Skrevet af Henrik Kokborg, Integrationsinfo.dk den 18. juli 2022

Hvad har værdier med integration at gøre?

Vi har flere boligområder og bydele, der fungerer som separate muslimske parallelsamfund. Disse parallelsamfund er bygget op omkring værdier og normer, der i mange tilfælde er i modstrid med den danske kultur.

I debatten og blandt politikerne hører man ofte om de danske værdier, men det er sjældent klart, hvilke værdier der refereres til, og hvordan de kolliderer med værdierne i de muslimske parallelsamfund.

Hvis man ser nærmere på nogle af de centrale danske værdier og sammenligner dem med værdierne i parallelsamfundene, bliver det tydeligt, at det kan være svært at integrere indvandrere og efterkommere, der lever efter værdier og normer, der er meget forskellige fra de danske. Årsagen er, at forskellene i vores værdisæt er for store.

Lad os undersøge disse forskelle nærmere.

Værdikløften - danske vs. parllelsamfund

Demokrati vs. hierarki

I Danmark er vores samfund præget af en demokratisk styreform, tankegang og måde at samarbejde på.

I muslimske parallelsamfund er magtstrukturen hierarkisk. Familierne fungerer efter et alders- og kønshierarki, som bestemmer den enkelte persons magt og indflydelse. Derudover er der også et hierarki mellem familierne, hvor familiens status er afgørende for hvor meget magt og indflydelse familien kan opnå. På den måde fungerer parallelsamfundene ikke demokratisk, men i stedet er hierarkiske tankegange og samarbejdsformer normen.

Ligestilling vs. kønsroller

I Danmark er ligestilling mellem kønnene en væsentlig værdi, som betyder, at mænd og kvinder har lige muligheder, rettigheder og pligter i alle væsentlige områder af livet.

I muslimske parallelsamfund er det vigtigt at bevare kønsrollerne, hvor drenge og piger opdrages forskelligt med hver deres kønsdefinerede rolle, med specifikke pligter, rettigheder og muligheder for hvert køn.

Individet i centrum vs. familien i centrum

I Danmark er det det enkelte individ, der er i centrum. Det betyder, at mennesket skaber sin egen tilværelse og identitet gennem valg og handlinger.

I muslimske parallelsamfund er det familiekollektivet, der er i fokus. Familieinteresserne kommer altid før det enkelte individs ønsker og behov.

Derfor ser personlig frihed anderledes ud i parallelsamfundene i forhold til det omgivende samfund.

Fri seksualitet vs. seksuel social kontrol

I Danmark har vi en værdi om fri seksualitet, som betyder, at alle mennesker har ret til at udfolde deres seksualitet på den måde, de ønsker, uanset deres køn. Dette kan omfatte valg af seksuelle partnere, aktiviteter og identitet.

I muslimske parallelsamfund er der imidlertid strenge regler og social kontrol af seksuel adfærd. Dette er især gældende for piger og kvinder, da det er vigtigt for familiens prestige, at deres rygte er intakt og at de forbliver jomfruer indtil de gifter sig. Det betyder at det kan være svært for piger og kvinder at udfolde deres seksualitet frit.

Denne seksuelle sociale kontrol betyder også, at homoseksualitet ikke er accepteret og kan også bestemme hvem man kan gifte sig med og hvilken religion ens partner skal have.

Så i muslimske parallelsamfund er seksualitet ikke nødvendigvis et personligt anliggende, men et anliggende for hele familien og parallelsamfundet. Det kan føre til begrænsninger for den enkelte person og kan føre til konflikter mellem den personlige frihed og familiens eller parallelsamfundets forventninger.

Religionsfrihed vs. Religionstvang

I Danmark er der religionsfrihed, som giver menneskerne frihed til at have den tro de ønsker eller ikke at have nogen tro overhovedet. Religionsfriheden giver også retten til at skifte tro eller at ændre sin tilgang til sin tro uden frygt for repressalier.

I muslimske parallelsamfund er der ingen religionsfrihed. Folk er født som muslimer og frafald fra islam ses som en alvorlig synd, som straffes hårdt af det muslimske miljø. Folk føler sig tvunget til at forblive muslimer, da der kan være alvorlige konsekvenser, både socialt og juridisk, hvis de vælger at forlade islam.

Ytringsfrihed vs. sindelagskontrol

Ytringsfriheden er et fundament i vores demokrati. Det betyder, at man har ret til at udtrykke sig skriftligt, mundtligt eller kunstnerisk uden frygt for repressalier.

I muslimske parallelsamfund er der imidlertid kontrol over ens holdninger og udtryk. Hvad man siger, skal stemme overens med parallelsamfundets værdier, ellers kan det få alvorlige konsekvenser for den enkelte og deres familie.

Dette gælder også kritik og satire om islam. Det kan ses i hvordan der er reageret på tegninger af profeten Muhammed, som har ført til, at man i vores åbne demokrati med pressefrihed og ytringsfrihed, reelt set ikke tør at lave satire om islam.

De kulturelle og religiøse værdier provokerer i begge lejre

Når vi ser på muslimske parallelsamfunds værdier gennem vores danske kulturelle briller, kan de virke som mandschauvinistiske, undertrykkende for kvinder, frihedsberøvende og gammeldags. Det kan være provokerende at se en større gruppe af indvandrere og efterkommere samle sig i boligområder, hvor de lever efter disse værdier.

På samme måde kan muslimske parallelsamfund se på danske værdier som umoralske, fordærvede, respektløse og syndige i forhold til deres egne værdier. Det kan eks. være provokerende for dem, at se den danske ungdomskultur udfolde sig for øjnene af dem.

Derfor kan man ofte se en frivillig selvsegregering i samfundet, hvor folk samler sig med dem, de deler værdier med. Det kan ses i boligområder, skoler, uddannelser, sociale medier og i ægteskaber mv.

Efterkommerne er blevet de største kritikere af den danske kultur

En stor gruppe af især religiøse efterkommere har oplevet et negativt syn på den danske kulturs værdier. De er blevet frontsoldater i en kamp for at fastholde og implementere islamiske værdier og normer i den danske kultur. Som eksempel kan nævnes kravet om at bære tørklæde i militær og politi, retten til at bede på arbejdspladser og uddannelser, krav om alkoholfri studenterkørsel og kønsopdelt svømmeundervisning.

Da de muslimske efterkommere er blevet mere religiøse end deres forældre, og også er langt bedre uddannede og dermed retorisk stærkere, er de også blevet bedre til at argumentere for parallelsamfundets normer og værdier. På denne måde er mange af de efterkommere, som blev betragtet som gode integrationseksempler, nu blevet kritikere af den danske.

Den interne værdikamp i de muslimske parallelsamfund

Den interne værdikamp i de muslimske parallelsamfund er ofte beskidt og skruppelløs, hvor alle midler tages i brug. Den foregår primært i tre områder: internt i det muslimske miljø, i moskeerne og gennem børneopdragelsen.

Internt i det muslimske miljø foregår værdikampen via negativ social kontrol. Hvis en person ikke er tro og loyal over for parallelsamfundets værdier og normer, kan de og deres familie blive udsat for sladder og udskamning. Moskeerne spiller også en vigtig rolle ved at fastholde disse værdier gennem religiøs social kontrol. Nogle moskeer tilbyder endda et parallelt system til det danske samfunds-/retssystem, hvor de har deres egne regler og love for fx skilsmisser eller konflikter mellem parallelsamfundets beboere.

Børneopdragelse spiller også en rolle i at skabe et “dem og os-verdensbillede”, hvor forældrene indoktrinerer børnene til at holde sig fra danske værdier og normer ved at udstille dem som racistiske, diskriminerende, syndige, umoralske og æresløse. Misinformation og konspirationsteorier bruges også til at cementere dette verdensbillede, hvilket kan skabe mistillid til politikere, politi, kommunale myndigheder og den øvrige danske befolkning.

Politiets arbejde kan blive hindret af denne værdikamp, da vidnevilje kan mindskes, og tilstedeværelsen kan give anledning til uro og endda optøjer. I nogle parallelsamfund er politiets arbejde blevet så besværliggjort, at de reelt har mistet magten, og kriminelle bander har overtaget politiets voldsmonopol.

Værdikampen i institutioner, skoler og på uddannelser

Værdikampen i parallelsamfundene kan også finde sted i institutioner, skoler og uddannelser. Her er parallelsamfundets forældre, børn og unge ofte moralske vogtere, der sikrer, at det er parallelsamfundets værdier og normer, der er styrende og gældende for børnene og de unge, og ikke de danske.

Negativ social kontrol kan også påvirke undervisningen, hvis det, der undervises i, ikke er i overensstemmelse med parallelsamfundets kulturelle og religiøse normer og værdier. På denne måde kan de danske kerneværdier blive undertrykt, og børnene i parallelsamfundene har ikke mulighed for at adoptere dem.

Værdikampen i medierne

Værdikampen i parallelsamfundene kan også finde sted i medierne, især på sociale medier. Her er parallelsamfundets værdikrigere særligt aktive.

Religiøse efterkommerkvinder spiller ofte en central rolle i værdikampen på sociale medier. Disse unge, muslimske kvinder ser sig selv som stærke og oplyste, og bruger aktivt og målrettet deres stemme på sociale medier til at fremme og banke vejen for religiøse værdier og normer i den danske kultur.

For at normalisere islamiske værdier og normer, bruger parallelsamfundenes værdikrigere alle midler, der fremmer deres sag. Skræmmende billeder, der beskriver hvor racistiske, diskriminerende, undertrykkende, krænkende og dobbeltmoralske det danske samfund behandler muslimer, bliver brugt med succes. Ofte, når der diskuteres muslimers udsathed og udfordringer, kan debatten hurtigt føres i retning af retorik og racisme, og dermed fordrejes problemerne.

Misinformation og konspirationsteorier kan også spredes som en steppebrand i muslimske grupper på nettet, og skaber effektiv splid og mistillid til det danske samfund.

Værdikampen er taget til i styrke på grund af de muslimske efterkommerkvinder

Værdikampen i de muslimske parallelsamfund er blevet skærpet i løbet af de sidste mange år. En af de stærkeste kræfter i denne kamp er unge, muslimske efterkommerkvinder, der enten er under eller har gennemført en uddannelse.

De religiøse minoritetskvinder har gjort en stor indsats for at fremme deres kulturelle og religiøse værdier, og denne værdikamp har taget til i styrke siden de er kommet på banen.

Det betyder, at presset på den danske kulturs værdier og normer vil øges yderligere i fremtiden.

Hvis vi skal have gang i den kulturelle integration, skal der skiftes fokus

For at fremme kulturel integration i Danmark, er det vigtigt at skifte fokus og skabe bedre betingelser for værdimæssig integration af borgere med muslimsk baggrund. Det er ikke nok kun at fokusere på indsatser, der styrker beskæftigelse og uddannelse.

Som samfund bør vi diskutere, om yderligere udbredelse af modsatrettede værdier vil have en negativ effekt på vores demokratiske kultur og sammenhængskraft. For at skabe en bedre værdimæssig integration er der brug for langtidssigtede og forebyggende indsatser og politiske prioriteringer.

Institutioner, skoler og uddannelser er steder, hvor værdimæssig dannelse kan styrkes for fremtidige generationer. Desværre er jeg bekymret for, om det nogensinde vil ske på grund af stigende opgivenhed, splittelse, fornægtelse og berøringsangst i samfundet.

Artikel af Henrik Kokborg

Henrik Kokborg

Om Henrik Kokborg

Specialist i formidling af kulturforståelse til fagprofessionelle

Henrik Kokborg er specialist i kultur og religions indvirkning på integrationsprocessen. Henrik underviser og rådgiver fagprofessionelle, organisationer, boligforeninger, kommissioner og politikere inden for områder som børneopdragelse, social kontrol, beskæftigelse, bandekriminalitet, radikalisering og ekstremisme, sygdoms- og handicapforståelse og minoritetsbørns læringsforudsætninger.
Henrik beskriver sig selv som integrationsnørd, der er optaget af at skabe viden og udvikle metoder til fagprofessionelle for derigennem at skabe en bedre integration af flygtninge, indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene.

Henrik har mere end 22 års erfaring i arbejdet med flygtninge og indvandrere. I sit arbejde har Henrik fordybet sig i de kulturelle og religiøse værdiforskelle og hvad de betyder for integrationen. Henrik har arbejdet med sociale problemer i flygtninge- og indvandrerfamilier, blandt kriminelle unge og i religiøs radikaliserede miljøer . Både i det socialpædagogiske, det beskæftigelsesrettede system og via projekter.
Henrik har de seneste 10 år undervist og rådgivet alle grupper af fagprofessionelle i deres arbejde med med integration af flygtninge og indvandrerfamilier.

For at tilegne sig viden om flygtningenes og indvandres kultur og religion, rejser han to gange årligt til forskellige konfliktområder for at studerer den kultur og de integrationsforudsætninger flygtningene har med i bagagen. Han besøger også flygtningelejrene, yder nødhjælp og møder befolkningen i konfliktområderne for ved selvsyn at få indsigt i konflikternes indvirkning.

Desuden har Henrik under krigen i Syrien og Irak rådgivet forældre, hvis børn er draget i krig til fordel for religiøse ekstremistiske grupper .

Henrik Kokborg

Flere artikler:

Tosprogede børn i grundskolen

By Kursus

På denne temadag, går vi i dybden med de udfordringer og problematikker minoritetbørn -og unge ofte slås med, og som har sit udspring i familiens  kulturelle, religiøse forventninger til dem.
Der undervises i familiekultur, ikke-vestlig børneopdragelse, ære og skam, identitets splittelse, dobbeltliv og social kontrol, kriminalitet og ekstremisme og radikalisering.

Med fokus på forebyggelse gives der bud på, hvordan fagpersoner fremadrettet, og bedst muligt støtter børnene/de unge og deres familier til bedre trivsel, inklusion og integration i skolegangen, udd. systemet samt i fritiden.

Læs mere
Grundkursus om negativ social kontrol, Integrationsinfo.dk, Henrik Kokborg

Grundkursus om negativ social kontrol

By Kursus

Børn og unge med flygtningebaggrund, som er opvokset i miljøer, der er præget af ikke-vestlige værdier og normer, er ofte underlagt en anden form for social kontrol end den vi oplever i det øvrige samfund.

Den sociale kontrol, børnene er udsat for, har til formål at sikre, at børnene ikke tilegner sig for meget af det danske samfunds værdier og normer.

Læs mere
Forældresamarbejde med minoritetsforældre

Forældresamarbejde med minoritetsforældre

By Kursus
Forældresamarbejde med minoritetsforældre Målgruppe: Fagpersoner i institutioner, skoler og uddannelsessystemet Det er vigtigt at du som fagperson har baggrundsviden om minoritetsforældres kulturelle baggrund, i dit forældresamarbejde med minoritetsforældre, fordi kulturelle...
Læs mere

Tosprogede småbørn og deres forældre

By Kursus

Måden hvorpå børn opdrages, er kulturbestemt og der er stor forskel på vestlig og ikke-vestlig børneopdragelse.

Mange ikke-vestlige forældre opdrager ubevidst deres børn med normer og værdier, der passer til den kultur som familien oprindelig kommer fra. Det giver disse småbørn ekstra udfordringer i forhold til deres etnisk danske jævnaldrende i institutionerne og dagtilbud, og i skole og uddannelsessystemet.

Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vores kurser

Her kan du læse om vores forskellige kurser, der er målrettet alle faggrupper. Kurserne har alle til formål at klæde de fagprofessionelle på til at arbejde med kulturforståelse i arbejdet med flygtninge, indvandrere og efterkommere. Hvem af vores flygtninge og indvandrere vore undervisning og rådgivning omhandler, kan du læse mere om her

Se vores kurser her

Gratis e-bog om social kontrol i minoritetsmiljøer

Social kontrol, Henrik Kokborg

Du kan her downloade vores gratis e-bog “Social kontrol i minoritetsmiljøer” , mod at du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Du kan altid afmelde nyhedsbrevet igen.

Henrik Kokborg

Author Henrik Kokborg

More posts by Henrik Kokborg