Negativ social kontrol

Negativ sociale kontrol i parallelsamfundene – hvorfor er det faglig vigtig at have fokus på det?

Integrationsinfo ser den form for social kontrol som praktiseres i mange parallelsamfund som en barriere for social- faglig udvikling. Og i sidste enden en stopklods i forhold til integrationen. Det er derfor den form for social kontrol kaldes negativ social kontrol.

Negativ social kontrol handler om kontrol, handlinger, styring eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes adfærd, valg, livsudfoldelse og rettigheder.
Det kan f.eks. være kontrol eller restriktioner i forhold til arbejde, uddannelse, religion, ungdomsliv, sociale relationer, valg af ægtefælle og retten til at bestemme over sin egen krop.
Det kan få konsekvenser for den enkeltes muligheder for at tilegne sig danske normer og værdier. Dermed bliver den sociale kontrol en skjult barriere som fagprofessionelle skal arbejde med i institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, boligområder og ikke mindst i den beskæftigelsesrettede indsats.

Således er viden om social kontrol en vigtig del af den kulturforståelse Integrationsinfo.dk formidler til alle grupper af fagprofessionelle.

 Social kontrol er positiv og vigtig for samfundet

Mange betragter social kontrol som noget negativt, men i virkeligheden er den enormt positiv og vigtig.

Social kontrol findes i alle samfund og kulturer. Hvis der ikke var en eller anden form for social kontrol, ville der være kaos. Social kontrol sikrer, at samfundets normer og værdier opretholdes, så vi kan leve fredeligt sammen med hinanden. Således har den sociale kontrol til formål at regulere den enkeltes adfærd til en adfærd, der betragtes som rigtig eller ønskværdig. Den kan ses som en vigtig og positiv del af vores kultur, der sikrer sammenhængskraften i vores land.
Da samfundets kulturelle normer og værdier er under konstant forandring, ændrer den sociale kontrol hele tiden karakter.

Social kontrol udspringer af kulturelle/religiøse normer og værdier

Det meste af den kontrol, der foregår mennesker imellem, forgår nonverbal og ubevidst. Den bygger på normer og værdier som udspringer, dels fra en formel viden, vi har tilegnet os igennem opdragelse, skolegang, uddannelse og arbejdsliv, men især også fra en tavs viden. Derfor er det svært for os at få øje på vores danske form for social kontrol, selvom den regulerer vores adfærd hver eneste dag.

Dermed er vi alle under påvirkning af social kontrol. Det er den sociale kontrol, som sørger for at give os nogenlunde fælles værdier og normer. Det er disse fælles værdier og normer, der sikrer, at vi kan leve i fredelig sameksistens, uden at vi hele tiden er i konflikt med hinanden. Med andre ord er det social kontrol, der sikrer en kulturel sammenhængskraft imellem os.

Den danske kulturs sociale kontrol

Den danske form for social kontrol udspringer fra nogle helt særlige normer og værdier, som er kendetegnende for vores kultur. Nogle af de mest afgørende og vigtigste værdier og normer, vi har, er vores demokratiske styreform, tankegang, samarbejdsformer. Samt vores ligestillings tankegang, individets ret til at bestemme over eget liv, religionsfrihed, ytringsfrihed, grundlovens ukrænkelighed, fri seksualitet samt fælles pligt og ret over for velfærdssamfundet.

Da social kontrol udspringer fra et samfunds normer og værdier, er der forskel på den sociale kontrol, der udøves fra land til land. Derfor vil der være forskel på den sociale kontrol, vi i Danmark er reguleret af, og den vi finder i vores nabolande.

Men fælles for de lande, vi normalt sammenligner os med, er, at vi deler et grundlæggende norm- og værdifællesskab. Det er disse fælles normer og værdier, der er kittet i f.eks. den Europæiske Union, og som definerer den vestlige verden. Således er vores normer og værdier helt afgørende for, hvem vi som land kan samarbejde med og danne alliancer med.
Ligeledes vil der være lande, vi ikke har et særlig stort norm- og værdifællesskab med.

Social kontrol som en barriere for integrationen

I integrations øjemed kan visse minoritetsmiljøers sociale kontrol blive en barriere for integrationen. Det gælder især for minoriteter fra lande med autoritære og hierarkiske styre- og samarbejdsformer, og som ikke har et statsstyret socialt og økonomisk sikkerhedsnet. De kan komme med et norm- og værdisæt, der direkte kolliderer med det danske. Og deraf udspringer en social kontrol, som bygger på helt modsatrettede normer og værdier en dem vi ellers har i den danske kultur.

Vi haft en stor indvandring fra lande fra Stormellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet (MENAPT-landene). Netop de landes normer og værdier er på mange punkter direkte i modstrid med de danske.
Her tænker jeg på hierarkiske/autoritære styre- og samarbejdsformer, alders- og køns hierarki, opdelte køns rettigheder, storfamiliens ret til at bestemme over individet, religionstvang, seksuel kontrol, individets pligt over for familien.
Derfor ser den sociale kontrol i MENAPT-landene meget anderledes ud, end den sociale kontrol, som vi ellers bliver reguleret af her i landet.

Netop parallelsamfundenes normer og værdier og heraf deres sociale kontrol af hinanden, er en af hovedårsagerne til de integrationsudfordringer, vi forsøger at løse.

De fleste indvandrere tilpasser deres normer og værdier

Selvom indvandrere er kommet fra lande med modsatrettede normer og værdier, tilpasser de fleste sig hurtigt de danske normer og værdier. Ikke at de smider hjemlandets normer og værdier væk, nej de tilpasser bare dem, som kolliderer med de danske. (den fleksible gruppe)

Men vi har også en del indvandrere, som af forskellige årsager holder fast i hjemlandets normer og værdier. De bruger social kontrol til at forhindre børn, familiemedlemmer, netværk, menighed og hele boligområder i at tage de danske normer og værdier til sig (den ufleksible gruppe).
Blandt dem, er indvandrere fra MENAPT-landene overrepræsenteret.

Social kontrol sikre sammenhængningskraften i et hvert samfund

Denne form for social kontrol har dermed til formål at forhindrer, at der sker en integration ind i det danske kultur. Og det er netop det der gør den form for social kontrol negativ.

Minoriteter med ufleksible normer og værdier samler sig ofte i et norm- og værdifællesskab, og når det sker, opstår parallelsamfundet. Og ligesom social kontrol er kittet, der holder det danske samfund sammen, er det også den negativ social kontrol, der holder sammen på parallelsamfundet.

Hvis vi skal blive bedre til at skabe en bedre integration, er det vigtigt, at fagprofessionelle har øje på og forstår mekanismerne bag parallelsamfundenes negative sociale kontrol. Samt hvornår og hvorfor den går hen og bliver et problem for børns trivsel, sociale og faglige udvikling, for beskæftigelsen, for den enkeltes frihedsrettigheder, for ligestillingen, religionsfriheden mv.

Kultur- og religionsforståelse er vigtig for at forstå parallelsamfundenes negative sociale kontrol

For at forstå parallelsamfundenes negative sociale kontrol, er man nødt til forstå de kulturelle- og religiøse normer og værdier som er dominerende her.

Hvis man skal forstå begrebet negativ social kontrol, er man nødt til at brede begrebet ud. For der er flere forskellige former for negativ social kontrol, alt efter hvilke normer og værdier den udspringer fra. Ikke mindst, er det vigtigt at forstå at negativ social kontrol rammer begge køn, og at begge køn udøver den.

Minoritetsbørn- og unge reproducerer ofte parallelsamfundenes negative sociale kontrol

Parallelsamfundenes negative sociale kontrol følger ofte med børnene, fra de er helt små, ind i institutioner, skoler og uddannelsessteder. Den præger samværet børnene imellem, og har dermed en negativ påvirkning på deres muligheder for at udvikle sig socialt og fagligt.

Den negative sociale kontrols magt udføres ofte ved, at parallelsamfundets børn og unge “leger religiøst/kulturelt politi” over for de andre minoritetsbørn- og unge. Børnene irettesætter og håndhæver parallelsamfundets religiøse/kulturelle normer og regler over for deres kammerater. De bruger udskamning, mobning, sladder, diskrimination, eksklusion og trusler  som våben for at få deres minoritets kammerater til at rette ind. Derfor bør man betragte negativ social kontrol som mobning.

Det betyder at det i virkeligheden er parallelsamfundets negative sociale kontrol, der har overtager opdragelsen og dannelsen af børn og unge i dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner. Også selvom mange minoritetsbørn kommer fra familier, som ikke selv deler parallelsamfundets normer og værdier.

På den måde bliver minoritetsbørnene parallelsamfundets forlængede arme ind i institutioner, skoler og uddannelsessteder. Her sikrer de, at de parallelle normer og værdier efterleves og implementeres i læringsmiljøet. Dette er selvsagt til stor skade for børns frihedsrettigheder, trivsel, muligheder, læring og deres integration i den danske kultur.

Forebyggende indsatser målrettet begge køn er altafgørende

Der brug for målrettede og forebyggende indsatser mod negativ social kontrol, især i institutioner, skoler, uddannelser og ungemiljøer. Men det kræver, at der arbejdes ud fra en langt bredere viden og indsigt i parallelsamfundenes normer og værdier, og dermed i den negative sociale kontrol, der udspringer herfra.

Det er således ikke nok kun at bevillige ressourcer til indsatser, der er målrettede minoritetspiger og kvinder der er udsat for negativ social kontrol og vold..
Det er vigtigt at have en holistisk tilgang til negativ social kontrol. For hvis man ikke også laver målrettede forebyggende indsatser til minoritetsdrenge- og mænd, vil de gode resultater udeblive.

Jo tidligere, de forebyggende indsatser bliver implementeret i dagtilbud og skoler, jo større effekt har de. Men for at det kan ske, er det en nødvendighed, at fagprofessionelle i institutioner og skoler indser, at det er deres opgave at sætte ind over for negativ social kontrol, på samme måde som de har sat ind over for mobning. (læs her om hvorfor det er en opgave som ansatte i institutioner, skole og ungdomsuddannelser skal påtage sig.)

Indsigt i parallelsamfundenes normer og værdier er nøglen til at arbejde med social kontrol

For at fagprofessionelle effektivt kan forhindre og forebygge negativ social kontrol, kræver det, at de undervises i kulturforskelle og den sociale kontrol der følger med. Både i forhold til det praksisnære arbejde i institutioner, skoler og uddannelser.  Men også ansatte på børn- og ungecentre, jobcentre, sprogskoler, politi, krisecentre samt boligsociale medarbejdere, frivillige og politikere vil profiterer af en dybdegående viden om parallelsamfundets negative sociale kontrol.

For det kræver både viden og indsigt i MENAPT-landenes kollektive familiemodel, børnesyn og opdragelse, æresnormerne samt i familiernes forhold og afhængighed til de religiøse normer og værdier.

Du kan læse meget mere om negativ social kontrol ved at downloade vores gratis e-bog: “Social kontrol i minoritetsmiljøer”