Når skoler og uddannelser utilsigtet diskriminerer minoritetselever

Når skoler og uddannelser utilsigtet diskriminerer minoritetselever

Skrevet af: Henrik Kokborg den 17. februar 2023

Når negativ social kontrol udøves blandt minoritetselever i skole- eller uddannelsesmiljøer, kan det have alvorlige konsekvenser for deres faglige og sociale udvikling. Det kan skade deres selvtillid og selvværd. Gøre det svært for dem at udtrykke sig og følge deres drømme og mål, ligesom det kan føre til fysiske og psykiske problemer. Den negative sociale kontrol kan også hindre eleverne i at blive en del af sociale grupper og klassefællesskaber. Samt, den kan hindrer dem i at opnå samme rettigheder som alle andre elever. Således kan den negative sociale kontrol gøre det svært for minoritetselever at føle sig trygge i skolen eller uddannelsesmiljøet.

Jeg ønsker derfor at rette opmærksomhed på, at lærere og undervisere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne utilsigtet kommer til at diskriminere minoritetselever, når de ikke griber ind over for negativ social kontrol i læringsmiljøet. Dette er ikke bare et fagligt svigt over for minoritetselever men et brud på en række faglige forpligtelser, demokratiske principper og krænkelser af basale frihedsrettigheder.

Negativ social kontrol er mobning

Negativ social kontrol bør betragtes som mobning, der på grund af udskamning, sladder, udelukkelse fra fællesskaber mv. hindrer minoritetselevers integrationsmuligheder samt personlige, faglige og sociale udvikling. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner griber ind over for den negative sociale kontrol, der foregår blandt minoritetselever. Samt at de tager ansvar for at beskytte og støtte denne sårbare elevgruppe i skoler og uddannelser. Dette er fagpersonerne rent faktisk forpligtet til.

Ifølge lov om folkeskolen og lov om friskoler og privatskoler, er skolerne ansvarlige for at sikre, at alle elever trives og har et godt og trygt læringsmiljø. Dette omfatter også en faglig forpligtelse til at sætte ind overfor mobning (negativ social kontrol). Loven kræver også, at skolerne har en handlingsplan mod mobning (negativ social kontrol), og at der føres tilsyn med, at denne handlingsplan bliver overholdt. Fagpersonerne har en pligt til at informere og inddrage forældrene, hvis der foregår mobning (negativ social kontrol) og andre trivsels relaterede problemstillinger, så forældrene og skolen kan samarbejde om at løse problemet.

Så alt i alt har fagpersoner i skoler og på uddannelser en lovbestemt pligt til at gribe ind overfor minoritetselevers kulturelle og religiøse mobning (negativ social kontrol) af hinanden for at sikre, at et godt og trygt læringsmiljø gælder for alle elever.

Hvis fagpersonerne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne ikke griber ind over for de minoritetselevers kulturelle og religiøse mobning (negativ social kontrol) af hinanden, bryder de ikke bare med deres forpligtelser om at sætte ind overfor mobning (negativ social kontrol).  De svigter også deres forpligtelser i forhold til flere lov- og grundlovssikrede rettigheder. Det drejer sig om ligestillingsloven, lov om diskrimination og den grundlovssikrede religionsfrihed.

Ligestillingsloven

Ligestillingsloven har til formål at beskytte borgerne mod diskrimination på grund af køn, seksuel orientering, religion eller andre faktorer. Loven forbyder både direkte og indirekte diskrimination og gælder for alle områder af samfundslivet. Herunder på arbejdspladsen, i skole- og uddannelsessektoren, på boligområdet og i forhold til offentlige ydelser.

Ligestillingsloven sikrer, at alle indbyggere i Danmark har ret til at træffe deres egne valg og følge deres egne overbevisninger. Altså, så længe det ikke strider mod andres rettigheder og friheder.
Hvis en elev oplever diskrimination på grund af deres køn, seksuelle orientering, religion eller andre faktorer, er de beskyttet af ligestillingsloven og har krav på beskyttelse.

Så når for eksempel en minoritetspige bliver kulturel eller religiøs mobbet eller ekskluderet fra et fællesskab på grund af sit tøjvalg, eller fordi hun har fået en kæreste, er det diskrimination og dermed forbudt i henhold til ligestillingsloven.
Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, er derfor forpligtet til at bekæmpe enhver form for diskrimination for at sikre, at alle børn og unge har lige muligheder og rettigheder. Uanset deres baggrund.

Ligestillingsloven er derfor et væsentligt redskab i bekæmpelsen af negativ social kontrol. Det er således afgørende, at alle elever og studerende er bevidste om deres rettigheder og muligheder for at få fagpersoners hjælp til at beskytte dem mod kulturel og religiøs mobning.

Lov om diskrimination 

Loven om diskrimination, der trådte i kraft i 2014, beskytter både mod diskrimination på grund af race, religion, køn og seksuel orientering. Dette betyder, at det er i strid med loven om diskrimination når minoritetselever mobber eller diskriminere andre elever med minoritetsbaggrund på grund af deres religiøse overbevisning, frafald, seksualitet eller deres ønske om at deltage i gymnasiefester og lignende.

Fagpersoner i skoler og uddannelser har derfor en forpligtelse til at beskytte minoritetselever, der bliver udsat for kulturel og religiøs diskrimination og mobning (negativ social kontrol).
Fagpersoner i skole og uddannelsessystemet er dermed forpligtet til at sørge for, at lov om diskrimination bliver overholdt.  Og ikke mindst at denne lov er gældende for alle elever uanset kulturel og religiøs baggrund.

Religionsfriheden

Dette er et punkt, jeg finder særlig interessant, og det burde tages langt mere alvorligt. Fagpersonerne kommer nemlig ofte til at svigte i forhold til en anden persons rettighed, når de ikke griber ind over for religiøs mobning (religiøs social kontrol). Nemlig retten til religionsfrihed. Religion er en central del af mange minoriteters liv, og religionsfrihed er en grundlovssikret rettighed. Med religionsfrihed menes der, at enhver har ret til at udøve deres egen form for religion eller tro og efter egne tolkninger. Ligesom det betyder, at enhver har retten til at fravælge en religion. Enhver har også retten til at udtrykke deres overbevisning frit, uden de risikerer forfølgelse, overgreb, social udstødning eller diskrimination.
Religionsfriheden er en grundlæggende rettighed, der er beskyttet af ikke bare den danske grundlov, men også af internationale menneskerettighedskonventioner.

Alligevel er religiøse normer og værdier ofte en kilde til mobning (religiøs social kontrol) blandt nogle minoritetselever i skoler og på uddannelser. Det sker især, når minoritetselever forsøger at tilpasse sig andre normer og værdier end de religiøse. Her agerer deres minoritetskammerater ofte “religiøse politibetjente” for at få dem tilbage på “rette” spor. For eksempel kan en minoritetselev opleve religiøs mobning fra andre elever med minoritetsbaggrund, hvis vedkommende ikke længere vil gå med tørklæde, går i korte kjoler, ikke beder, vil drikke alkohol, spise svinekød, have en kæreste mv.

Fagpersoner bør tænke negativ social kontrol som mobning

Derfor er det min klare holdning, at fagpersoner bør tænke kulturel og religiøs negativ social kontrol som mobning. Og håndterer den efter de allerede eksisterende regler om mobning samt efter ligestillingsloven og lov om diskrimination. Herunder ikke mindst sikre, at religionsfriheden gælder for alle børn – også for elever med minoritetsbaggrund.

Når der oparbejdes en bevidst handleplan på denne problematik, bliver fagpersoner bedre rustet til at håndtere situationer, hvor læringsmiljø og klassefællesskabet er påvirket af minoritetselevers negative sociale kontrol og diskrimination af hinanden.

Det er vigtigt, at fagpersonerne føler sig forpligtet til at tage affære og agere i tilfælde af kulturel og religiøs mobning (negativ social kontrol). For det at være udsat for andre elevers negative sociale kontrol kan få stor indvirkning på ofrenes liv, læring og trivsel.

Der er brug for obligatorisk undervisning

Derfor bør det være obligatorisk for skoler og uddannelser at undervise ansatte og deres elever i regler omkring negativ social kontrol, om lovene omkring ligestilling, diskrimination og i den grundlovssikrede rettighed; religionsfriheden. Dette kan hjælpe med at øge fagpersoner og elevernes bevidsthed om emnet, give dem de nødvendige værktøjer til at tackle det og indsigt i, hvor de kan finde den rette hjælp.

Desuden bør fagpersonerne også arbejde med at fremme interkulturel og interreligiøs forståelse blandt eleverne. Fx gennem undervisning om religiøse og kulturelle sammenfald og forskelle i vores kulturer. På denne måde kan de bidrage til at nedbryde barrierer, forebygge negativ social kontrol/mobning og fremme et mere inkluderende og tolerant læringsmiljø.

Vigtigt at skoler og uddannelser tager et aktivt ansvar

Når alt kommer til alt, er det afgørende, at skoler og uddannelser tager et aktivt ansvar for også at bekæmpe kulturel og religiøs mobning blandt minoritetselever. Fagpersoner er nemlig forpligtet til at sikre, at deres minoritetsetniske elever, ligesom alle andre elever, har de samme rettigheder og føler sig trygge og inkluderet i skole- eller uddannelseslivet.

Ellers svigter fagpersoner på skoler og uddannelsesstederne deres faglige og samfundsmæssige opgave og forpligtelse, og ikke nok med det, så diskriminerer de og lader en masse minoritetselever i stikken.