Skrevet af Henrik Kokborg, Integrationsinfo.dk den 18. juli 2022

Hvad har værdier med integration at gøre?

Vi har efterhånden en række boligområder og bydele, der fungerer som egentlige muslimske parallelsamfund. Disse parallelsamfund er bygget op om nogle værdier og normer, der på en række områder er i opposition til den danske kultur.

I debatten og blandt politikerne bliver de danske værdier ofte nævnt, men ikke hvilke værdier der er tale om, og hvordan de kolliderer med de muslimske parallelsamfunds værdier.

Kigger man nærmere på nogle centrale danske værdier og holder dem op mod parallelsamfundets, bliver det klart for enhver, hvorfor det er svært at integrere den gruppe af indvandrere og efterkommere, som her lever efter værdier og normer, som er meget anderledes end de danske. For forskellene i vores værdisæt er simpelthen for store.

Lad os se nærmere på disse forskelle.

Værdikløften - danske vs. parllelsamfund

Demokrati vs. hierarki

Det danske samfund er gennemsyret af en demokratisk styreform, tankegang og en demokratisk samarbejdsform.

I de muslimske parallelsamfund er der et hierarkisk magtsystem. De enkelte familier fungerer efter et alders- og kønshierarki, der definerer den enkeltes magt og indflydelse. Også blandt familierne er der et magthierarki, hvor familiens status er afgørende for, hvor meget magt og indflydelse familien kan opnå. Derfor er der ikke meget, der fungerer demokratisk i parallelsamfundene.  I stedet er hierarkiske tankegange og samarbejdsformer normen her.

Ligestilling vs. kønsroller

I det danske samfund er det en vigtig værdi at skabe ligestilling mellem kønnene, som indebærer at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet.

I muslimske parallelsamfund er opdelte kønsroller en vigtig værdi, man værner om. Den betyder, at piger og drenge bevidst bliver opdraget meget forskelligt med hver deres kønsdefinerede rolle med kønsbestemte pligter, rettigheder og muligheder.

Individet i centrum vs. familien i centrum

I det danske samfund sættes det enkelte individ i centrum. Dette indebærer, at mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling.

I de muslimske parallelsamfund er det familiekollektivet, der er i centrum. Det vil sige, at familiekollektivets interesser altid går forud for det enkelte individs ønsker og behov.

Derfor ser den personlige frihed helt anderledes ud i sådanne parallelsamfund, end den gør i det omkringliggende samfund.

Fri seksualitet vs. seksuel social kontrol

I det danske samfund er fri seksualitet en vigtig værdi, som er gældende for alle. Det betyder, at enhver person, af et hvilket som helst køn, har ret til at udfolde sin seksualitet i det omfang, vedkommende måtte ønske.

I de muslimske parallelsamfund er der streng seksuel social kontrol. Især over for piger og kvinder, da det har stor værdi for hele familiekollektivets position, at familien er i stand til at sikre, at pigens rygte er intakt, og at hun forbliver jomfru til hun bliver gift.

Den seksuelle sociale kontrol betyder ligeledes, at homoseksualitet er uacceptabelt. Den bestemmer også, hvem man kan gifte sig med, og hvilken religion ens ægtefælle skal have.

Så seksualitet i de muslimske parallelsamfund er ikke et personlig anliggende men et anliggende for hele familien.

Religionsfrihed vs. Religionstvang

I det danske samfund er der religionsfrihed. Den giver mennesker lov til at have den tro, de selv ønsker, uden den er dem påtvunget på nogen måde. Religionsfriheden giver også retten til at fravælge religion.

I de muslimske parallelsamfund er der ingen religionsfrihed. Her bliver man født som muslim, og frafald ses som en dødssynd der straffes hårdt af hele det muslimske miljø.

Ytringsfrihed vs. sindelagskontrol

Ytringsfriheden er en grundlæggende forudsætning for vores demokrati. Ytringsfrihed betyder, at man har ret til at sige sin mening på skrift og tale eller gennem kunst uden at blive straffet for det.

I de muslimske parallelsamfund er der reelt sindelagskontrol. Det, man udtaler sig om, skal være i overensstemmelse med parallelsamfundets værdier, ellers kan det få store konsekvenser for den enkelte og dennes familie.

Det samme gælder kritik og satire om islam. Her har vi alle oplevet konsekvenserne fra parallelsamfundene. Jeg tænker bl.a. Muhammed-tegningerne, som har bevirket, at vi, selv i vores åbne demokrati med pressefrihed og ytringsfrihed, reelt set ikke tør lave satire om islam.

De kulturelle og religiøse værdier provokerer i begge lejre

Når vi med vores danske kulturbriller kigger på de muslimske parallelsamfunds værdier, vil de for os være mandschauvinistiske, kvindeundertrykkende, frihedsberøvende og gammeldags.

Når vi så oplever en større gruppe indvandrere og efterkommere samle sig i boligområder, hvor man netop lever efter disse værdier, kan det virke meget provokerende på os.

Set fra de muslimske parallelsamfunds side, bliver de på samme måde provokeret af den danske kulturs værdier. Parallelsamfundet ser nemlig de danske kerneværdier som umoralske, fordærvede, respektløse og syndige i forhold til deres egne.

Derfor foregår der en frivillig selvsegregering i hele samfundet, hvor man samler sig med dem, man deler værdier med. Denne segregering foregår i boligområder, i skoler, på uddannelser, på sociale medier og igennem ægteskaber mv.

Efterkommerne er blevet de største kritikere af den danske kultur

En stor gruppe af især religiøse efterkommere er opvokset med et negativt syn på den danske kulturs værdier. De er blevet frontsoldaterne i en værdikamp, der er rettet mod den danske kulturs værdier.

Da de muslimske efterkommere er blevet langt mere religiøse end deres forældre, bruger de derfor de islamiske værdier og normer som spydspids i kampen for at fastholde, skabe tolerance for, og ikke mindst implementere de islamiske værdier og normer i den danske kultur. Som eksempelvis retten til at bære tørklæde i militær og politi, retten til at bede på arbejdspladser og uddannelser, krav om alkoholfri studenterkørsel, kønsopdelt svømmeundervisning mv.

Da de også er langt bedre uddannede, og dermed langt stærkere retorisk, end deres forældre, er de også blevet langt bedre til at forsvare og argumentere for parallelsamfundets normer og værdier.

På den måde er mange af vores “integrationssucceser” gået hen og blevet de største kritikere af de danske værdier og normer. De er i stedet blevet de største modstandere af den kulturelle integration og dermed blevet en barriere for integrationen. Stik mod vores forventninger.

Efterkommerne er blevet de største kritikere af den danske kultur

En stor gruppe af især religiøse efterkommere er opvokset med et negativt syn på den danske kulturs værdier. De er blevet frontsoldaterne i en værdikamp, der er rettet mod den danske kulturs værdier.

Da de muslimske efterkommere er blevet langt mere religiøse end deres forældre, bruger de derfor de islamiske værdier og normer som spydspids i kampen for at fastholde, skabe tolerance for, og ikke mindst implementere de islamiske værdier og normer i den danske kultur. Som eksempelvis retten til at bære tørklæde i militær og politi, retten til at bede på arbejdspladser og uddannelser, krav om alkoholfri studenterkørsel, kønsopdelt svømmeundervisning mv.

Da de også er langt bedre uddannede, og dermed langt stærkere retorisk, end deres forældre, er de også blevet langt bedre til at forsvare og argumentere for parallelsamfundets normer og værdier.

På den måde er mange af vores “integrationssucceser” gået hen og blevet de største kritikere af de danske værdier og normer. De er i stedet blevet de største modstandere af den kulturelle integration og dermed blevet en barriere for integrationen. Stik mod vores forventninger.

Den interne værdikamp i de muslimske parallelsamfund

Parallelsamfundenes værdikamp er på mange måder en beskidt og skruppelløs kamp, hvor alle midler tages i brug. Den foregår primært 3 steder.

Den første del af værdikampen foregår internt i det muslimske miljø. Den foregår via negativ social kontrol. Hvis den enkelte ikke er tro og loyal mod parallelsamfundets værdier og normer, bliver man selv og ens familie hurtig udsat for sladder og udskamning.

Moskeerne spiller ligeledes en central rolle i at fastholde de ovenstående værdier. Via religiøs social kontrol fastholder de parallelsamfundets indbyggere i et religiøst jerngreb. Visse steder tilbyder de et parallelt system til det danske samfunds-/retssystem, hvor de har deres egne regler og love for fx skilsmisser eller afgørelser i stridigheder mellem parallelsamfundets beboere. De rådgiver også om sygdom, børneopdragelse og politik ud fra religiøse værdier og normer, der ofte er helt modsatrettet de danske.

Derudover bliver der igennem børneopdragelsen skabt et ”dem og os-verdensbillede”, hvor forældrene indoktrinerer børnene til at holde sig fra danske værdier og normer ved at udstille de danske værdier som racistiske, diskriminerende, syndige, umoralske og æresløse.

Misinformation og konspirationsteorier bruges også til at cementere et ”dem og os-verdensbillede”, så der opstår mistillid til politikere, politi, kommunale myndigheder og den øvrige danske befolkning.

Det bevirker fx, at politiets arbejde bliver hindret af uvilje til eksempelvis at vidne i kriminalitetssager, eller at deres tilstedeværelse kan give anledning til uro og endda optøjer.

I det hele taget er politiets arbejde i nogle parallelsamfund blevet så besværliggjort, at de reelt har tabt magten. Selv politiets voldsmonopol er overtaget af de kriminelle bander.

Værdikampen i institutioner, skoler og på uddannelser

Værdikampens anden kampplads foregår i vores institutioner, skoler og uddannelser, hvor parallelsamfundenes forældre, børn og unge fungerer som parallelsamfundets moralske vogtere. Via negativ social kontrol sikres det, at det er parallelsamfundets værdier og normer, der bliver de styrende og gældende for parallelsamfundets børn og unge og ikke de danske.

Også selve undervisningen kan blive negativt påvirket, hvis det, der undervises i, ikke flugter med parallelsamfundets kulturelle og religiøse normer og værdier.

Så selv om de danske kerneværdier driver ned ad væggene i institutioner, skoler og uddannelser, er det ikke værdier, som parallelsamfundets børn reelt har en mulighed for at adoptere.

Værdikampen i medierne

Den tredje kampplads foregår især på sociale medier. Her er parallelsamfundets værdikrigere særligt aktive.

Især religiøse efterkommerkvinder er kommet til at spille en central rolle i værdikrigen på sociale medier.

De unge, muslimske kvinder ser sig selv som stærke og oplyste og bruger aktivt og målrettet deres stemme på sociale medier til at fremme og bane vejen for religiøse værdier og normer i den danske kultur. I kampen for at normalisere islamiske værdier og normer bruger parallelsamfundenes værdikrigere alle kneb, der fremmer deres sag.

Skræmmebilleder, om hvor racistisk, diskriminerende, undertrykkende, krænkende og dobbeltmoralsk det danske samfund behandler muslimer, bliver succesfuldt brugt. Ofte ved drøftelser om muslimers udsathed og udfordringer bliver debatten hurtigt sporet i retning af retorik og racisme, og dermed sker der en fordrejning af problemerne.

Også misinformation og konspirationsteorier spredes som en steppebrand i muslimske grupper på nettet og skaber effektiv splid og mistillid til det danske samfund.

Værdikampen er taget til i styrke på grund af de muslimske efterkommerkvinder

Igennem de treogtyve år jeg har arbejdet med integration, er værdikampen kun blevet skærpet. Og de, som går forrest i de muslimske parallelsamfunds kulturelle og religiøse værdikamp, er netop anden og tredje generationsunge, der enten er under eller har gennemført en uddannelse. Siden, de stærke, religiøse minoritetskvinder er kommet på banen, er denne værdikamp taget voldsomt til i styrke. Presset på den danske kulturs værdier og normer vil derfor øges yderligere i fremtiden.

Hvis vi skal have gang i den kulturelle integration, skal der skiftes fokus

Derfor er det vigtigt, at vi får skabt bedre grobund for, at der sker en værdimæssig integration af borgere med muslimsk baggrund. Det ikke, og langt fra, nok udelukkende at fokusere på indsatser, der styrker beskæftigelse og uddannelse.

Vi bør som samfund diskutere, om vi kan holde til, at så modsatrettede værdier vinder yderligere udbredelse i den danske kultur. Og vi bør diskutere, om yderligere udbredelse ikke vil føre til drastiske ændringer af vores demokratiske kultur og dermed påvirke sammenhængskraften negativt og medvirke til øgede spændinger og konflikter.

Hvis vi som samfund skal skabe en bedre værdimæssig integration, skal der helt andre forebyggende og langtidssigtede indsatser og politiske prioriteringer til, end dem vi har fokus på i øjeblikket.

Skal vi bane vejen for fremtidige generationers værdimæssige integration, så er vores institutioner, skoler og uddannelser det sted, hvor den værdimæssige dannelse skal styrkes og effektiviseres.

Men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt det nogensinde kommer til at ske, da jeg både oplever en stigende opgivenhed, splittelse, fornægtelse og berøringsangst i store dele af samfundet.

Værst af alt oplever jeg også blandt de fagprofessionelle, som skal løfte opgaven, en manglende vilje og tro på, at integrationsudfordringerne i det hele taget kan lykkedes.

Artikel af Henrik Kokborg

Henrik Kokborg

Om Henrik Kokborg

Specialist i formidling af kulturforståelse til fagprofessionelle

Henrik Kokborg er specialist i kultur og religions indvirkning på integrationsprocessen. Henrik underviser og rådgiver fagprofessionelle, organisationer, boligforeninger, kommissioner og politikere inden for områder som børneopdragelse, social kontrol, beskæftigelse, bandekriminalitet, radikalisering og ekstremisme, sygdoms- og handicapforståelse og minoritetsbørns læringsforudsætninger.
Henrik beskriver sig selv som integrationsnørd, der er optaget af at skabe viden og udvikle metoder til fagprofessionelle for derigennem at skabe en bedre integration af flygtninge, indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene.

Henrik har mere end 22 års erfaring i arbejdet med flygtninge og indvandrere. I sit arbejde har Henrik fordybet sig i de kulturelle og religiøse værdiforskelle og hvad de betyder for integrationen. Henrik har arbejdet med sociale problemer i flygtninge- og indvandrerfamilier, blandt kriminelle unge og i religiøs radikaliserede miljøer . Både i det socialpædagogiske, det beskæftigelsesrettede system og via projekter.
Henrik har de seneste 10 år undervist og rådgivet alle grupper af fagprofessionelle i deres arbejde med med integration af flygtninge og indvandrerfamilier.

For at tilegne sig viden om flygtningenes og indvandres kultur og religion, rejser han to gange årligt til forskellige konfliktområder for at studerer den kultur og de integrationsforudsætninger flygtningene har med i bagagen. Han besøger også flygtningelejrene, yder nødhjælp og møder befolkningen i konfliktområderne for ved selvsyn at få indsigt i konflikternes indvirkning.

Desuden har Henrik under krigen i Syrien og Irak rådgivet forældre, hvis børn er draget i krig til fordel for religiøse ekstremistiske grupper .

Henrik Kokborg

Flere artikler:

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikterrådet

Grundkursus om social kontrol

By Kursus

Børn og unge med flygtningebaggrund, som er opvokset i miljøer, der er præget af ikke-vestlige værdier og normer, er ofte underlagt en anden form for social kontrol end den vi oplever i det øvrige samfund.

Den sociale kontrol, børnene er udsat for, har til formål at sikre, at børnene ikke tilegner sig for meget af det danske samfunds værdier og normer.

Læs mere
Småbørn der har flygtningebørn

Arbejde med minoritetsbørn i 0-6 års-området

By Kursus

Måden hvorpå børn opdrages, er kulturbestemt og der er stor forskel på vestlig og ikke-vestlig børneopdragelse.

Mange ikke-vestlige forældre opdrager ubevidst deres børn med normer og værdier, der passer til den kultur som familien oprindelig kommer fra. Det giver disse småbørn ekstra udfordringer i forhold til deres etnisk danske jævnaldrende i institutionerne og dagtilbud, og i skole og uddannelsessystemet.

Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vores kurser

Her kan du læse om vores forskellige kurser, der er målrettet alle faggrupper. Kurserne har alle til formål at klæde de fagprofessionelle på til at arbejde med kulturforståelse i arbejdet med flygtninge, indvandrere og efterkommere. Hvem af vores flygtninge og indvandrere vore undervisning og rådgivning omhandler, kan du læse mere om her

Se vores kurser her

Gratis e-bog om social kontrol i minoritetsmiljøer

Social kontrol, Henrik Kokborg

Du kan her downloade vores gratis e-bog “Social kontrol i minoritetsmiljøer” , mod at du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Du kan altid afmelde nyhedsbrevet igen.

Henrik Kokborg

Author Henrik Kokborg

More posts by Henrik Kokborg