Debat

Folkeskolen skal have kulturforståelse ind i arbejdet med minoritetsbørn

Lærere og pædagoger arbejder dagligt med minoritetsbørn, som udfordrer og selv er udfordret i vores institutioner, skoler og på uddannelsesinstitutionerne.

Og selv om flere minoritetsunge får sig en uddannelse er der også en stor gruppe, som har det svært. De halter langt bagefter deres etnisk danske jævnaldrende kammerater på en række områder. Og derfor falder mange af dem igennem i uddannelsessystemet.

Mange fagprofessionelle forklarer dette med, at de kommer fra ringe sociale vilkår, og at de er vokset op i traumehjem, samt forklarer det med forældrenes ringe uddannelsesniveau. Det kan selvfølgelig også være en del af årsagsforklaringen, men den opdragelse nogle minoritetsforældre giver deres børn er bestemt også en del af forklaringen.

I denne artikel vil jeg med udgangspunkt i kulturforståelse sætte fokus på de kulturelle forskelle i børnesyn og opdragelse. Og ikke mindst på hvad disse forskelle kan have af konsekvenser for minoritetsbørnenes muligheder for at klare sig godt i skole- og uddannelsessystem.

Børn opdrages til at passe ind i den kultur de lever i

Enhver kulturs børneopdragelse har til formål at iklæde barnet kompetencer og færdigheder så barnet kan klare sig i det samfund barnet skal leve i. Der er store kulturelle forskelle på de danske normer og værdier og den ikke-vestlige verdens. Derfor er der ofte stor forskel på den opdragelse danske børn får og den opdragelse mange minoritetsbørn får.

Mange minoritetsbørn bor i områder hvor den ikke-vestlige verdens normer og værdier præger boligområderne. Og det er ofte børn fra sådanne områder, der kan have udfordringer i institution, skole og uddannelsessystem.

Integration i folkeskolen

Demokratisk børneopdragelse

Her i landet fungerer næsten alt demokratisk også den måde vores børn bliver opdraget på. Vi ser vores småbørn i stand til at modtage læring i samme øjeblik de er kommet til verden. Derfor går vi straks i gang med at stimulere barnets læring via stemmeføring, mimik, legetøj, kropskontakt, regulering af døgnrytme og mad m.v. Målet for selve opdragelsen er at træne barnets selvstændighedsevne, så det som voksen er i stand til at klare sig selv. Uden at lægge hverken sin familie eller samfundet til last.

At leve i et demokrati kræver særlige kompetencer og færdigheder. Det er ikke noget vi tænker så meget over, da vi helt naturlig har fået disse færdigheder via vores opdragelse. At leve i et demokrati kræver selvstændighed, personligt ansvar, samarbejdsevner, empati, ligestillings- og solidaritets tankegang m.v. Disse værdier er blevet dyrket frem via en demokratisk tankegang.

Autoritær opdragelse

I den verden ikke-vestlige flygtninge og indvandrere kommer fra, er der ikke ret mange demokratiske samarbejdsformer at spore. Her fungerer stort set alt autoritært og hierarkisk. End ikke ægtefæller har et demokratisk samarbejde, da de har hver deres faste rolle i familien og i livet.

I denne kultur er der ikke et velfærdssystem der kan holde hånden under den enkelte. Her er det familien der udgør sikkerhedsnettet. Og jo større familien er og jo stærkere den holder sammen, jo bedre et sikkerhedsnet udgør den. Derfor kræver det også et helt andet sæt kompetencer og færdigheder at skulle begå sig her.

Børn i denne kultur får derfor en meget anderledes opdragelse end de vil få i et demokrati. En opdragelse hvor børnenes køn bestemmer deres roller, og hvor børnene bliver opdraget med et sæt kompetencer og færdigheder, der tilgodeser familiekollektivets normer og værdier.

Da både familiekollektivet og samfundet fungerer autoritært og hierarkisk, er det helt andre kompetencer der er brug for. Her er det kompetencer og færdigheder som lydighed, familieloyalitet, afhængighed af familien, ære, accept af køns- og aldershierarki m.v., der er målet for opdragelsen. Her er det ikke individet der er i centrum, men familien med en respektfuldhed for de ældre og dem som bestemmer.

Autoritær børneopdragelse

Et anderledes syn på børns læring

Man har også et helt anderledes syn på børns læring. Blandt andet ser man ofte, at barnet ikke er i stand til at lære i barnets første leveår. Ja faktisk helt frem til 3-5 årsalderen. Det betyder at barnet ikke på samme bevidste måde får stimuleret indlæringen, fra da barnet kommer til verden, som ved danske børn.

På grund af de opdelte kønsroller, er det moderen der står for opdragelsen af børnene indtil de er ca. 10 år. Og da man ikke har tradition for at styrke småbørns læring, er moderen ikke bevidst om at have øjen- og kropskontakt, tale, sang, lyde, legetøj og leg med barnet, og at dette er en vigtig forudsætning for at sætte gang i barnets indlæring. Det vil sige at småbørn med ikke-vestlig baggrund ikke får bevidst stimuli og læring i deres første leveår. Det er ikke et problem for børnene i den ikke vestlige verden, da alle bliver opdraget på samme måde. Men i et demokratisk samfund mangler børnene de kompetencer og færdigheder de ville have tillært, hvis det havde fået en opdragelse hvor der var fokus på den tidlige indlæring.

Ingen regulering af adfærd i de første leveår

Der er ofte heller ikke meget adfærdsregulering i barnets første leveår. Her er moderens opgave at sørge for at barnet har det godt. Hvis barnet græder, opfattes det som om at barnet ikke har det godt, og at man tolker det som at barnet er utilfreds med sin familie.

Derfor er hele familien optaget af, at barnet helst ikke skal græde. Og derfor sker der heller ikke meget adfærdsregulering i alderen 0-5 år. Det betyder, at der oftest ikke er faste senge- og spisetider. Det er barnet, der selv styrer det hele. Man kan sige, at børn i denne alder styrer hele familien med sin gråd.

Når børnene bliver ca. 5 år, sætter den autoritære opdragelse ind. Opdragen går fra at være styret af barnets lyst til at blive ydre reguleret af hele familien. Nu skal barnet lære at indordne sig under alders- og kønshierarkierne. Og da alt fungerer autoritært, foregår adfærdsreguleringen også autoritær. Det vil sige, at adfærden primært reguleres gennem trusler, psykisk afstraffelse og vold.

Dermed lærer børnene hurtigt at gøre som der bliver sagt. Dette bevirker at de ikke får lært at tale i dialog form, at stille spørgsmål til ting de ikke forstår at være kritiske og nysgerrige, at diskutere med sine forældre og søskende osv. Således bliver reflektionsevnerne heller ikke styrket på samme måde, som de vil blive, i et demokratisk samarbejde med forældrene, hvor fokus her er at selvstændiggøre børnene fremfor at afrette dem.

Kulturforståelse i børneopdragelsen

Den autoritære opdragelse giver problemer i Danmark

Den autoritære opdragelse har en række uheldige konsekvenser for børnene, når de skal leve deres liv i Danmark.

Disse konsekvenser bliver tydelige allerede når børnene kommer i dagtilbud. Her kan personalet have svært ved at rumme børnene da de endnu ikke er reguleret i deres adfærd. Det vil sige, at de ”fylder” og er kimen til uro og konflikter med de andre børn.

Undersøgelser viser, at de ikke vestlige børn er bagud i deres udvikling på en række områder. Sammenligner man de ikke-vestlige og de etnisk danske børn i alderen 3-5,5 år. Og kigger på empati, selvregulering og samarbejdsevner, kan man se at i 5,5 årsalderen er de ikke-vestlige børn i gennemsnit over to år bagud de etnisk danske børn. Faktisk har de ikke-vestlige børn i gennemsnit mindre udviklede evner på disse 3 områder, end et etnisk dansk barn på bare tre år.

 I skolen bliver den autoritære opdragelse en hæmsko for børnene.

Det ser ikke ud til, at børnene får indhentet disse kompetencer inden de går ud af folkeskolen.

Hvis man kigger på børn fra lande hvor man typisk har et autoritært og hierarkisk familiesystem. Vil det blandt andet sige børn med tyrkisk, pakistansk, irakisk, somalisk, syrisk og palæstinensisk baggrund. Her kan man se, at de i gennemsnit klarer sig dårligere end andre etniske grupper. Dette gælder desværre også efterkommerbørn.

Hvis man ser på folkeskolens afgangsprøve, og sammenligner efterkommerbørnenes karakterer fra de ovenstående lande med de etniske danske, kan man se deres karaktergennemsnit ligger 1,8 under de danske børn. Værst ser det ud med efterkommerdrengene, som i gennemsnit ligger 2 karaktertrin under de danske børns gennemsnit.

Årsagerne hertil kan være mange, men ud fra en kulturforståelse, er det let at finde forklaringer. Den autoritære opdragelse fungerer rigtigt godt, til at klæde børn på, til at fungere i en autoritær og hierarkisk verden hvor familiekollektivet er i centrum. Men i Danmark er sådan en opdragelse uheldig, da børnene ikke får de rette kompetencer til at kunne fungere optimalt i det danske institutions-, skole og uddannelsesmiljø.

Kulturforståelse i folkeskolens arbejde med minoritetsbørn

Minoritetsbørns udfordringer skyldes ikke kun sociale parametre, traumer og eksilstress

Hele vores system bygger på demokratiske normer, solidariske værdier og samarbejdsformer. Og dem har en gruppe af vores minoritetsbørn ikke tilegnet sig, før de træder ind i vores skole- og uddannelsessystem. Det er derfor rigtig svært for disse børn at forstå læringsformer og social adfærd. F.eks. har man ikke lært at samarbejde, er det rigtigt svært at deltage i et gruppearbejde. Hvis man skal tolke en tekst med ringere analyse- og refleksionsevner, er det svært at gøre det lige så godt som de danske børn. Det kan også være svært at forstå de sociale koder og hvordan man skal opføre sig, hvis man som skolebarn hjemmefra opdrages med tydelige rammer, konsekvenser og straf. Mange forældre vil tillige have en forventning om, at skolen ligeledes sørger for at afrette deres børn.

Vi skal selvfølgelig ikke se bort fra de sociale parametre, traumer og eksilstress som for mange familier også har indflydelse på nogle af de udfordringer børnene møder. Men børnenes opdragelse, er en ikke ubetydelig del af forklaringen, og som er vigtig at forstå hvis vi skal hjælpe børnene til en bedre fremtid.

Artikel af Henrik Kokborg

Integrationsinfo - Henrik Kokborg

Om Henrik Kokborg

Specialist i formidling af kulturforståelse til fagprofessionelle

Henrik Kokborg er specialist i formidling af kulturforståelse til fagprofessionelle, omkring de kulturelle og religiøse aspekter af integrationsarbejdet. Henrik beskriver sig selv som integrations nørd, der er optaget af at skabe den bedste integration af de flygtninge og indvandrere som er kommet til Danmark.

Henrik har mere end 20 års erfaring i arbejdet med flygtninge og indvandrere. Henrik har arbejdet med flygtninge og indvandrerfamilier, og unge kriminelle. Både i det pædagogiske- og beskæftigelsesrettede system.
Henrik har i 10 år undervist og rådgivet alle grupper af fagprofessionelle i deres arbejde med med integration af flygtninge og indvandrerfamilier.

For at tilegne sig viden om flygtningenes og indvandres kultur og religion, rejser han 2 gange årligt til forskellige konfliktområder for at studerer den kultur flygtningene har med i bagagen. Han besøger også flygtningelejrene, yder nødhjælp, møder befolkningen i konflikt områderne for ved selvsyn at få indsigt i konflikternes indvirkning.

Desuden har Henrik under krigen i Syrien og Irak rådgivet forældre, hvis børn er draget i krig til fordel for religiøse ekstremistiske grupper .

Henrik Kokborg

Flere artikler:

Minoritetskvinder

At øge beskæftigelsen blandt indvandrerkvinder kræver Kierkegaard´sk tankegang.

By Debat

På denne temadag, går vi i dybden med de udfordringer og problematikker minoritetbørn -og unge ofte slås med, og som har sit udspring i familiens  kulturelle, religiøse forventninger til dem.
Der undervises i familiekultur, ikke-vestlig børneopdragelse, ære og skam, identitets splittelse, dobbeltliv og social kontrol, kriminalitet og ekstremisme og radikalisering.

Med fokus på forebyggelse gives der bud på, hvordan fagpersoner fremadrettet, og bedst muligt støtter børnene/de unge og deres familier til bedre trivsel, inklusion og integration i skolegangen, udd. systemet samt i fritiden.

Læs mere
Kulturforståelse: Har folkeskolen givet op overfor udsatte minoritetsbørn?

Har folkeskolen givet op overfor udsatte minoritetsbørn?

By Debat

På denne temadag, går vi i dybden med de udfordringer og problematikker minoritetbørn -og unge ofte slås med, og som har sit udspring i familiens  kulturelle, religiøse forventninger til dem.
Der undervises i familiekultur, ikke-vestlig børneopdragelse, ære og skam, identitets splittelse, dobbeltliv og social kontrol, kriminalitet og ekstremisme og radikalisering.

Med fokus på forebyggelse gives der bud på, hvordan fagpersoner fremadrettet, og bedst muligt støtter børnene/de unge og deres familier til bedre trivsel, inklusion og integration i skolegangen, udd. systemet samt i fritiden.

Læs mere
Kursuskatelog Integrationsinfo.dk

Kursuskatalog 2022

By Debat
Kursuskatalog Vi tilbyder kurser i hele Danmark To gange årligt sender vi vores kursuskatalog ud. Heri kan du orienterer dig om hvilke specialiserede kurser vi afholder. Nogle af vores kurser...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om vores arbejde med integration

Integrationsinfo er primært en videns og undervisningsvirksomhed, der har en specialiseret integrationsviden om flygtninge, indvandrere og efterkommere. Integrationsinfo kan også hyres til oplæg, foredrag, konsulentbistand, sagssupervision m.v. Du kan finde nogle af vores kurser som online kurser på Fagklog.dk

Hvilke flygtninge og indvandrere er vores undervisning rettet mod?

Her kan du læse om vores forskellige kurser, der er målrettet alle faggrupper. Kurserne har alle til formål at klæde de fagprofessionelle på til at arbejde med kulturforståelse i arbejdet med flygtninge, indvandrere og efterkommere. Hvem af vores flygtninge og indvandrere vore undervisning og rådgivning omhandler, kan du læse mere om her

Se vores specialiserede kurser her
Henrik Kokborg

Author Henrik Kokborg

More posts by Henrik Kokborg