Mine 5 år med Islamisk Stat

Henrik Kokborg, underviser og indehaver af Integrationsinfo.

Islamisk Stat er ved at blive besejret og mistet derfor deres sidste landområde i Syrien. Det er en helt fantastisk nyhed, som får mig til at juble. En jubel, som er en blanding af glæde og lettelse. Især, når jeg tænker på de forfærdelige grusomheder denne terrororganisation har påført millioner af mennesker, er ved at være slut.

Igennem de sidste fem år, har jeg mødt tusindevis af ofre for Islamisk Stat på mine rejser til konfliktområderne. Jeg har hørt ofrenes personlige beretninger om hvad Islamisk Stat her udsat dem for. Historier, der er så ufattelige grusomme, at selv fantasien bliver overgået af den brutale virkelighed. Især Islamisk Stats folkemord på Yadizierne, og yazidikvinders skæbne som sexslaver, har berørt mig dybt. 

Jeg har set de byer, hvor Islamisk Stat er blevet tvunget ud af, og de ødelæggelser der venter beboere, når de vender tilbage. Jeg har set de modbydelige fælder med sprængstof Islamisk Stat har efterladt til beboerne – gemt bag døre, inde i møbler, legetøj osv.

Jeg har oplevet at blive angrebet af Islamisk Stats jihadister. Jeg har mødt soldater, der er blevet såret i kampene mod Islamisk Stat. Jeg har fået nye venner, som er blevet dræbt kort tid efter. Jeg har fået venner, hvis børn har tilsluttet sig Islamisk Stat.  Jeg har rådgivet og hjulpet forældre til syrienskrigere i deres forsøg på at få deres børn hjem igen. Jeg har venner, der har trodset deres egen frygt og taget ind i Islamisk Stats områder for at lede efter deres børn.  Nogle af mine venners børn, som tilsluttede sig Islamisk stat, er i dag dræbt.

Islamisk Stat og jeg

I det hele taget, har konflikterne med Islamisk Stat og deres forsøg på at etablere deres modbydelige Kalifat i Syrien og Irak, fyldt meget de sidste 5 år. Både på det faglige, men også på det personlige plan.

På det faglige plan, har Islamisk Stats tiltrækningskraft på unge muslimer i Danmark affødt et stort praksisnært vidensbehov blandt faggrupper, der arbejder med integration. I Integrationsinfo har vi afholdt 32 særligt målrettede temadage for fagfolk  om; hvordan vi forebygger at unge muslimer havner i ekstremistiske og radikaliserende miljøer.

For at opnå praksisnær viden har jeg været på 11 studierejser til konfliktområderne i hælene på Islamisk stats hærgen og ekstremisme. Jeg har også haft fagligt fokus på ofrene for Islamisk Stat. Både for at yde nødhjælp og sætte fokus på flygtningenes situation. Men også for at studere de kulturelle forskelle, der er imellem de forskellige flygtningegrupper. Herigennem opnår jeg en viden, jeg dagligt gør brug af i min undervisning.

På det personlige plan har Islamisk Stat også fyldt meget og haft stor indflydelse. Både positiv og negativ. Men de negative er svære at berette om. Jeg har fået masser af nye venner, og fantastiske oplevelser i både ind- og udland. Men det har også ført til perioder med ængstelse og sorg. Især når krigen har ramt dem, jeg kender.

Islamisk Stats ideologi er stadig et problem

Det kan godt være, at det er lykkedes at sejre over Islamisk Stat på landjorden. Men ideologien lever videre. Forude ligger der et kæmpe arbejde med at skabe tillid og forene de forskellige etniske befolkningsgrupper i Syrien og Irak. En genforening de fleste af dem, jeg har mødt i næreområderne, ikke rigtig tror på.

Områderne Islamisk Stat har kontrolleret er nu fuldstændig ødelagte. Der venter indbyggerne en kæmpe opgave, og en uoverskuelig økonomisk regning for at genopbygge byerne igen. Noget vi i virkeligheden burde give økonomisk støtte til –  måske i stil med Marshall-hjælpen efter 2. verdenskrig.

Selv om Islamisk Stat nu snart er nedkæmpet som stat, er det vigtigere end nogensinde at fokusere på de islamistiske miljøer herhjemme. Og især på arbejdet med at forebygge, at børn og unge ikke bliver en del af de ekstremistiske og radikaliserende religiøse miljøer.

Forebyggelse af islamistisk ekstremisme og radikalisering

Vi har i Danmark en stor gruppe minoritetsunge, der er opvokset i parallelsamfund. Og disse parallelsamfund er ofte styret at helt andre normer og værdier, end det øvrige samfund. Det har betydet, at denne gruppe børn og unge har måtte indordne sig under forskellige norm-og værdisæt. Alt efter om de har befundet sig i forældrenes eller i det omgivne samfunds miljø. Mange af disse unge får i teenageårene en identitetskrise. De føler ikke, at de hører til i hverken det ene eller det andet miljø. Derfor er der mange unge fra denne gruppe, der søger deres identitet i religionen. Og det er her, de unge er sårbare over for de islamistiske miljøers propaganda.

Jeg frygter, at Islamisk Stats brutale overgreb på civilbefolkningerne i Syrien og Irak hurtigt vil blive glemt. Alene af den grund, at deres brutale hærgen foregik så langt fra Danmark. I stedet vil vi kunne huske de mange terrorangreb, de stod bag rundt om i Europa.

Det vil være en katastrofe, hvis deres brutale ugerninger mod menneskeheden fortrænges. Hvis vi som samfund ikke fortsætter med at oplyse, især de unge, om hvad Islamisk Stats ideologi var skyld i, vil det hurtigt være glemt. Derfor skal vi blive ved med at oplyse om Islamisk Stats brutale ugerninger og forsøg på folkemord. Nøjagtig på samme måde som vi har gjort med nazitiden grusomheder og af samme årsag – for at det ikke skal gentage sig.

Men som sagt, lever Islamisk Stats ideologi videre. Og med udsigt til at nogle af syrienskrigerne og deres koner på et tidspunkt vender tilbage til Danmark, vil der være grund til bekymring. De hjemvendte vil i nogle islamistiske miljøer få heltestatus og stor indflydelse. De vil forsøge at få fat i de identitetssøgende unge. Og det vil være let for dem, hvis ikke vi holder liv i fortællingerne om, at den islamistiske ideologi altid spreder død og ødelæggelse, hvorend den forsøger at slå sig ned.