Af Henrik Kokborg, integrationsrådgiver og underviser i interkulturelle kompetencer
Børneopdragelse former de normer, værdier og sociale kompetencer, som barnet bærer med sig resten af livet. Den har afgørende betydning for barnets trivsel, læring og evne til at begå sig i samfundet. Derfor er dagtilbuddenes tidlige indsats helt central – især for børn fra hjem med kollektivistiske, hierarkisk/autoritære og æreskulturelle opdragelsesnormer, hvor selvstændighed og dialog sjældent prioriteres.
Kulturel arv: Når opdragelse videreføres over generationer
Mange fagfolk i dagtilbud ser ikke sig selv som en del af integrationsarbejdet. Men når kulturelle opdragelsesnormer videreføres uforandret fra generation til generation, bliver dagtilbuddet det første, og måske vigtigste sted, hvor der kan gribes ind. Her lægges fundamentet for barnets videre udvikling, længe før problemerne bliver synlige i skolen.
Parallelsamfund bør ikke forstås geografisk. Det er værdifællesskaber, hvor opdragelsen sikrer, at børn tilpasses interne sociale strukturer. Her fungerer ære, religiøs lydighed og familieloyalitet som styringsmekanismer. Børn lærer fra en tidlig alder, hvem der bestemmer, hvem der skal adlyde, og hvordan skam og ære regulerer deres adfærd. Ære fungerer ikke kun som social status, men som konkret opdragelsesmetode. Barnet lærer, at det ikke kun skal opføre sig ordentligt for sin egen skyld, men for hele familiens omdømme. Det skaber indre kontrol – og et moralsk fængsel.
Derfor er opdragelsen ikke kun en privat familierelation, men en bærende søjle i parallelsamfundets sammenhængskraft.
Denne artikel bygger på faglig viden og erfaring og viser, hvorfor dagtilbuddet er nøglen til at forebygge social marginalisering – og samtidig styrke børnenes sociale kompetencer og deres evne til at lære og trives i det danske skolesystem.
To forskellige opdragelseskulturer
Den danske opdragelsesmodel bygger på demokratiske og individualistiske værdier. Barnet opdrages til selvstændighed, ansvar og dialog. Fra fødslen ses det som et lærende individ med rettigheder og potentiale.
I parallelsamfundsfamilier bygger opdragelsen derimod på kollektivisme, autoritære hierarkier og æreskultur. Her formes barnet til lydighed og loyalitet over for familien. I de første år (0-5 år) er opdragelsen dog præget af forkælelse og fravær af tydelig rammesætning. Gråd undgås, og barnet bliver sjældent trænet i at blive selvhjulpen.
Pædagoger i dagtilbud møder ofte barnet i den tidlige fase, hvor forkælelse dominerer. Derfor overses de kulturelle mønstre, der senere former barnets sociale rolle og identitet.
Omkring 5-årsalderen skifter opdragelsen karakter. Her begynder den autoritære fase, hvor barnet møder regler, kontrol og straf. Det sker for at sikre, at barnet indordner sig familiens æresbaserede normer.
Manglende stimulation og socialt efterslæb
I danske hjem stimuleres barnet fra fødslen gennem kontakt, leg og rutiner. Det styrker sprog, motorik og selvregulering. I mange parallelsamfundsfamilier anerkendes barnet ikke som egentligt lærende før 3-5-årsalderen. Det stimuleres, trænes- og reguleres ikke. Dermed mangler det:
- Selvregulering
- Samarbejdsevner
- Sproglige færdigheder
- Evnen til behovsudsættelse og empati
Dette børnesyn er fundamentalt forskelligt fra det danske: Hvor vi ser barnet som udviklingsparat og lærende fra fødslen, ser man i parallelsamfundet barnet som uformet, umodent og uden ansvar – indtil det er gammelt nok til at påtage sig sin plads i det hierarkiske æresfællesskab.
Når institutionsstart bliver et kulturchok
Når barnet starter i daginstitution, møder det ofte en verden med helt nye krav og forventninger. Det skal kunne tage tøj på selv, vente på sin tur og samarbejde med både andre børn og voksne. Men mange børn fra parallelsamfund er ikke blevet trænet i disse færdigheder hjemmefra. Samtidig kan forældrene opleve den danske pædagogik som grænseoverskridende og en trussel mod deres egne værdier og normer.
Det skaber misforståelser og konflikter. Pædagoger oplever modstand og frustration, men mangler ofte sprog og redskaber til at arbejde professionelt med forskellene. Mange pædagoger oplever også, at deres pædagogiske intentioner bliver mistolket af forældrene – som om de vil trække barnet væk fra familiens værdier. For nogle forældre er dét at gøre barnet selvstændigt et direkte brud med familiens struktur og ære.
Social kontrol begynder tidligt
Omkring 4-5-årsalderen bliver mange børn aktive bærere af æreskulturen. De irettesætter hinanden, skjuler information for voksne og kontrollerer især pigers adfærd. Det handler ikke om trods. Det er et udtryk for en dybt indlært loyalitet over for familien og dens æresbaserede normer.
Barnets opførsel forbindes direkte med familiens ære. Derfor bliver barnet en del af parallelsamfundets sociale kontrol – også i daginstitutionen. Jeg kalder disse børn “interne normbærere”. De er ikke blot påvirket af æreskulturen. De er dens forlængede arm. De retter, irettesætter og kontrollerer hinanden, allerede i børnehaven.
Dagtilbuddet som kulturelt vendepunkt
Jo tidligere barnet møder pædagoger, der kan støtte dets udvikling, desto større er chancen for at det trives. Dagtilbud er det første sted uden for hjemmet, hvor barnet møder:
- Demokratiske regler
- Ligestilling
- Dialog og medbestemmelse
- Tillid til voksne uden for familien
Det er også her, forældresamarbejdet tager sin begyndelse – ofte i et krydsfelt mellem to forskellige værdisæt. Det kræver både mod og faglighed at tage hul på de normforskelle, der præger opdragelsen – og skabe reel dialog med forældre om, hvordan deres værdier og pædagogernes tilgang kan mødes.
Dagtilbuddet er i praksis det første sted, hvor parallelsamfundets værdier støder sammen med det danske systems normer og forventninger. For nogle familier føles mødet med daginstitutionen som en direkte trussel mod deres kulturelle autoritet, traditionelle opdragelse og æresbaserede hierarki.
Systemet har svigtet dagtilbuddene
Når kulturens betydning overses, bliver børns adfærd let fejltolket. Det fører til misforståelser og konflikter, som skaber mistrivsel – både for barnet og for fællesskabet. Uden den nødvendige kulturelle indsigt risikerer vi at skubbe børn ud i marginalisering, og i værste fald baner det vejen for kriminalitet, radikalisering og en fortsat opretholdelse af parallelsamfund.
I årtier har systemet svigtet dagtilbuddene ved ikke at anerkende kulturens betydning for børns udvikling. Pædagoger står ofte alene uden viden eller redskaber til at arbejde professionelt med kulturelt betinget adfærd. Det er ikke deres skyld, men et resultat af politisk berøringsangst og en faglig kultur, der alt for længe har vendt blikket væk fra kulturens rolle.
Så længe vi undlader at tage kulturforskelle alvorligt i børns tidlige år, vil vi fortsætte med at fejltolke adfærd, miste børn i mistrivsel – og lægge kimen til sociale problemer, vi først opdager alt for sent.
Derfor skal vi begynde her
Fagfolk i dagtilbud arbejder med det vigtigste fundament: barnets tidlige udvikling og læring. Det er her, grundlaget for sociale kompetencer, læringsparathed og trivsel lægges. Hvis vi vil sikre, at børn fra parallelsamfund får reelle muligheder i det danske samfund, skal indsatsen starte her – ikke i skolen, ikke i jobcenteret, men i vuggestuen og børnehaven.
Det kræver mere end god vilje. Det kræver faglig viden, sproglige redskaber og modet til at italesætte det, mange undgår: at kulturforskelle i opdragelse har stor betydning for børns udvikling og trivsel.
Kursus: Kulturel forståelse i arbejdet med 0-6-årige børn med MENAPT-baggrund
Effektiv integration kræver mere end gode intentioner
Integration lykkes ikke alene gennem velmenende indsatser. Den kræver dyb forståelse af de kulturelle og religiøse normer og værdier, som mange indvandrere og efterkommere fra kollektivistiske, æresstyrede og patriarkalske miljøer er formet af.
Her opstår et vedvarende spændingsfelt mellem velfærdsstatens individualistiske rammer, og den familiekollektivistiske- og æresbaserede logik, der præger mange parallelsamfund. Dette kulturelle krydspres skaber dagligt udfordringer for fagfolk i mødet med børn, unge og familier.
Jeg tilbyder rådgivning, faglig sparring, analyser, undervisning mv. til fagpersoner, ledere og beslutningstagere, der ønsker at:
-
Forstå mekanismerne i parallelsamfund
-
Justere metoder og faglige tilgange
-
Handle mere effektivt i komplekse integrationssager
Rådgivningen bygger på 25+ års erfaring med integration, social kontrol og kulturforskelle – og tager altid udgangspunkt i jeres konkrete virkelighed og lokale udfordringer.
Ydelser:
Få praksisnær viden, stærke analyser og konkrete løsninger.
