vildrede på, hvordan de takler disse udfordringer og børnenes trivsel.
Egentlig skulle vores institutioner, skoler og uddannelsessteder bygge på værdier og normer såsom demokrati, kønsligestilling, frihed, frisind, lighed, tolerance, ytringsfrihed, religionsfrihed osv. Men for mange ikke- vestlige børn og unge er det ikke en reel mulighed, at leve efter disse universelle normer og værdier, på grund af den negative sociale kontrol fra forældre, det ikke-vestlige netværk og ikke mindst deres kammerater.
Den religiøse sociale kontrol.
Især er den religiøse sociale kontrol er blevet styrende for, hvad ikke-vestlige børn og unge kan tillade sig at gøre for ikke at skade familieæren. Derfor fylder den negative sociale kontrol mere og mere i skolens læringsrum, både for børnene og deres undervisere.
Jeg vil her komme med nogle eksempler på, hvordan fagfolk oplever den negative sociale kontrol i deres daglige arbejde, og jeg vil bruge nogle uredigerede svar, jeg har fået fra et spørgeskema til en folkeskole, som jeg havde sendt ud, før jeg skulle undervise dem.
Spørgsmålet var:
Hvad oplever du som de største udfordringer børnene imellem?
- Jeg oplever, at de holder øje med hinanden og kommer med ”trusler” i skoletiden f.eks. ”Så er du ikke en rigtig muslim!”
- at der er en større dem-og-os-opdeling, end vi ellers har haft – fra flere sider
- leger politibetjente overfor hinanden.
- måler hinanden de to-sprogede imellem. Ikke kun religion men også det sociale hierarki
- Social muslimsk kontrol. Det kan være, når undervisningen er lagt an på debat og diskussion, så kan en elev få al kommunikation til at forstumme, blot ved en kommentar. Som f.eks ”det der tror os muslimer ikke på. Det er ikke rigtigt”
- De blander sig i, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise – og man skal faste.
- Almindelig snak og fortrolighed om kærester o.lign. bliver fy fy
- Det frisind, der normalt præger unge mennesker, er fraværende.
- Nogle udøver social kontrol – religionspoliti fx madpakker under ramadanen eller beklædning i form af bestemt tøj
- Mange muslimske børn presser hinanden, fx til ikke at have kristendom, ikke at ville spise maden i madkundskab.
- Social kontrol – de fastholder hinanden i dårlig adfærd, sprogligt (indvandrerdansk)
Negativ social kontrol bør betragtes som mobning
Som fagfolk, er det vores opgave og ansvar at sikre et trygt og sikkert læringsrum, som gælder for alle børn. Det sikre vi bedst ved at sørge for at samværet børnene imellem ikke er styret af nogen som helst former for negativ social kontrol.
Den negative sociale kontrol bør betragtes som mobning. Og skal bekæmpes på lige fod og med samme metoder som mobning. Derfor bør både børn og personale undervises i, hvad negativ social kontrol i virkeligheden er, og hvilke følgevirkninger den har for børnenes trivsel og læring.
Hvis vi ikke gør en indsats for at bekæmpe social kontrol i læringsmiljøet, kan jeg frygte at det blot vil eskalere, og vi vil få en større ”os -og dem” opdeling blandt børnene, til stor skade for læringsmiljøet og for børnenes muligheder for at klare sig godt fremadrettet i det danske samfund.
Integrationsinfo har lavet en specialiseret temadag om negativ social kontrol i læringsmiljøet.
Læs mere: https://integrationsinfo.dk/naar-den-sociale-kontrol-praeger-laeringsmiljoeet/
