Indvandrere i Danmark 2021
Publikationen fra Danmarks Statistik giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.
Indvandrere i Danmark udkommer i år for 15. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere. I årets publikation er der for første gang et afsnit, der undersøger relativ fattigdom blandt indvandrere og efterkommere. Her kan man blandt andet læse, at relativ fattigdom er højere blandt indvandrere og efterkommere end blandt personer med dansk oprindelse. Det er særligt højt blandt børn og unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Der er ligeledes tilføjet en opdeling af indvandrere i en ny MENAP+T landegruppering. Indvandrere fra MENAP+T lande har både lavere beskæftigelsesfrekvens og en højere andel i relativ fattigdom end indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande og vestlige lande.
Publikationen går også i dybden med emner som indkomst, formue og børn af efterkommere.
Her er en sammenfatning:
14 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere
1. januar 2021 udgjorde indvandrere og efterkommere 14 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere er 11 pct., og blandt dem er 58 pct. fra ikke-vestlige lande. I løbet af de seneste 30 år er antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande blevet firedoblet, mens det er tredoblet for indvandrere fra vestlige lande.
I Ishøj Kommune er andelen 42 pct.
Overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 20 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden. I Ishøj er det 42 pct. af befolkningen, som er indvandrere eller efterkommere, hvorfor kommunen har den største andel af indvandrere og efterkommere i Danmark. Rebild Kommune har den laveste andel – her er andelen 6 pct.
22 pct. af levendefødte børn i 2020 var mødre med udenlandsk baggrund
I 2020 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrer eller efterkommer. Det er en stigning på 14 procentpoint siden 1990, hvor andelen var 8 pct. Den højeste andel findes i Ishøj Kommune, hvor 66 pct. af de levendefødte i 2020 havde en mor, der var enten indvandrer eller efterkommer. Disse tal siger dog ikke noget om, hvorvidt de levendefødte var efterkommere eller af dansk oprindelse,
da oprindelsen for et barn bestemmes ud fra begge forældres baggrund.
I 2020 udgjorde asyl og familiesammenføring 8 pct. af de indvandredes opholdsgrundlag
Indvandringen af ikke-nordiske statsborgere er siden årtusindeskiftet næsten fordoblet og udgjorde i 2020 ca. 43.000. Blandt de indvandrede i 2020, som er født i udlandet og som havde ikke-nordisk statsborgerskab, havde 8 pct. familiesammenføring eller asyl som opholdsgrundlag. Fra 1997 til 2001 lå den tilsvarende andel på omkring 50 pct.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande har lavere beskæftigelsesfrekvenser
I de seneste år er beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande steget mere end beskæftigelsen blandt indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige for mænd og kvinder var på henholdsvis 64 og 52 pct. i 2019. Indvandreres fra ikke-vestlige landes beskæftigelsesniveau er dog fortsat under niveauerne for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra vestlige lande.
Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 34 pct. mindre beskæftiget end kvinder med dansk
oprindelse
Et indeks, der tager højde for den forskellige alderssammensætning, viser at underbeskæftigelsen var markant højere blandt kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. For mænd var underbeskæftigelsen på 21 pct., mens den var 34 pct. i 2019. blandt kvinderne, hvis grupperne havde haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som mænd og kvinder
med dansk oprindelse.
Underbeskæftigelse i antal personer
Underbeskæftigelsen blandt indvandrere kan også udtrykkes i antal personer. I 2019 var underbeskæftigelsen for mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande på 25.444 personer. Tilsvarende havde kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande en underbeskæftigelse på 41.671 personer.
Laveste beskæftigelse blandt indvandrere fra Libanon, Somalia, Irak og Syrien
Der er store forskelle i beskæftigelsesniveauet for indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Blandt 30-64-årige var beskæftigelsen lav blandt indvandrere fra Libanon, Somalia, Irak og Syrien. Indvandrere fra Nederlandene og Litauen har derimod de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 35 største indvandrergrupper.
Beskæftigelsesfrekvensen lavest for MENAP+T
Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige indvandrere fra MENAP+T lande var 59 pct. i 2019. Niveauet for indvandrere fra øvrige ikke-vestlige og for indvandrere fra vestlige lande var henholdsvis 73 og 70 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande minder derfor mere om niveauet for indvandrere fra vestlige lande end for MENAP+T. Der ses et tilsvarende billede for relativ fattigdom,
hvor indvandrere fra MENAP+T lande skiller sig tydeligt ud, og havde højere relativ fattigdom i forhold til den øvrige gruppe af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dette skal b.la. ses i sammenhæng med, at indvandrere fra MENAP+T lande i langt overvejende grad får opholdsgrundlag i Danmark med asyl eller familiesammenføring.
Stor variation i uddannelser mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande
Ca. 40 pct. af de 25-64-årige indvandrerne fra Polen og Bosnien-Hercegovina havde en erhvervsfaglig uddannelse i 2020. Det gjorde sig gældende for mellem 14 og 18 pct. af indvandrerne fra Pakistan, Storbritannien, Iran, Rumænien og Irak. Blandt indvandrere fra Syrien var det 7 pct., der havde en erhvervsfaglig uddannelse.
36 pct. af de tyske indvandrere har en lang videregående uddannelse
Blandt indvandrere fra Rumænien, Litauen, Polen, Pakistan og Iran havde mellem 14 og 22 pct. en lang videregående uddannelse, hvilket var mere end blandt personer med dansk oprindelse, hvor andelen var 14 pct. De største andele var dog blandt indvandrere fra Tyskland, hvor hele 36 pct. havde en lang videregående uddannelse.
Variationen i indvandrernes uddannelsesniveau skal ses i lyset af deres opholdsgrundlag
Variationen i uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for at indvandre til Danmark. Fx havde 48 pct. af de indvandrere, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, en lang videregående uddannelse. Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag. I
denne gruppe havde 3 pct. en lang videregående uddannelse.
Beskæftigelsen er høj blandt indvandrere, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse i Danmark
Indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, havde højere beskæftigelse end indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har taget deres uddannelse i udlandet. Indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, er typisk også indvandrere, som har været i Danmark relativt længe. Derfor er der også en vis selektion i forhold til hvilke indvandrere, der afslutter en uddannelse
i Danmark.
Færre har afsluttet en uddannelse blandt 30-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande
Blandt 30-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande havde 58 pct. af mændene og 73 pct. af kvinderne afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 76 og 83 pct
Andel under uddannelse på niveau med dansk oprindelse blandt 22-årige
I 2020 var andelen af 22-årige under uddannelse 54 pct. blandt mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande og 71 pct. blandt kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelene lå på niveau med personer med dansk oprindelse.
Mandlige somaliske efterkommere er oftest hverken i uddannelse eller beskæftigelse
Der er flere 20-29-årige mænd og kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse i 2019. Blandt de 30-årige var det 25 pct. af de kvindelige og 23 pct. af de mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande. For personer med dansk oprindelse var det henholdsvis 17 og 15 pct. af kvinder og mænd, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse.
Ikke-vestlige efterkommere får lavere karakterer
Drenge og piger med dansk oprindelse fik højere karakterer i de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med indvandrere og efterkommere. Dog havde efterkommere fra vestlige lande næsten samme karaktergennemsnit som personer med dansk oprindelse. Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår (2016-2020), var karaktergennemsnittet for drenge og piger med dansk oprindelse 6,9 og 7,7. De tilsvarende niveauer for de efterkommere fra ikke-vestlige lande var 5,6 og 6,4.
Især store forskelle i matematik og dansk læsning
Blandt de forskellige prøvefag er det i matematik og dansk læsning, at de største karakterforskelle mellem drenge og piger med dansk oprindelse og efterkommere fra ikke-vestlige lande findes.
Laveste karakterer blandt tyrkiske og libanesiske efterkommere og højest blandt vietnamesiske efterkommere
Der er store forskelle mellem oprindelseslandene inden for gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande. Blandt både drengene og pigerne var det de vietnamesiske efterkommere, som klarer sig bedst, med karaktergennemsnit på 7,2 og 8,1, mens det var de tyrkiske og libanesiske efterkommere, som havde de laveste karaktergennemsnit. Blandt drengene lå de på 4,9 for de tyrkiske efterkommere og på 5,0 for de libanesiske efterkommere, mens niveauerne var lidt højere blandt pigerne med 5,6
for de libanesiske og 5,8 for de tyrkiske efterkommere.
Størst stigning i indkomst for personer med dansk oprindelse
Den gennemsnitlige indkomst for 30-59-årige indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande er fra 2009 til 2019 steget fra henholdsvis 348.000 til 377.000 og 260.000 til 286.000. Den største stigning er dog sket for personer med dansk oprindelse, hvor indkomsten er steget fra 401.000 til 464.000.
Mandlige indvandrere fra Storbritannien havde den største indkomst i 2019
Opdelt på oprindelsesland havde 20-59-årige mandlige indvandrere fra Storbritannien den højeste indkomst før skat i Danmark i 2019. Deres samlede gennemsnitlige indkomst var på 488.900 kr. før skat.
Offentlig forsørgelse udgør en stor del af indkomsten for nogle mandlige indvandrere
Mandlige indvandrere fra Syrien, Eritrea, Somalia og Bulgarien havde i 2019 en årlig indkomst før skat, der var lavere end 250.000 kr. Heraf kom mellem 10 og 36 pct. af indkomsten fra offentlig forsørgelse. Personer med dansk oprindelse havde en gennemsnitlig indkomst på 451.400 kr. før skat.
Kvindelige indvandrere fra en række lande har relativt høje indkomster
Kvindelige indvandrere fra Sverige og Storbritannien havde i 2019 en gennemsnitlig årlig indkomst på henholdsvis 370.000 og 321.000 kr. før skat. Kvindelige indvandrere med oprindelse i Syrien og Pakistan havde en gennemsnitlig årlig indkomst på henholdsvis 141.000 og 195.000 kr. før skat. For kvinder med dansk oprindelse var det 354.000 kr. før skat.
51 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande er placeret i laveste indkomstkvintil
Indkomstfordelingen kan belyses ved at inddele den 30-59-årige befolkning i fem lige store grupper efter størrelsen på deres indkomst (kvintiler). Mens 15 pct. af de 30-59-årige med dansk oprindelse var placeret i den laveste af de fem indkomstgrupper, gjaldt det 51 pct. af de indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande har mindre nettoformue
Blandt de 60-69-årige havde indvandrere med ikke-vestlige og vestlig baggrund henholdsvis en median af nettoformuer på 235.000 kr. og 899.000 kr. Personer med dansk oprindelse havde i 2019 en nettoformue på 1,9 mio.
Laveste nettoformue for 40-49-årige blandt indvandrere fra Syrien
I 2019 havde 40-49-årige indvandrere fra Syrien den klart laveste nettoformue med en median på 10.600 kr. Personer fra Rumænien, Iran og Somalia ligger også lavt med en median af nettoformuer under 100.000 kr. Blandt personer med dansk oprindelse var medianen for nettoformuen på 888.600 kr.
Relativ fattigdom blandt indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande
Det er særligt børn og unge med en ikke-vestlig baggrund, som levede i familier med relativ fattigdom i 2019. De relativt fattige har en indkomst på under 50 pct. af median indkomsten. Udeboende studerende og formuende tælles ikke med som relativt fattige. I aldersgruppen 10-14 år var fx 36 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande og 17 pct. af efterkommere fra ikke-vestlige lande relativt fattige. Omvendt var det 2 pct. blandt personer med dansk oprindelse.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør en relativ høj andel af offentligt forsørgede
Mens indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør 8 pct. af hele den 16-64-årige befolkning, var deres andel af alle 16-64-årige offentligt forsørgede 11 pct. Deres overrepræsentation var særligt stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 15 pct. var indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Andel offentligt forsørgede stiger med alderen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande
For indvandrere fra ikke-vestlige lande stiger andelen af offentlig forsørgede med alderen. For de 25-29-årige var andelen 26 pct., mens det blandt 55-59-årige var 57 pct. Både blandt mænd og kvinder var det indvandrere med oprindelse i Irak, Libanon, Somalia og Syrien, som havde de højeste andele med offentlig forsørgelse. For kvindernes vedkommende var mindst syv ud af ti fra Syrien, Libanon, Somalia og
Irak på offentlig forsørgelse.
Højere kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
Et indeks, der standardiserer efter alder, viser at kriminaliteten i 2020 var 51 pct. højere blandt mandlige indvandrere og 149 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Hvis der yderligere standardiseres for familiens uddannelsesniveau var kriminaliteten henholdsvis 31 pct. og 108 pct. højere
Højest kriminalitet blandt mænd med oprindelse i Libanon
Mandlige libanesiske efterkommere, hvoraf en stor del er efterkommere af statsløse palæstinensere, havde med 376 det højeste kriminalitetsindeks. Indekset er standardiseret efter alder. Mandlige efterkommere med oprindelse i Somalia, Syrien og Marokko havde ligeledes et indeks, der ligger over 300.
Lavest kriminalitet blandt mænd med oprindelse i Indien
Det laveste kriminalitetsindeks havde mandlige indvandrere med oprindelse i Frankrig, Kina, USA og Indien. Deres indeks lå mellem 56 og 61 pct. under gennemsnittet for alle mænd.
31.308 børn af efterkommere i Danmark
Børn af efterkommere er personer, som har mindst én forælder, der er efterkommer og ingen forælder med dansk oprindelse. Der var 31.308 børn af efterkommere 1. januar 2021 – heraf havde 92 pct. ikke-vestlig oprindelse.
Karakterer for børn af efterkommere i grundskolen
Ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøve i 2020 var karaktergennemsnittet for børn af efterkommere fra ikke-vestlige lande 5,7 for drengene og 7,0 for pigerne. De tilsvarende gennemsnit for drenge og piger med dansk oprindelse var højere med 7,1 og 8,0.
Fordelt på oprindelsesland klarer børn af efterkommere sig lidt bedre end efterkommere
Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland var karaktergennemsnittet en smule højere for børn af efterkommere end for efterkommere. For alle oprindelseslande er der dog tale om niveauer, der lå under niveauet for børn med dansk oprindelse.
Læs hele publikationen her.
Læs om Integrationsinfos forebyggende kurser og temadage her.
Hvad er MENAPT landene?
MENAP-landene omfatter Iran, Pakistan, Afghanistan, Syrien, Irak, Libanon, Egypten, Jordan, Kuwait, Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Oman, Qatar, Djibouti, Mauretanien, Yemen, Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Sudan og Somalia og Tyrkiet.
Hvad er negativ social kontrol i forhold til integrationen?
Integrationsinfo er en videns, undervisnings- og konsulentvirksomhed, som har en specialiseret viden om integration af flygtninge, indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene.
Målet med vores arbejde, er en forbedret integration af flygtninge og indvandrere
Vi mener, at en bedre integration skal ses som et samarbejde, med den enkelte flygtning eller indvandrer. For at samarbejdet kan fungere optimalt, er det nødvendigt at de fagprofessionelle bliver klædt på med kulturforståelse til opgaven.
Den kultur og religion flygtninge og indvandrere fra MENAPT-landene har med i bagagen, mener vi, i visse tilfælde, kan barriere for enkeltes integration.
Selvfølgelig udgør kultur og religion ikke en barriere for integration ind i samfundet, hos alle flygtninge og indvandrere.
De fleste klarer integrationen af sig selv, eller med støtte fra fagprofessionelle, foreninger og venners hjælp.
Selv om langt de fleste klare integrationen i løbet af kort tid, har vi også en gruppe, der har svært ved at integrerer sig.
Integrationsinfo´s fokus er på den gruppe af flygtninge og indvandrere vi har svær ved at hjælpe med integration i det danske samfund.
Med over 20 års erfaring med, og studier af gruppes kulturelle normer og værdier, har Integrationsinfo en helt unik indsigt i integrationsudfordringerne.
Vi er specialister i at formidle kulturforståelse, ind i det faglige arbejde med at skabe bedre integration.
Få vores nyhedsbrev
Se et udpluk af vores kurser her
Arbejdet med at bringe flygtninge- og indvandrerkvinder i beskæftigelse
Hvordan udnytter vi den gunstige beskæftigelsessituation, til at bringe flere kvinder fra MENAPT-landene i beskæftigelse, eller tættere på arbejdsmarkedet.
Der er i øjeblikket gang i hjulene i Danmark, og virksomhederne mangler arbejdskraft. Samtidig står mange kvinder fra MENAPT-landene uden for arbejdsmarkedet.
På dette kursus, kan du bliv klogere på indvandrerkvinders beskæftigelses barrierer og potentialer.
Du får indblik i hvilke forhold, der kan påvirke kvindernes beskæftigelsesmuligheder, herunder forhold, der relaterer sig til kvinderne selv, deres nære relationer og sociale netværk, samt de institutionelle og samfundsmæssige rammer de indgår i.
Med udgangspunkt i en dybdegående viden og indsigt, gås der i dybden med de barrierer, som hæmmer ikke-vestlige kvinders arbejdsmarkedstilknytning. Vi ser nærmere på centrale opmærksomhedspunkter, som er vigtige for tilrettelæggelsen af en succesfuld beskæftigelsesindsats for kvinderne.
Det pædagogiske arbejde med småbørn og forældre der har flygtninge og indvandrerbaggrund
Dette praksisnære kursus har fokus på kulturforståelse i det pædagogiske arbejde med småbørn og deres forældre, der har flygtninge og indvandrerbaggrund.
Måden hvorpå småbørn opdrages og stimuleres, er forskellig fra land til land. Derfor er der ofte stor forskel på danske småbørns opdragelse og den opdragelse mange børn med minoritetsbaggrund får. Mange minoritetsforældre, opdrager ubevidst deres børn til at passe ind i den kultur de er flygtet fra. Det kan give de børnene en række kognitive og indlæringsmæssige udfordringer i forhold til etnisk danske børn.
Med udgangspunkt i kulturforståelse undervises der i pædagogiske og metodiske indsatsområder, som skal styrke minoritetsbørns udvikling, trivsel og inklusion. Der sættes ligeledes fokus på forældresamarbejdet, samt hvilken betydning dette har for børnenes trivsel.
Kulturforståelse i arbejdet med negativ social kontrol
Dette kursus er målrettet alle grupper af fagfolk og giver bud på og forslag til redskaber og brugbare metoder, som kan benyttes i arbejdet med social kontrol i minoritetsfamilier, institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner og boligområder.
Social kontrol blandt flygtninge, indvandrere og efterkommere udspringer ofte fra kulturelle og religiøse normer og værdier. Derfor er kulturforståelse i det forebyggende arbejde af social kontrol blandt flygtninge og indvandrere med ikke vestlig baggrund er essentiel. En indsigt i flygtninge og indvandrers kulturer er derfor et vigtigt redskab i at arbejde med social kontrol og æresrelaterede konflikter.
På dette kursus får du dybdegående viden om mekanismerne bag negativ social kontrol, hvordan den påvirker trivsel, læring, udvikling og valg. Formålet er, at du går hjem fra kurset med en bredere forståelsesramme og et solidt fundament, så du har større forudsætninger for at hjælpe unge med minoritetsbaggrund, der enten er underlagt eller selv reproducerer negativ social kontrol.
Forebyggelse af radikalisering hos minoritetsbørn- og unge
Dette specialiserede kursus handler om hvordan vi forebygger religiøs ekstremisme og radikalisering i muslimske miljøer.
For at forstå, hvorfor nogle unge vælger at blive en del af et ekstremistisk religiøst miljø, er det en forudsætning at vi får grundig indsigt i årsagerne hertil.
Kursets formål er at klæde fagprofessionelle på til at forebygge at minoritetsunge tilsutter sig ekstremistiske og radikaliserede religiøse miljøer. Vi skal kende de mekanismer, der kan være medvirkende årsag til at nogle unge udvikler en ekstremistisk tankegang og derved er i farezonen for at blive radikaliseret.
