Når statistisk materiale på integrationsområdet bruges til at udvande problemerne

Når statistisk materiale på integrationsområdet bruges til at udvande problemerne

Skrevet af: Henrik Kokborg

Med jævne mellemrum sættes der via rapporter og analyser, fokus på hvordan det går med integrationen af flygtninge og indvandrere. Hver gang der udkommer en ny rapport eller analyse, får den ofte stor opmærksomhed politisk og fagligt, hvilket skaber polariserede diskussioner på sociale medier.
Min påstand er, at de fleste af sådanne analyser og rapporter ofte er ubrugelige, i forhold til at gøre os alle klogere på hvordan det går med integrationen og hvordan integrationsudfordringerne løses.
I stedet for at bidrage med viden og løsninger, syntes jeg, at de ofte fjerner fokus fra de integrationsudfordringer vi forsøger at løse. Og ikke mindst spreder de et forvrænget billede af, hvordan det går med integrationen, og dermed skaber de splittelse i debatten om integration.

Jeg vil i denne artikel, med udgangspunkt i et eksempel fra en ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration, forsøge at uddybe min påstand, og belyse at begrebet “ikke-vestlig” ikke er brugbart, hvis vi altså vil blive klogere på hvor integrationsudfordringerne opstår, og hvordan vi får dem løst.

Er den almene dansker mere kritisk end godt er

Den seneste analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration, har fået stor opmærksomhed blandt politikere og medier, med et budskab om, at tre ud af fire danskere tror, at det går værre med integrationen, end de faktiske tal viser.
Blandt andet viser den, at langt de fleste danskere tror, at kriminaliteten blandt unge mænd med ikke vestlig baggrund er fem gange så høj som den er ifølge undersøgelsen.
Det er klart at sådanne resultater skaber overskrifter. For hvis det virkelig forholder sig sådant må der være mange misinformationer, der har givet danskerne en opfattelse af det modsatte.

Men hvad var det egentlig Danmarks Videnscenter for Integration spurgte danskerne om i deres undersøgelse?

Det spørgsmål de stillede var:

“I 2012 blev 5,4 procent af 15 – 29 årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse dømt for overtrædelse af straffeloven.

Fra 0-100 procent, hvor stor en andel af 15 – 29 årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, tror du, blev dømt for overtrædelse af straffeloven i 2019?”

Når man stiller et sådan spørgsmål, kan jeg godt forstå at danskerne skyder helt forbi. For spørgsmålet er i virkeligheden lidt drilsk, og et spørgsmål som kun statistiske nørder har mulighed for at have indsigt i.

Som man spørger, får man svar

For det første, tror jeg ikke der er ret mange mennesker, der ved at Danmarks Statistik opdeler kriminalitet i tre lovområder. Straffelov, færdselslov og særlov.
Det omtalte stillede spørgsmål spørger kun indtil “dømte for overtrædelse af straffeloven” og undlader helt at medtage dømte efter særlov og færdselslov.
Når danskerne bliver spurgt om hvor mange, der er dømt efter straffeloven, så er jeg helt sikker på, at de  tænker hvor mange som i alt bliver dømt for kriminalitet.

For det andet, tror jeg at de adspurgte, ikke er bevidste om hvad begrebet ikke-vestlige indbefatter. Altså at gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indeholder landegrupper, der klarer integrationen i Danmark vidt forskelligt. Nogle klarer grupper sig rigtig godt, mens andre landegrupper klare sig mindre godt.
Fx indvandrere og efterkommere fra Asien og Østeuropa klarer sig godt i Danmark, mens indvandrere fra Mellemøstenen og Nordafrika klarer sig ringere.

Jeg er sikker på, at de adspurgte ikke havde thailændere, Filippinere, kinesere, indere, tamilere osv. i tankerne, da de blev spurgt ind til kriminaliteten. Men i stedet havde de landegrupper i tankerne, som de hører om i medierne, og derfor baserede deres svar ud fra det.

Analyser og undersøgelser burde tage udgangspunkt i indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene

Jeg er altid kritisk, når undersøgelser og analyser tager statistisk udgangspunkt i den gruppe man kalder ikke-vestlige indvandrere. Da gruppen rummer så store forskelle på, hvordan indvandrere og efterkommere klarer integrationen i det danske samfund. Når analyser og rapporter  tager udgangspunkt i gennemsnitstal for alle ikke-vestlige, er de med til at fjerne fokus på de landegrupper, som de fleste i virkeligheden har i tankerne når vi taler om integrationsudfordringerne.

I stedet for at lave statistik og analyser for alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, burde man i stedet dele dem op og tage udgangspunkt i de lande vi har de største udfordringer med. Altså på de indvandrere og efterkommere der kommer fra MENAPT-landene. Det vil sige indvandrere og efterkommere fra Stor Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet. Fordi det primært er blandt indvandrere og efterkommere fra disse landegrupper, integrationsudfordringerne opstår.

Ikke-vestlig vs MENAPT-landene

Så var danskernes opfattelse af ikke-vestlige indvandrer og efterkommers kriminalitet, i virkeligheden så forvrænget som analysen fra Danmarks Videnscenter for Integration påstår?
Det vil jeg nu forsøge at give et svar på.

Det rigtige antal 15 – 29 årige mænd, med ikke-vestlige indvandrer og efterkommer baggrund, der fik en dom efter straffeloven i 2019 er 3,5 procent.
Med kun 3,5 procent dømte i 2019, ser det jo ud som om der slet ikke er problemer med kriminaliteten, blandt ikke-vestlige mandlige indvandrere og efterkommere.

Men hvad sker der når man tager; dels alle tre lovområder med, og samtidig med kun kigger på MENAPT-landene?

Da jeg, på Danmarks Statistik, ikke kan finde en separat opgørelse over antal dømte mænd i år 2019 fra MENAPT-landene, vil jeg tage udgangspunkt i en særkørsel som Christian Marcussen bestilte i december måned hos Danmarks Statistik.

Hvis man tager udgangspunkt i disse tal fra Danmarks Statistik, kan man se at der blandt hele den danske mandlige befolkning, er 5,3 procent, der har fået en dom i 2019, efter enten straffelov, særlov eller færdselslov. Ikke et antal, der giver anledning til en masse overskrifter.

Men hvis vi så kigger på antal dømt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra MENAPT- landene, så er billedet som denne grafik viser, et helt andet.

Flest dømte indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene finder vi blandt mænd fra Libanon, hvor 29,5 procent af alle mænd fik en dom i 2019. Det skal her nævnes, at en stor del af mændene med oprindelse i Libanon, er statsløse palæstinensere.

Gennemsnitlig har 18,28 procent af alle mænd fra de viste lande i figuren, modtaget en dom i 2019.
Så når danskerne, i Danmarks Videnscenter for Integrations undersøgelse, har svaret at de tror, at ca. 17 procent i 2019 har fået en dom, rammer de faktisk uhyggelig præcist.

Misinformation skaber unødig splid og fjerner fokus

Dette er blot et eksempel, men det illustrerer meget godt hvordan sådanne undersøgelser og analyser kan komme til at misinformere og skabe unødig splid i samfundet. Ikke at tallene som videnscenteret brugte er forkerte, men det er i høj grad også måden de bruger dem på.

Når Danmarks Videnscenter for integration præsenterer deres tal på den måde, vil mange tænke, at der jo ikke er nævneværdige problemer med integrationen, og at dem som siger at der er et problem, er forkerte på den.
Det er rigtigt, at der ikke er integrationsproblemer for mange landegrupper, men der er betydelige integrationsproblemer for gruppen, som kommer fra MENAP-landene.
Værst af alt, bliver disse tal opfattet og brugt af netop indvandrere og efterkommere fra MENAP-landene, som et bevis for, at de er udsat for hetz og at danskerne er racister, fremmedefjendske m.v. På den måde er analysen desværre med til at fjerne fokus og skabe splid i samfundet og modborgere i stedet for medborgere.

Har vi intention om at hjælpe dem der har svært ved at blive integreret, eller er vi godt tilfredse?

Jeg har igennem mange år beskæftiget mig med, at finde løsninger på vores integrationsudfordringer, og på at klæde praksisnære fagprofessionelle på med viden i arbejdet med at løse vores udfordringer. Jeg bruger stort set udelukkende Danmarks Statistiks publikation “Indvandrere i Danmark”, som rettesnor for hvordan det går med integrationen, og hvilke landegrupper vi har udfordringer med at integrere. Derfor står det også klart for mig, at det fx ikke er indvandrere og efterkommere fra Thailand eller Ukraine, der er årsagen til Danmarks integrationsudfordringer. At medtage dem i statistikkerne, bidrager kun til at udvande problemerne og fjerne fokus.

Uanset om vi snakker kriminalitet, beskæftigelse, skole og uddannelse, negativ social kontrol, radikalisering og ekstremisme m.v., udspringer problemerne primært fra indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene.
Derfor er jeg som sagt kritisk over for analyser og undersøgelser, der postulerer, at de er lavet for at gøre os alle klogere på de integrationsudfordringer vi har i Danmark. For mig at se, fortæller de næsten altid en manipuleret version af hvordan det går.
Det eneste de bidrager til, er at fjerne fokus fra de egentlige problemer og så splid i samfundet, og det er ikke til gavn for vores samfund, eller de efterkommere og indvandrere der har brug for vores hjælp.

Læs om Integrationsinfos kurser og temadage her.