Fra individuel straf til kollektiv logik: Hvorfor vi fejler i kampen mod klankriminalitet
Af Henrik Kokborg,integrationsrådgiver, underviser og oplægsholder med speciale i parallelsamfund og klanbaseret kriminalitet.
Debatten om hårdere straffe raser. Regeringen ønsker at skærpe straffen for blandt andet vold, og mange støtter op med ønsket om konsekvens og retfærdighed. Men spørgsmålet er, om straf i sig selv virker. Særligt når vi taler om slægts- og klanbaseret kriminalitet i parallelsamfund.
Set med mine faglige briller er problemet ikke kun lovbruddene. Det er det sociale og kulturelle system, som understøtter og legitimerer kriminaliteten.
Kriminalitet som en kollektiv norm og ikke en individuel afvigelse
I majoritetssamfundet bygger vores straffe- og resocialiseringstanker på en forestilling om det selvbestemmende individ. Man begår kriminalitet som et personligt valg, og man kan ændre adfærd gennem oplysning, konsekvens og støtte. Men sådan fungerer det ikke i parallelsamfund med kollektivistiske, hierarkiske og æresstyrede strukturer.
Her er kriminalitet ofte integreret i familiekulturen. Det er ikke blot et afvigende valg. Det er en funktion, en forventning, en vej til ære og anerkendelse i klanens og miljøets hierarki. Den, der kommer i fængsel, kan endda styrke sin status. Det alene gør straf ineffektiv som forebyggelse.
Den sorte økonomi og fællesskabets infrastruktur
De multikriminelle familieklaners magt hviler ikke kun på vold og trusler, men på deres økonomiske og sociale funktion i parallelsamfundet. Den sorte kontantøkonomi fungerer som en slags uformel velfærdsstat. Man hjælper sine egne, sikrer forsørgelse og belønner loyalitet. Kontanter er magt. Og kriminaliteten er ikke kun mål. Den er også midlet til at opretholde denne uformelle orden.
Når staten straffer individet, forstyrrer det ikke nødvendigvis den kollektive struktur. Ofte overtager et andet familiemedlem blot rollen, og den økonomiske maskine kører videre.
Fejldiagnosen, og konsekvensen
Vi har i årtier bygget vores forebyggelsesindsats på den socioøkonomiske forklaringsmodel. Fattigdom, manglende uddannelse og social udsathed fører til kriminalitet. Det er sandt i nogle tilfælde, men ikke i klankriminalitetens verden. Her skyldes kriminaliteten i langt højere grad kultur, magt og struktur.
Metoder og indsatser, der er udviklet til unge opdraget i et demokratisk og individualistisk miljø, hvor frihed, refleksion og valg er bærende elementer, virker ikke effektivt i et kollektivistisk, autoritært og æresstyret miljø. Her bestemmer familien, ikke individet. Og den, der vælger individets vej, risikerer social udstødelse.
Hvornår virker straf, og hvornår virker det ikke?
Straffen virker, når den opleves som et brud med både personlige og sociale normer. Men i parallelsamfundets klanstrukturer er normerne nogle helt andre. Her styrker fængselsophold ofte individets status. Man har “taget sin straf” og opnår dermed øget ære og respekt. Det handler ikke om skyld og anger, men om offerrolle, styrke og gruppens opbakning.
Hvis straf alene skal gøre en forskel, må den være en del af en større strategi, der ikke kun sigter mod individet, men mod det kollektive system, som beskytter og belønner kriminaliteten.
Vejen frem er mere end straf
Selvfølgelig skal vi straffe hårdt og konsekvent. Det er nødvendigt. Men det er ikke nok. Hvis vi vil bryde mønstret, må vi:
- Forstå den kulturelle virkelighed bag kriminaliteten: Klanloyalitet, æreslogik og kollektiv magt.
- Sætte ind tidligt med kulturelt realistiske forebyggelsesindsatser. Fx i dagtilbud, skoler og SSP-samarbejde.
- Forstyrre klanens økonomi ved målrettet indsats mod kriminalitet, sort arbejde, skuffeselskaber og hvidvask.
- Fjerne uformelle magtcentre, religiøse autoriteter og mæglingsråd, som undergraver statens legitimitet.
- Udvikle en national strategi mod parallelsamfundets autoritære strukturer, baseret på data, kulturforståelse og langsigtede løsninger.
Konklusion: Straf uden kulturforståelse er som at slukke ildebrand med vanddamp
Det ser effektivt ud, men det ændrer ikke på, at gløderne ulmer videre nedenunder.
Hvis vi vil bekæmpe klanbaseret kriminalitet, skal vi turde se virkeligheden i øjnene. Det er ikke bare et spørgsmål om hårdere straffe. Det er et spørgsmål om at forstå, hvem vi har med at gøre, og handle derefter.
Læs om kurset:
Slægtsbaseret kriminalitet – Kulturel forståelse og faglige metoder
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Effektiv integration kræver mere end gode intentioner
Integration lykkes ikke alene gennem velmenende indsatser. Den kræver dyb forståelse af de kulturelle og religiøse normer og værdier, som mange indvandrere og efterkommere fra kollektivistiske, æresstyrede og patriarkalske miljøer er formet af.
Her opstår et vedvarende spændingsfelt mellem velfærdsstatens individualistiske rammer, og den familiekollektivistiske- og æresbaserede logik, der præger mange parallelsamfund. Dette kulturelle krydspres skaber dagligt udfordringer for fagfolk i mødet med børn, unge og familier.
Jeg tilbyder rådgivning, faglig sparring, analyser, undervisning mv. til fagpersoner, ledere og beslutningstagere, der ønsker at:
-
Forstå mekanismerne i parallelsamfund
-
Justere metoder og faglige tilgange
-
Handle mere effektivt i komplekse integrationssager
Rådgivningen bygger på 25+ års erfaring med integration, social kontrol og kulturforskelle – og tager altid udgangspunkt i jeres konkrete virkelighed og lokale udfordringer.
Ydelser:
Få praksisnær viden, stærke analyser og konkrete løsninger.
