Integrationsinfo er en specialiseret socialfaglig virksomhed, der siden 2012 har arbejdet med parallelsamfunds- og integrationsproblematikker.
Vores primære opgave er at udruste fagfolk med nødvendig viden og værktøjer til at forstå og håndtere sociale udfordringer blandt udsatte indvandrere og efterkommere. Vi fokuserer på at forebygge parallelsamfundsproblematikker i boligområder, institutioner, skoler, uddannelsessteder og arbejdspladser med en interkulturel tilgang.
Interkulturel viden og kommunikation
Interkulturel viden og kommunikation er afgørende for at finde optimale løsninger til parallelsamfunds- og integrationsproblematikker. Vores tilgang handler om at fremme forståelsen for, hvad der sker, når mennesker med forskellige kulturelle baggrunde mødes. Kommunikation og forståelse i disse møder påvirkes af deltagerne kulturelle og religiøse baggrunde.
Vi fokuserer på kultur- og religionsforståelse samt kommunikation. Det handler om at forstå værdier, normer og forventninger, der påvirker kommunikationsprocessen mellem fagfolk og borgere/elever. Interkulturel kommunikation er nøglen til at opnå gensidig forståelse og mindske misforståelser og konflikter.
Ved at udvikle interkulturelle kompetencer kan vi forbedre den socialfaglige indsats og fremme et fælles fagligt fundament blandt kollegaer og samarbejdspartnere.
Sagssupervision, foredrag og vidensdeling
Ud over rådgivning og undervisning tilbyder Integrationsinfo også sagssupervision i komplicerede sager. Vi afholder desuden foredrag om forskellige emner såsom parallelsamfundsproblematikker, flygtninge, religiøs radikalisering, og kriminalitet i udsatte boligområder.
Vi har også bidraget aktivt til tv-dokumentarer, film, radioprogrammer, debatter og podcasts om emnet samt skrevet artikler og kronikker i aviser og fagblade for at dele vores viden og erfaringer.