Indvandrere i Danmark 2023
Publikationen fra Danmarks Statistik giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet.
Indvandrere i Danmark udkommer i år for 17. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere.
Her er en sammenfatning:
15 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere
1. januar 2023 udgjorde indvandrere og efterkommere 15 pct. af befolkningen i Danmark. Heraf er andelen af indvandrere på 12 pct., og blandt dem er 58 pct. fra ikke-vestlige lande. I løbet af de seneste 30 år er antallet indvandrere og efterkommere fra både vestlige- og ikke-vestlige lande steget. Den største stigning er sket blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Store kommunale forskelle i andel indvandrere og efterkommere
Med en andel på 22 pct. af befolkningen bor der relativt flest indvandrere og efterkommere i Region Hovedstaden. I Region Nordjylland bor der færrest med 10 pct.
Blandt kommunerne har Ishøj Kommune den højeste andel indvandrere og efterkommere med 44 pct., mens Rebild Kommune har den laveste med 7 pct.
Lavere samlet fertilitet for indvandrere end for kvinder med dansk oprindelse
Indvandrere har samlet set en lavere samlet fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. For indvandrere er den samlede fertilitet 1.531, mens den for efterkommere er 1.729. Den samlede fertilitet for kvinder med dansk oprindelse er 1.722 i 2022. Den samlede fertilitet angiver hvor mange børn 1000 kvinder vil få i løbet af hele deres fødedygtig alder, hvis de føder netop så mange børn som svarer til det nuværende års fertilitetsniveau.
68 pct. af mødre fra Ishøj kommune var enten indvandrer eller efterkomme
Børn født af mødre, der er indvandrer eller efterkommer er meget ulige fordelt i landet. 68 pct. af de levendefødte i Ishøj Kommune i 2022 har en mor, der er enten indvandrer eller efterkommer, mens det gælder 8 pct. af børnene, der er født i Rebild Kommune.
En stigende andel indvandrere kommer til landet for at arbejde
En stigende andel indvandrere kommer til landet for at arbejde. Mens den generelle indvandrerbefolkning er steget med 53 pct. er indvandrerbefolkningen, hvor opholdsgrundlaget er arbejde, steget med 110 pct. de seneste ti år.
Stigende andel indvandrere og efterkommere i fremtiden
Antallet af indvandrere og efterkommere forventes at vokse mere end antallet af personer med dansk oprindelse. Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning vil indvandrere og efterkommere udgøre 22 pct. i 2070 mod 15 pct. i dag.
Stigning i beskæftigelsen blandt indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande
Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen. Med beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 68 pct. for mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande og 57 pct. for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande i 2021 er beskæftigelsesniveauerne dog fortsat under niveauerne for personer med dansk oprindelse, men forskellen er mindsket de seneste år. Beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder var for personer med dansk oprindelse henholdsvis 80,6 og 77,9 i 2021.
Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande har den laveste beskæftigelse set i forhold til personer med dansk oprindelse
Et indeks, der tager højde for forskelle i alderssammensætningen viser, at beskæftigelsen er lavere blandt mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande og blandt kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande, set i forhold til beskæftigelsen blandt personer med dansk oprindelse. For mændene ligger beskæftigelsesindekset på 82 pct., mens kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande har et indeks på 71 pct. For indvandrerne fra vestlige lande er er indekset højere – for mænd 91 pct. og 87 pct. for kvinder.
Efterkommere ligger tæt på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse
Beskæftigelsesindekset blandt mandlige og kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande var i 2021 henholdsvis 90 pct. og 95 pct. sammenlignet med personer med dansk oprindelse. Efterkommere fra vestlige lande ligger med et indeks på 92 pct. for mænd og 95 pct. for kvinder ligeledes tæt på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse.
Stor forskel i beskæftigelse indvandrere fra forskellige lande
Der er store forskelle mellem indvandrere fra forskellige lande. Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen meget lav for indvandrere fra Libanon, Somalia, Irak og Syrien. Indvandrere fra Nederlandene, Ukraine og Litauen ligger derimod i toppen med nogle af de højeste beskæftigelsesfrekvenser.
Høj andel af mandlige og kvindelige indvandrere er beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen og branchen Rejsebureauer,
rengøring og anden operationel service
Ses på indvandrernes beskæftigelse fordelt efter brancher, så er over hver tredje mandlige medarbejder (37 pct.) beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen indvandrer, mens det gælder for 23. pct. af de beskæftigede i Landbrug, skovbrug og fiskeri. For kvinder er indvandrere en stor andel af de beskæftigede i branchen Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Her er hver tredje medarbejder indvandrer. En høj andel kvindelige indvandrere findes ligeledes i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri (32 pct.).
Større andel med dansk oprindelse har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til indvandrere
For de 25-64-årige har en større andel med dansk oprindelse afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen er 39 pct. mod 25 pct. for mandlige indvandrere fra vestlige lande og 17 pct. for mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Blandt kvindelige indvandrere er andelen, der har en erhvervsfaglig uddannelse også noget lavere end for kvinder med dansk oprindelse.
Stort set samme andel indvandrere med en lang videregående uddannelse fra ikke-vestlige lande som for personer med dansk
oprindelse
Blandt indvandrere fra vestlige lande er der 25 pct. af mændene og 32 pct. af kvinderne, der har en lang videregående uddannelse. Det er andele, der er ca. dobbelt så høje som for personer med dansk oprindelse, hvor 14 pct. af mændene og 16 pct. af kvinderne har en lang videregående uddannelse. Andelene for indvandrere fra ikkevestlige lande ligger derimod på nogenlunde samme niveau som mænd og kvinder med dansk oprindelse.
Stor variation i uddannelsessammensætningen i de forskellige lande
Når 25-64-årige indvandrere fordeles efter oprindelsesland ses en variation i uddannelsessammensætningen mellem indvandrere fra de forskellige lande. Fx har 42 pct. af indvandrere fra Polen og 37 pct. fra Bosnien-Hercegovina en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt personer med dansk oprindelse ligger andelen på 35 pct. Omvendt har indvandrere fra Indien og Syrien de laveste andele med en erhvervsuddannelse på henholdsvis 4 pct. og 9 pct.
Høj andel indvandrere fra Indien med en lang videregående uddannelse
Indvandrere fra Indien har derimod sammen med indvandrere fra Tyskland de højeste andele med en lang videregående uddannelse med henholdsvis 48 pct. og 38 pct. mod 15 pct. for personer med dansk oprindelse. Lavest ligger indvandrere fra Tyrkiet og Syrien med andele på henholdsvis 5 pct. og 4 pct.
Variationen i indvandrernes uddannelsesniveau skal ses i lyset af deres opholdsgrundlag
Variationen i uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra forskellige lande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for at indvandre til Danmark. Fx havde 48 pct. af indvandrerne, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag en lang videregående uddannelse. Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag. I denne gruppe havde 10 pct. en lang videregående uddannelse.
Større andel mandlige indvandrere og efterkommere uddanner sig inden for sundhed og teknik
I forhold til alle mænd under uddannelse i alderen 20-29 år er 18 pct. indvandrere og efterkommere, mens de resterende 82 pct. er mænd med dansk oprindelse. Inden for hver uddannelseskategori er en større andel end gennemsnittet af de mandlige indvandrere og efterkommere i gang med uddannelser inden for sundhed og teknik.
Større andel kvindelige indvandrere og efterkommere uddanner sig primært inden for sundhed
Kvindelige indvandrere og efterkommere udgør 19 pct. af alle 20-29-årige kvinder, der er under uddannelse. Inden for de enkelte uddannelser er en større andel end gennemsnittet af de kvindelige indvandrere og efterkommere i gang med uddannelser primært inden for sundhed.
Fire kommuner har gymnasier, hvor andel indvandrere og efterkommere samlet er på over 50 pct
I kommunerne Ishøj, Hvidovre, Høje-Taastrup og Herlev er andelen af indvandrere og efterkommere på almen- og erhvervsgymnasier over 50 pct. Den højeste andel med 65 pct. findes i Ishøj Kommune. For landet som helhed er andelen af indvandrere og efterkommere på almen og erhvervsgymnasier på 13 pct., heraf har 26 af de kommuner der tilbyder en gymnasial uddannelse en andel der ligger over gennemsnittet, mens 63 kommuner har en andel under landsgennemsnittet.
Højeste gennemsnitskarakterer i gymnasiet blandt kvinder med dansk oprindelse og kvindelige efterkommere fra vestlige lande
De højeste gennemsnitskarakterer for studenter ses blandt kvinder med dansk oprindelse (7,8) samt kvindelige efterkommere fra vestlige lande (7,7). For mændene er det de samme grupper, der har de højeste gennemsnitskarakterer, dog ligger de med 7,0 og 7,2 noget lavere end kvinderne. De laveste gennemsnitskarakterer for studenter findes generelt blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande med et gennemsnit på 6,2 for kvinderne og 5,5 for mændene.
Drenge og piger med dansk oprindelse samt efterkommere fra vestlige lande får de højeste gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøver
Drenge og piger med dansk oprindelse samt efterkommere fra vestlige lande får de højeste gennemsnitskarakterer ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver. Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår, er karaktergennemsnittet for drenge og piger med dansk oprindelse henholdsvis 7,1 og 8,0, mens gennemsnittet for efterkommere fra vestlige lande er henholdsvis 7,2 og 7,9. For efterkommere fra ikke-vestlige lande, som udgør den største gruppe af efterkommere, er gennemsnittet 5,9 for drenge og 6,8 for piger.
Indkomststigning til alle tre grupper siden 2011
Fra 2011 til 2021 er den gennemsnitlige indkomst før skat steget for alle tre herkomstgrupper. Blandt personer med dansk oprindelse er den gennemsnitlige indkomst før skat steget med 22 pct. siden 2011. Til sammenligning er indkomsten blandt indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande steget med henholdsvis 20 og 25 pct.
Mandlige indvandrere fra USA havde den højeste indkomst i 2021
20-59-årige mandlige indvandrere fra USA havde den højeste indkomst i Danmark i 2021. Deres samlede gennemsnitlige indkomst var på 605.200 kr. før skat. Det er mere end mænd med dansk oprindelse, der havde en gennemsnitlig indkomst på 498.800 kr. før skat
Kvindelige indvandrere fra en række lande har relativt høje indkomster
Kvinder har generelt lavere indkomster end mænd. Kvindelige indvandrere fra Sverige og USA havde i 2021 de højeste gennemsnitlige årlig indkomster på henholdsvis
414.700 kr. og 388.300 kr. før skat. Kvinder med dansk oprindelse havde en gennemsnitlig indkomst på 387.600 kr. før skat.
Stor andel indvandrere i laveste indkomstgruppe
Indkomstfordelingen er en indikator for, hvor lige eller ulige et samfund er. Indkomstfordelingen kan belyses ved at inddele den 30-59-årige befolkning i fem lige store grupper efter størrelsen på deres indkomst (kvintiler). 40.915 indvandrere fra vestlige lande og 105.282 indvandrere fra ikke-vestlige lande befandt sig i det laveste kvintil i 2021. Det svarer til 30 pct. af indvandrere fra vestlige lande og 47 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande. For personer med dansk oprindelse var det 16 pct., der befandt sig i laveste kvintil.
Større andel indvandrere fra vestlige lande i den højeste indkomstgruppe
Indkomstfordelingen blandt indvandrere fra vestlige lande er generelt mere jævnt fordelt i alle fem kvintiler end for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Blandt andet var der 22.259 indvandrere fra vestlige lande i øverste kvintil. Det svarer til 16 pct. af alle 30-59-årige indvandrere fra vestlige lande. Modsat var der 7 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der var placeret i øverste kvintil. For personer med dansk oprindelse er det 22 pct., der er placeret i øverste kvintil.
Store forskelle i landenes nettoformue
Indvandrerne har i langt mindre omfang formue i form af reale aktiver, såsom ejerbolig og sommerhus. Det slår igennem på gældssiden, idet indvandrerne har meget mindre gæld i form af lån i fast ejendom. Ser man konkret på boligejerskab, så var det 3 pct. af 40-49-årige indvandrere fra Somalia, som bor i en familie, der ejer deres egen helårsbolig eller andelsbolig. Det samme gælder for 37 pct. af indvandrerne fra Tyrkiet. Blandt 40-49-årige personer med dansk oprindelse og indvandrere fra vores nabolande var det mellem 67-72 pct., som ejer deres primære bolig i 2021.
Relativ fattigdom blandt indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande
Det er særligt børn og unge fra ikke-vestlige lande, som lever i familier med relativ fattigdom. I aldersgruppen 10-14 år er 38 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande og 15 pct. af efterkommere fra ikke-vestlige lande relativt fattige. Omvendt er det 2 pct. blandt personer med dansk oprindelse.
Relativt flere indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse
Mens indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør 9 pct. af alle 16-67-årige i befolkningen, er deres andel af 16-67-årige på offentlig forsørgelse 11 pct. Indvandrere fra vestlige lande udgør 6 pct. af hele den 16-67-årige befolkning, mens deres andel på offentlig forsørgelse er 4 pct.
Andel på offentlig forsørgelse stiger mere med alderen
For indvandrere fra ikke-vestlige lande stiger andelen på offentlig forsørgelse med alderen. Særligt fra 50-54-årige og frem har indvandrere fra ikke-vestlige lande de højeste andele på offentlig forsørgelse. For 50-54-årige er andelen 43 pct. mod 19 pct. for personer med dansk oprindelse. I alderen 60-67 år er andelen 68 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande mod 37 pct. for personer med dansk oprindelse.
Højere kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er yngre end personer med dansk oprindelse. Det er et forhold, der bør tages højde for, når man sammenligner kriminalitet imellem forskellige grupper. Et indeks, der standardiserer for alder viser, at kriminaliteten i 2022 er 44 pct. højere blandt mandlige indvandrere fra ikkevestlige lande og 137 pct. højere blandt mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt hele den mandlige befolkning.
Lavest kriminalitet blandt mandlige indvandrere fra Frankrig og højest blandt mandlige efterkommere fra Libanon
Den laveste kriminalitet har mandlige indvandrere fra Frankrig, Kina og Indien. Deres indeks ligger mellem 57 pct. og 61 pct. under gennemsnittet for alle mænd. Mandlige efterkommere fra Libanon, hvoraf en del er efterkommere af statsløse palæstinensere, har med 370 det højeste kriminalitetsindeks blandt de undersøgte lande, når der er standardiseret for alder. Mandlige efterkommere fra Somalia og Syrien har ligeledes et indeks, der ligger på 300 eller derover.
Læs hele publikationen her.
Læs om Integrationsinfos forebyggende kurser og temadage her.
Udforsk Henrik Kokborgs Indflydelsesrige bidrag til Integrationsdialogen: Radioprogrammer, TV-udsendelser, Podcasts, artikler og kronikker
Oplev et varieret udvalg af radioprogrammer, TV-udsendelser og podcasts, hvor Henrik Kokborg fra Integrationsinfo.dk har været en aktiv medvirkende stemme. Gå på opdagelse i en verden af indsigtsfulde debatindlæg og anmeldelser fra anerkendte fagblade, der kaster lys over Henrik Kokborgs bidrag til samtalen om integration. Lyt, lær og få et dybere indblik i emnerne gennem en række medieplatforme, der afspejler hans engagement og ekspertise.
Hvem er Integrationsinfo:
Integrationsinfo er din foretrukne partner inden for viden, undervisning og konsultation, med specialisering i at styrke interkulturelle kompetencer blandt fagfolk. Med mere end 12 års erfaring har vi med succes undervist og rådgivet en bred vifte af sociale faggrupper, lærere, politi, humanitære organisationer, politikere og arbejdspladser.
Vores mål er tydeligt defineret: Vi arbejder hen imod en forbedret integration af flygtninge, indvandrere og efterkommere, samt en mere effektiv social indsats i udsatte minoritetsfamilier.
Vi tror på, at optimal integration opnås gennem et tæt samarbejde med den enkelte flygtning eller indvandrer. For at sikre dette samarbejde fungerer optimalt, er det afgørende at styrke de fagprofessionelles interkulturelle kompetencer.
Vi erkender, at kultur og religion, som flygtninge og indvandrere fra MENAPT-landene bringer med sig, i visse tilfælde kan udgøre barrierer for integration eller være indirekte årsager til sociale udfordringer. Selvom kultur og religion ikke udgør en universel barriere, er vores fokus at støtte dem, der har behov for ekstra hjælp til integration i det danske samfund.
Med over 23 års erfaring og dybdegående studier af kulturelle normer og værdier i forskellige grupper, har Integrationsinfo en unik indsigt i integrationsudfordringerne. Vi specialiserer os i at formidle kulturforståelse og integrere det direkte i det praksisnære arbejde. Kontakt os for skræddersyede løsninger, der fremmer en vellykket integration og social trivsel.
Få vores nyhedsbrev
Se et udpluk af vores kurser her
Arbejdet med at bringe flygtninge- og indvandrerkvinder i beskæftigelse
Hvordan udnytter vi den gunstige beskæftigelsessituation, til at bringe flere kvinder fra MENAPT-landene i beskæftigelse, eller tættere på arbejdsmarkedet.
Der er i øjeblikket gang i hjulene i Danmark, og virksomhederne mangler arbejdskraft. Samtidig står mange kvinder fra MENAPT-landene uden for arbejdsmarkedet.
På dette kursus, kan du bliv klogere på indvandrerkvinders beskæftigelses barrierer og potentialer.
Du får indblik i hvilke forhold, der kan påvirke kvindernes beskæftigelsesmuligheder, herunder forhold, der relaterer sig til kvinderne selv, deres nære relationer og sociale netværk, samt de institutionelle og samfundsmæssige rammer de indgår i.
Med udgangspunkt i en dybdegående viden og indsigt, gås der i dybden med de barrierer, som hæmmer ikke-vestlige kvinders arbejdsmarkedstilknytning. Vi ser nærmere på centrale opmærksomhedspunkter, som er vigtige for tilrettelæggelsen af en succesfuld beskæftigelsesindsats for kvinderne.
Det pædagogiske arbejde med småbørn og forældre der har flygtninge og indvandrerbaggrund
Dette praksisnære kursus har fokus på kulturforståelse i det pædagogiske arbejde med småbørn og deres forældre, der har flygtninge og indvandrerbaggrund.
Måden hvorpå småbørn opdrages og stimuleres, er forskellig fra land til land. Derfor er der ofte stor forskel på danske småbørns opdragelse og den opdragelse mange børn med minoritetsbaggrund får. Mange minoritetsforældre, opdrager ubevidst deres børn til at passe ind i den kultur de er flygtet fra. Det kan give de børnene en række kognitive og indlæringsmæssige udfordringer i forhold til etnisk danske børn.
Med udgangspunkt i kulturforståelse undervises der i pædagogiske og metodiske indsatsområder, som skal styrke minoritetsbørns udvikling, trivsel og inklusion. Der sættes ligeledes fokus på forældresamarbejdet, samt hvilken betydning dette har for børnenes trivsel.
Grundkursus om negativ negativ social kontrol
Dette kursus er målrettet alle grupper af fagfolk og giver bud på og forslag til redskaber og brugbare metoder, som kan benyttes i arbejdet med social kontrol i minoritetsfamilier, institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner og boligområder.
Social kontrol blandt flygtninge, indvandrere og efterkommere udspringer ofte fra kulturelle og religiøse normer og værdier. Derfor er kulturforståelse i det forebyggende arbejde af social kontrol blandt flygtninge og indvandrere med ikke vestlig baggrund er essentiel. En indsigt i flygtninge og indvandrers kulturer er derfor et vigtigt redskab i at arbejde med social kontrol og æresrelaterede konflikter.
På dette kursus får du dybdegående viden om mekanismerne bag negativ social kontrol, hvordan den påvirker trivsel, læring, udvikling og valg. Formålet er, at du går hjem fra kurset med en bredere forståelsesramme og et solidt fundament, så du har større forudsætninger for at hjælpe unge med minoritetsbaggrund, der enten er underlagt eller selv reproducerer negativ social kontrol.
Forebyggelse af radikalisering hos minoritetsbørn- og unge
Dette specialiserede kursus handler om hvordan vi forebygger religiøs ekstremisme og radikalisering i muslimske miljøer.
For at forstå, hvorfor nogle unge vælger at blive en del af et ekstremistisk religiøst miljø, er det en forudsætning at vi får grundig indsigt i årsagerne hertil.
Kursets formål er at klæde fagprofessionelle på til at forebygge at minoritetsunge tilsutter sig ekstremistiske og radikaliserede religiøse miljøer. Vi skal kende de mekanismer, der kan være medvirkende årsag til at nogle unge udvikler en ekstremistisk tankegang og derved er i farezonen for at blive radikaliseret.
