Indvandrere i Danmark 2022
Publikationen Indvandrere i Danmark 2022, giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst og kriminalitet.
Indvandrere i Danmark udkommer i år for 16. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere.
Indvandrere i Danmark 2022 er en fantastisk publikation at dykke ned i for alle der arbejder med eller interesserer sig for integrationen.
God læselyst
Her er en sammenfatning af publikationen Indvandrere i Danmark 2022:
14 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere
1. januar 2022 udgjorde indvandrere og efterkommere 14 pct. af befolkningen i Danmark. Heraf er andelen af indvandrere på 11 pct., og blandt dem er 57 pct. fra ikkevestlige lande. I løbet af de seneste 30 år er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande de to grupper, der er vokset mest.
Store kommunale forskelle i andel af indvandrere og efterkommer
Overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 21 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden. Ishøj Kommune er med en andel på 43 pct. af befolkningen den kommune, der har den største andel af indvandrere og efterkommere i Danmark. Rebild Kommune har med en andel på 6 pct. den mindste andel
21 pct. af levendefødte børn i 2021 havde mødre, der var indvandrere eller efterkommere
I 2021 var 21 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrere eller efterkommere. Det er en stigning på 13 procentpoint siden 1991, hvor andelen var 8
pct. Den højeste andel findes i Ishøj Kommune, hvor 68 pct. af de levendefødte i 2021 havde en mor, der var enten indvandrer eller efterkommer.
I 2021 udgjorde arbejde og uddannelse 70 pct. af indvandredes opholdsgrundlag
Sammensætningen af indvandrernes opholdsgrundlag har ændret sig markant siden 1997. Blandt indvandrede i 2021, som er født i udlandet og som havde ikke-nordisk
statsborgerskab, havde 70 pct. arbejde og uddannelse som opholdsgrundlag. Blot 6 pct. af indvandrerne havde asyl og familiesammenføring som opholdsgrundlag. I
1997 var omvendt halvdelen af opholdstilladelserne asyl og familiesammenføring, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde og uddannelse.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande har lavere beskæftigelsesfrekvens men forskellen mindskes
I de seneste år er beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande steget mere end blandt indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. I 1990 var der en forskel på 36 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd med dansk oprindelse og mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. I 2020 er forskellen 14 procentpoint. For kvinder er forskellen faldet fra 44 procentpoint i 1995 hvor forskellen var størst til 23 procentpoint i 2020. Beskæftigelsesniveauet for indvandrere fra ikke-vestlige lande er dog fortsat under niveauerne for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra vestlige lande.
Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 33 pct. mindre beskæftiget end kvinder med dansk oprindelse
Et indeks, der tager højde for forskelle i alderssammensætningen, viser at underbeskæftigelsen var markant højere blandt kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande end blandt mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. For mænd var underbeskæftigelsen på 21 pct., mens den var 33 pct. for kvinderne i 2020, hvis grupperne havde haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som mænd og kvinder med dansk oprindelse.
Underbeskæftigelse i antal personer
Underbeskæftigelsen blandt indvandrere kan også udtrykkes i antal personer. I 2020 var underbeskæftigelsen for mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande på 24.953 personer, mens underbeskæftigelsen for mænd fra vestlige lande var 8.672 personer. Tilsvarende havde kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande en underbeskæftigelse på 40.408 personer og 11.616 for kvinder fra vestlige lande set i forhold til beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse.
Laveste beskæftigelse blandt indvandrere fra Libanon, Somalia, Syrien og Irak
Der er store forskelle i beskæftigelsesniveauet for indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Blandt 30-64-årige var beskæftigelsesfrekvensen lavest blandt indvandrere fra Libanon, Somalia, Syrien og Irak. Indvandrere fra Nederlandene, Litauen og Ukraine har derimod de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 35 største indvandrergrupper.
Beskæftigelsesfrekvensen lavest for MENAP+T
Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige indvandrere fra MENAP+T1 lande var 58 pct. i 2020. Niveauet for mandlige indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande og for indvandrere fra vestlige lande var henholdsvis 72 og 70 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande minder derfor mere om niveauet for indvandrere fra vestlige lande end for MENAP+T. Der ses et tilsvarende billede for relativ fattigdom, hvor indvandrere fra MENAP+T lande skiller sig tydeligt ud, og havde højere relativ fattigdom i forhold til den øvrige gruppe af indvandrere fra ikkevestlige lande. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at indvandrere fra MENAP+T lande i langt overvej overvejende grad får opholdsgrundlag i Danmark med asyl eller familiesammenføring.
Stor variation i uddannelsesniveau
Ca. 43 pct. af 25-64-årige indvandrerne fra Polen havde en erhvervsfaglig uddannelse i 2021. Det gjorde sig gældende for mellem 15-18 pct. af indvandrerne fra Pakistan, Storbritannien, Iran og Irak. Blandt indvandrere fra Syrien var det 8 pct., der havde en erhvervsfaglig uddannelse.
38 pct. af indvandrere fra Tyskland har en lang videregående uddannelse
Blandt indvandrere fra Rumænien, Litauen, Polen, Pakistan og Iran havde mellem 14-23 pct. en lang videregående uddannelse, hvilket var mere end blandt personer med dansk oprindelse, hvor andelen var 14 pct. De største andele var dog blandt indvandrere fra Tyskland, hvor 38 pct. havde en lang videregående uddannelse.
Variationen i indvandrernes uddannelsesniveau skal ses i lyset af deres opholdsgrundlag
Variationen i uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for at indvandre til Danmark. Fx havde 49 pct. af indvandrerne, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, en lang videregående uddannelse. Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag. I denne gruppe havde 3 pct. en lang videregående uddannelse.
Beskæftigelsen er høj blandt indvandrere, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse i Danmark
Indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, havde højere beskæftigelse end indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har taget deres uddannelse i udlandet. For indvandrere fra vestlige lande er det kun for personer med en mellemlang videregående dansk uddannelse, at beskæftigelsen er højere end indvandrere fra vestlige lande med en udenlandsk uddannelse.
Andelen af 30-årige, der har afsluttet en uddannelse er lavere for efterkommere
Blandt 30-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande havde 57 pct. af mændene og 77 pct. af kvinderne afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 76 og 83 pct.
Andel under uddannelse på niveau med dansk oprindelse blandt 22-årige
I 2021 var andelen af 22-årige under uddannelse 52 pct. blandt mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande og 70 pct. blandt kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelene lå på niveau med personer med dansk oprindelse.
Omkring en fjerdedel af 30-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
Der er flere 23-30-årige mandlige og kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse i 2020. Blandt 30-årige var det 28 pct. af kvindelige og 25 pct. af mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande. For personer med dansk oprindelse var det henholdsvis 18 og 15 pct. af kvinder og mænd, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse.
Efterkommere fra ikke-vestlige lande får lavere karakterer
Drenge og piger med dansk oprindelse fik højere karakterer i de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med indvandrere og efterkommere. Dog havde efterkommere fra vestlige lande næsten samme karaktergennemsnit som personer med dansk oprindelse. Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår (2017-2021), var karaktergennemsnittet for drenge og piger med dansk oprindelse 7,0 og 7,9. De tilsvarende niveauer for efterkommere fra ikke-vestlige lande var 5,8 og 6,6.
Især store forskelle i matematik og dansk læsning
Blandt de forskellige prøvefag er det i matematik og dansk læsning, at de største karakterforskelle mellem drenge og piger med dansk oprindelse og efterkommere fra ikke-vestlige lande findes.
Indkomststigning for alle tre grupper siden 2012
Fra 2012 til 2020 er den gennemsnitlige indkomst før skat steget for alle tre herkomstgrupper. Blandt personer med dansk oprindelse er den gennemsnitlige indkomst før skat steget med 18 pct. siden 2012. Til sammenligning er indkomsten blandt indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande steget med henholdsvis 16 og 19 pct.
Mandlige indvandrere fra Indien havde den højeste indkomst i 2020
Opdelt på oprindelsesland var 20-59-årige mandlige indvandrere fra Indien den gruppe med den højeste gennemsnitlige indkomst før skat i Danmark i 2020. Deres samlede gennemsnitlige indkomst var på 528.336 kr. før skat. Mandlige indvandrere fra Syrien, Somalia og Eritrea havde i 2020 i gennemsnit en årlig indkomst før skat, der var lavere end 250.000 kr. Mænd med dansk oprindelse havde en gennemsnitlig indkomst på 470.208 kr. før skat.
Kvindelige indvandrere fra en række lande har relativt høje indkomster
Kvindelige indvandrere fra Sverige og Storbritannien havde i 2020 en gennemsnitlig årlig indkomst på henholdsvis 392.013 kr. og 357.381 kr. før skat. Kvindelige indvandrere fra Syrien og Pakistan havde en gennemsnitlig årlig indkomst på henholdsvis 156.528 kr. og 209.025 kr. før skat. For kvinder med dansk oprindelse var det 373.145 kr. før skat.
Relativt store forskelle i indkomstfordelingen
Indkomstfordelingen kan belyses ved at inddele den 30-59-årige befolkning i fem lige store grupper efter størrelsen på deres indkomst (kvintiler). Mens 15 pct. af 30-59-årige med dansk oprindelse var placeret i den laveste af de fem indkomstgrupper, gjaldt det 50 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande og 31 pct. af indvandrere fra vestlige lande.
Store forskelle i landenes nettoformue
I 2020 havde 40-49-årige indvandrere fra Syrien den klart laveste nettoformue med en median på 17.266 kr. Personer fra Rumænien, Iran og Somalia ligger også lavt med en median for nettoformuer under 130.000 kr. Blandt personer med dansk oprindelse var medianen for nettoformuen på 983.729 kr. Medianen anvendes da målet ikke påvirkes af personer med store formuer (vælger den værdi der ligger præcis i midten af formuefordelingen), modsat gennemsnittet der netop påvirkes af store formuer og dermed kan blive misvisende. Efterkommere fra ikke-vestlige lande klarer sig bedre med hensyn til formue end indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det hænger blandt andet sammen med pensionsformuerne og antallet af opholdsår i Danmark.
Relativ fattigdom blandt indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande
Det er særligt børn og unge fra ikke-vestlige lande, som levede i familier med relativ fattigdom i 2020. De relativt fattige har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Udeboende studerende og formuende tælles ikke med som relativt fattige. I aldersgruppen 10-14 år var fx 42 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande og 17 pct. af efterkommere fra ikke-vestlige lande relativt fattige. Omvendt var det 2 pct. blandt personer med dansk oprindelse.
Relativt mange indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse
Mens indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør 8 pct. af hele den 16-66-årige befolkning, var deres andel af alle 16-66-årige på offentlig forsørgelse 11 pct. Deres overrepræsentation var særligt stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 14 pct. var indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Andel på offentlig forsørgelse stiger med alderen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande
For indvandrere fra ikke-vestlige lande stiger andelen af personer på offentlig forsørgelse med alderen. For 25-29-årige var andelen 25 pct., mens det blandt 55-59-årige var 56 pct. Både blandt mænd og kvinder var det indvandrere fra Irak, Libanon, Somalia og Syrien, som havde de højeste andele med offentlig forsørgelse. For kvindernes vedkommende var over seks ud af ti fra Syrien, Libanon, Somalia og Irak på offentlig forsørgelse.
Højere kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
Et indeks, der standardiserer efter alder, viser at kriminaliteten i 2021 var 55 pct. højere blandt mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande og 153 pct. højere blandt mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt hele den mandlige befolkning. Hvis der yderligere standardiseres for familiens uddannelsesniveau var kriminaliteten henholdsvis 33 pct. og 111 pct. højere.
Lavest kriminalitet blandt mandlige indvandrere fra Indien
Den laveste kriminalitet har mandlige indvandrere fra Kina, Frankrig og Indien. Deres indeks ligger mellem 56 pct. og 58 pct. under gennemsnittet for alle mænd.
Flere lande har høj kriminalitet blandt mandlige efterkommere
Mandlige efterkommere fra Libanon, Somalia, Syrien og Marokko havde, med indeks på over 300 pct. over gennemsnittet for alle mænd, den højeste kriminalitet blandt efterkommere.
Læs hele publikationen Indvandrere i Danmark 2022 her.
Læs om Integrationsinfos forebyggende kurser og temadage her.
Om Integrationsinfo.dk
Integrationsinfo er en socialfaglig kursus- og rådgivningsvirksomhed. Vi har siden 2012 klædt fagprofessionelle på til at forstå og arbejde med, og ikke mindst forebygge sociale problemer blandt udsatte indvandrere og efterkommere.
Det gælder både socialrelaterede problemer der kan opstå i boligområder, institutioner, skoler, uddannelser og på arbejdsmarkedet.
Integrationsinfo arbejder ud fra en interkulturel vinkel. Derfor ser vi også interkulturel viden- og kommunikation som et vigtigt og afgørende redskab for den fagprofessionelle. Både i det forebyggende arbejde, men også som en forudsætning for at finde optimale løsninger og støttemuligheder.
For os, handler den interkulturelle vinkel om at fremme forståelsen for, hvad der kan opstå når to eller flere personer, der hver især har forskellig kulturel baggrund mødes. Kommunikationen og forståelsen i dette møde, vil således være påvirket af personernes kulturelle baggrunde.
Vores interkulturelle fokus, drejer sig således både om kulturforståelse og kommunikation.
Kulturforståelsen handler om de værdier, normer og forventninger, der er med til at forme kommunikationsprocessen mellem fagprofessionelle og borger/elev. Mens kommunikationen er med til at skabe forståelse og enighed, eller i værste fald misforståelse og konflikt.
Interkulturelle kompetencer kan dermed være med til at højne den socialfaglige indsats, samt være med til at fremme et fælles fagligligt fundament blandt kollegaer og samarbejdspartnere.
Integrationsinfo yder også sagssupervision og tilbyder foredrag til skoler, uddannelsessteder og foreninger.
Hvad er MENAPT landene?
MENAP-landene omfatter Iran, Pakistan, Afghanistan, Syrien, Irak, Libanon, Egypten, Jordan, Kuwait, Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Oman, Qatar, Djibouti, Mauretanien, Yemen, Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Sudan og Somalia og Tyrkiet.
Få vores nyhedsbrev
Se et udpluk af vores kurser her
Arbejdet med at bringe flygtninge- og indvandrerkvinder i beskæftigelse
Hvordan udnytter vi den gunstige beskæftigelsessituation, til at bringe flere kvinder fra MENAPT-landene i beskæftigelse, eller tættere på arbejdsmarkedet.
Der er i øjeblikket gang i hjulene i Danmark, og virksomhederne mangler arbejdskraft. Samtidig står mange kvinder fra MENAPT-landene uden for arbejdsmarkedet.
På dette kursus, kan du bliv klogere på indvandrerkvinders beskæftigelses barrierer og potentialer.
Du får indblik i hvilke forhold, der kan påvirke kvindernes beskæftigelsesmuligheder, herunder forhold, der relaterer sig til kvinderne selv, deres nære relationer og sociale netværk, samt de institutionelle og samfundsmæssige rammer de indgår i.
Med udgangspunkt i en dybdegående interkulturel viden og indsigt, gåes der i dybden med de barrierer, som hæmmer ikke-vestlige kvinders arbejdsmarkedstilknytning. Vi ser nærmere på centrale opmærksomhedspunkter, som er vigtige for tilrettelæggelsen af en succesfuld beskæftigelsesindsats for kvinderne.
Arbejde med småbørn og forældre der har flygtninge og indvandrerbaggrund
Dette praksisnære kursus har fokus på det Interkulturelle i det pædagogiske arbejde med småbørn og deres forældre, der har minoritetsbaggrund.
Måden hvorpå småbørn opdrages og stimuleres, er forskellig fra land til land. Derfor er der ofte stor forskel på danske småbørns opdragelse og den opdragelse mange børn med minoritetsbaggrund får. Mange minoritetsforældre, opdrager ubevidst deres børn til at passe ind i den kultur de er flygtet fra. Det kan give de børnene en række kognitive og indlæringsmæssige udfordringer i forhold til etnisk danske børn.
Med udgangspunkt i et interkulturelle, undervises der i pædagogiske og metodiske indsatsområder, som skal styrke minoritetsbørns udvikling, trivsel og inklusion. Der sættes ligeledes fokus interkulturel kommunikation i forældresamarbejdet, samt hvilken betydning dette har for børnenes trivsel.
Kulturforståelse i arbejdet med negativ social kontrol
Dette kursus er målrettet alle grupper af fagfolk og giver bud på og forslag til redskaber og brugbare metoder, som kan benyttes i arbejdet med social kontrol i minoritetsfamilier, institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner og boligområder.
Social kontrol blandt flygtninge, indvandrere og efterkommere udspringer ofte fra kulturelle og religiøse normer og værdier. Derfor er kulturforståelse i det forebyggende arbejde af social kontrol blandt flygtninge og indvandrere med ikke vestlig baggrund er essentiel. En indsigt i flygtninge og indvandrers kulturer er derfor et vigtigt redskab i at arbejde med social kontrol og æresrelaterede konflikter.
På dette kursus får du dybdegående interkulturel viden om mekanismerne bag negativ social kontrol, hvordan den påvirker trivsel, læring, udvikling og valg. Formålet er, at du går hjem fra kurset med en bredere forståelsesramme og et solidt fundament, så du har større forudsætninger for at hjælpe unge med minoritetsbaggrund, der enten er underlagt eller selv reproducerer negativ social kontrol.
Forebyggelse af radikalisering hos minoritetsbørn- og unge
Dette specialiserede kursus handler om hvordan vi forebygger religiøs ekstremisme og radikalisering i muslimske miljøer.
For at forstå, hvorfor nogle unge vælger at blive en del af et ekstremistisk religiøst miljø, er det en forudsætning at vi får grundig indsigt i årsagerne hertil.
Kursets formål er at klæde fagprofessionelle på til at forebygge at minoritetsunge tilsutter sig ekstremistiske og radikaliserede religiøse miljøer. Vi skal kende de mekanismer, der kan være medvirkende årsag til at nogle unge udvikler en ekstremistisk tankegang og derved er i farezonen for at blive radikaliseret.
